Demokraterne har afsluttet bevisførelsen mod Trump: 'Hvem siger, det ikke kan ske igen?'

Klart budskab fra Demokraterne på rigsretssagens tredje dag.

Det handler ikke kun om angrebet mod Kongressen den 6. januar, hvor politikere følte sig truet på livet, og fem personer døde.

Det handler om at forhindre, at noget lignende nogensinde sker igen - at Donald Trump nogensinde skulle gøre noget lignende igen.

Så klart var budskabet fra Demokraterne i aftes, da de afsluttede deres bevisførelse mod den tidligere præsident på rigsretssagens tredje dag.

- Hvis Senatet frikender Donald Trump, så kan enhver præsident igen opildne og fremprovokere et voldeligt oprør mod os, sagde den ledende anklager Jamie Raskin og leverede en skarp advarsel til sine kolleger i Senatet:

- Hvis I ikke mener, at det her hører under alvorlige forbrydelser og forseelser, så sætter I en frygtelig ny standard for præsidentielt embedsmisbrug i USA.

En lignende dyster advarsel om en eventuel gentagelse kom fra medlem af Kongressen Joe Neguse i en sidste bøn for at kende Donald Trump skyldig.

- Vi beder jer ydmygt om at dømme Trump skyldig for den kriminelle gerning, han er så indlysende skyldig i. For hvis I ikke gør, hvis vi lader som om, det her ikke skete eller endnu værre, lader det passere uden konsekvenser, hvem siger så, at det ikke sker igen?

Handlede på præsidentens ordre

Anklagerne fremhævede samtidig, at de vrede demonstranter, der stormede Kongressen, var under den klare overbevisning, at de gjorde det på direkte ordrer fra præsidenten selv.

Det har flere af dem selv givet klart udtryk for, påpegede en af anklagerne fra Repræsentanternes Hus Dianne DeGette.

Ifølge DeGette var nogle så overbeviste om dette faktum, at de endda undrede sig over, hvorfor Kongressens politistyrke forsøgte at stoppe dem, da de trængte ind.

- De fulgte hans instruktioner. De sagde, at han havde inviteret dem, lød det blandt andet fra DeGette.

Jacob Chansley (i midten) er en af dem, der har sagt til sit forsvar, at han handlede efter anvisninger fra præsidenten. (Foto: Jim Lo Scalzo © Scanpix)

Kongresmedlemmet henviste blandt andet til den famøse QAnon-shaman, Jacob Chansley, hvis billeder gik verden rundt i dagene efter angrebet.

Chansley har efterfølgende udtalt, at han fik sine anvisninger fra Donald Trump, inklusiv da den daværende præsident, flere timer efter angrebet var startet, bad oprørerne om at ”gå hjem”.

- De kom, fordi han sagde, de skulle. De stoppede vores behandling af valgresultatet – midlertidigt – fordi han sagde, de skulle, lød det fra DeGette.

Den skade, han har forvoldt

Mens fokus for bevisførelsen i rigsretssagens to første dage har været forløbet, der førte frem til angrebet den 6. januar, og hvad der skete på selve dagen, så var fokus for torsdagens bevisfremlæggelser den skade, som Donald Trump ifølge demokraterne har forvoldt med sine ord og handlinger.

Ifølge DeGette er formålet med rigsretssagen heller ikke at straffe Donald Trump – men at forhindre, at der opstår en lignende situation i fremtiden.

DeGette advarede om, at angrebet burde være et "wake up-call".

- Vi bliver nødt til at handle, så vi kan sikre os, at det her ikke sker igen, lød det fra kongresmedlemmet.

Anklagerne fra Repræsentanternes Hus afsluttede i aftes deres bevisførelse. Og over de sidste par dage har de argumenteret godt for deres sag, lød det fra den republikanske senator, Bill Cassidy.

- Tidslinjen, hvor vi bliver præsenteret for, hvordan hele situationen udspillede sig og præsidentens manglende handling i forhold til at tilkalde hjælp til betjenente. Det håber jeg, forsvaret kan forklare, sagde senatoren fra Louisiana, der dog tilføjede:

- Som jury træffer du ikke en afgørelse, før du har hørt begge sider af sagen.

Ingen anger

Demokraterne brugte også en stor del af aftenen på at fremlægge beviser på Donald Trumps manglende anger efter angrebet på Kongressen.

Her var argumentationen blandt andet, at den daværende præsident ikke satte flaget foran Det Hvide Hus på halvt, før tre dage efter politibetjenten Brian Sicknick døde af de skader, han havde pådraget sig, mens han forsøgte at stoppe angrebet.

Samtidig dukkede præsidenten ikke op for at vise Sicknik den sidste ære, da den dræbte betjents urne efterfølgende blev stillet i Kongresbygningen.

Æresvagter bærer betjenten Brian Sicknicks urne ind i rotunden i Kongressen den 2. februar. (Foto: pool © Scanpix)

- Præsident Trump, USA’s daværende øverstkommanderede, kom ikke for at vise sin respekt for den betjent, hvis urne lå til skue i selvsamme bygning, som det kostede ham livet at forsvare, lød det fra kongresmedlem, Ted Lieu.

Også at præsidenten ventede, til flere dage efter angrebet før han talte til nationen, er ifølge Lieu et tegn på, at han ikke viste anger – og at han heller ikke vil komme til det i fremtiden.

- Præsident Trumps manglede anger viser, at han uden tvivl vil gøre fremtidig skade, fordi han stadig nægter tage ansvar for sine tidligere, grove forbrydelser mod vores regering, lød det fra Lieu.

Et flag på halvt til ære for den dræbte betjent Sicknick i Washington D.C. den 10. januar. (Foto: Allison Shelley © Scanpix)

Demokraterne kom også omkring de skader, som angrebet ifølge dem har gjort på USA’s omdømme.

Her fremviste kongresmedlem Julian Castro internationale avisforsider og citater fra statsledere i dagene efter angrebet. Herefter opfordrede han medlemmerne af Senatet til at overveje, hvilket billede af USA, de ønskede resten af verden skal have fremover.

- Hele verden kigger på os og stiller sig selv spørgsmålet, om vi er dem, vi siger, vi er, lød fra fra Castro.

Ikke på præsidentens ordre

Allerede forud for torsdagens høring lød meldingen fra Donald Trumps advokater, at de forventer af afslutte deres bevisføring fredag. Dermed kan en afstemning om skyldsspørgsmålet muligvis finde sted allerede i weekenden.

Efter demokraternes fremlæggelse beviser, afviste den ene af advokaterne, Bruce Castor, at dem, der udførte angrebet, gjorde det på ordre fra daværende præsident.

- Sagde nogen af dem, at de havde hørt direkte fra præsidenten? Nej, jeg tror ikke, det er det, der skete, lød det blandt andet fra Castor.

Samtidig lød det fra Trumps advokater, at det ikke er lykkes for demokraterne, at bevise en forbindelse mellem demonstranterne og præsidenten.

Senator Josh Hawley fra Missouri var en af dem, der ikke ville stemme for at bekræfte valgresultatet af Joe Biden. (Foto: JOSHUA ROBERTS)

- Jeg synes, de er i gang med at producere en film. Men de har ikke på nogen måde forbundet det til Donald Trump, lød det fra David Schoen, en anden af Trumps forsvarsadvokater.

Den republikanske senator var Josh Hawley lød da heller ikke synderligt overbevist efter Demokraterners afsluttende bevisførelse:

- Jeg synes argumenterne i dag var frygteligt gentagende, og der var ikke meget juridisk analyse, lød det fra senatoren fra Missouri.

Forsvaret har otte timer fredag til at fremføre deres beviser. Ifølge CNN regner de dog kun med at bruge så lidt som tre timer.

Hvem fører sagen?

  • Anklagerne består af et hold på ni kongresmedlemmer udpeget af leder af Repræsentanternes hus, demokraten Nancy Pelosi. De tæller Jamie Raskin (Maryland), Diana DeGette (Colorado), David Cicilline (Rhode Island), Joaquin Castro (Texas), Eric Swalwell (Californien), Ted Lieu (Californien), Stacey Plaskett (Jomfruøerne), Joe Neguse (Colorado) og Madeleine Dein (Pennsylvania).

  • Forsvaret anført af advokaterne David Schoen og Bruce L. Castor Jr. Fredag vil forsvaret fremlægge sine argumenter, og de forventer også at afslutte deres bevisførelse i fredag.

  • Dommeren er den demokratiske senator Patrick Leahy. Normalt er det den højesteretsformanden, der styrer rigsretssagen, men fordi Donald Trump ikke længere er siddende præsident, har Leahy fået tjansen på grund af sin anciennitet, som den længst siddende senator. Til forskel fra højesteretsdommeren, vil Leahy også skulle afgive sin stemme som senator, når det kommer til spørgsmålet om Donald Trumps skyld.

  • Juryen er nemlig de 100 senatorer, der sidder i Senatet. En skyldig-dom kræver to tredjedele af stemmerne, og da Senatet er fordelt 50-50 mellem Republikanerne og Demokraterne (to er uafhængige senatorer, der stemmer med Demokraterne), vil det kræve, at 17 republikanske senatorer går imod partilinjen og stemmer skyldig – et udfald, som politiske analytikere anser som højst usandsynligt.

Du kan høre mere om rigsretssagen i DR's podcast "Stjerner og striber":

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter