Demokraterne udskyder valget mellem Biden og Sanders

Coronavirusset får Demokraterne til at udskyde partikonvent, hvor partiet skal vælge præsidentkandidat.

De to tilbageværende kandidater i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat, Joe Bieden (til venstre) og Bernie Sanders (til højre). (Foto: Kevin Lamarque/ Scanpix /Scanpix © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Demokraterne udskyder den endelige afgørelse af, hvorvidt det er Joe Biden eller Bernie Sanders, der skal stille op mod Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg til november.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På grund af udbruddet af coronavirus udsætter Demokraterne således det partikonvent i Milwaukee i Wisconsin, hvor partiets

præsidentkandidat
endeligt skal vælges.

Partikonventet skulle have været afholdt 13.-16. juli, men det bliver nu

udskudt
i mere end en måned til 17. august.

Det sker, efter at Joe Biden, der fører i kampen om at blive partiets

præsidentkandidat
, har sagt, at store forsamlinger bør undgås under udbruddet af coronavirus.

- I det nuværende usikre klima mener vi, at det smarteste er at bruge ekstra tid på at vurdere, hvordan denne situation folder sig ud, så vi som parti kan afholde et sikkert og succesrigt partikonvent, siger Joe Solmonese. Han er formand for det udvalg, der står for afviklingen af partikonventet.

USA er lige nu det land i verden, hvor flest personer er bekræftet smittet med coronavirus. Flere end 200.000 er testet positiv.

Flere end 5000 mennesker har mistet livet som følge af coronavirus i landet.

/ritzau/