Demokratiforkæmper gik imod Kinas kommunistparti: Døde som politisk fange

Kinesiske Liu Xiaobo var med til at mindske dødstallet på Den Himmelske Freds Plads og var hård kritiker af kommuniststyret.

Liu Xia døde i dag på det hospital, hvor han var indlagt i husarrest. (Foto: LIU XIA/HANDOUT © Scanpix)

Da studerende demonstrerede på Den Himmelske Freds Plads i 1989 anede Liu Xiaobo, hvad der var i vente.

Overlevende fra studenteroprøret mod kommuniststyret har siden fortalt, hvordan Liu Xiaobo inden daggry greb mikrofonen og sagde: "Vi bliver nødt til at gå. Det er slut."

En del af de studerende lyttede til hans advarsel, og derfor har Liu Xiaobo fået æren for, at der ikke var endnu flere ofre, da militæret rykkede ind og ryddede pladsen og dræbte hundreder, måske tusinder.

I dag er den 61-årige Liu Xiaobo død.

For den kinesiske regering var han en dømt kriminel, der opfordrede til oprør mod det kommunistiske parti. For politiske dissidenter var han symbolet på kampen for politiske reformer, forandring og menneskerettigheder.

Professor i Kina-studier ved Aarhus Universitet Stig Thøgersen fortæller, at ingen efterfølgende har indtaget præcis den rolle, som Liu Xiaobo havde i reformkampen i Kina, før han i 2008 blev anholdt for at være hovedforfatter på en politisk programerklæring med reformkrav.

- Modsat mange andre dissidenter blev han i folkerepublikken, hvilket gav ham en anden status og en anden moralsk styrke. Han havde et stort personligt mod og viste flere gange, at han ikke var bange for konsekvenserne af sin kritik, selv om både han selv, hans hustru, Liu Xia, og hele hans familie blev udsat for stort pres, siger Stig Thøgersen.

'Charter 08'

Hans rolle på Den Himmelske Freds Plads og programerklæringen, der krævede menneskerettigheder, ytringsfrihed og frie valg, vurderes at være de to største aftryk, han har sat på kinesisk historie.

Erklæringen blev udgivet det år, hvor Kina var vært for De Olympiske Lege.

- Reformkravene var i vestlige øjne fredelige, men de var meget radikale i Kina, hvor man ikke kan tillade sig at anfægte det kommunistiske partis magt, som han gjorde, siger Stig Thøgersen.

Billedet fra Den Himmelske Freds Plads af en demonstrant foran militærets kampvogne er gået over i historien. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Samtidig fik Liu Xiaobo blandt andet andet andre intellektuelle til at underskrive programerklæringen, der havde titlen 'Charter 08', hvilket blev betragtet som endnu en forseelse.

Efter et års varetægtsfængsling og en retssag på blot to timer blev han i december 2009 idømt 11 års fængsel for at incitere til oprør mod kommunistpartiet.

Det var derfor en tom stol, der repræsenterede Liu Xiaobo, da han i 2010 blev tildelt Nobels Fredspris på baggrund af sin "langvarige og ikke-voldelige kamp for fundamentale menneskerettigheder i Kina".

I dag har nobelkomitéen rettet hård kritik mod "den frie verden" for at tøve med at sikre Liu Xiaobos frigivelse.

Komitéens formand, Berit Reiss-Andersen, beskylder ifølge nyhedsbureauet AP den kinesiske regering for at "bære et stort ansvar for hans for tidlige død".

Stærk kontrol af offentligheden

Liu Xiaobo blev løsladt i juni og indlagt i husarrest på et hospital i Shenyang i den nordøstlige del af Kina.

Ifølge hans advokater fik han måneden inden diagnosticeret leverkræft, og sygdommen var fremskreden, da han blev lukket ud af fængslet.

Den tomme stol ved ceremonien i 2010, hvor Liu Xiaobo blev tildelt Nobels Fredspris uden selv at kunne deltage. (Foto: Junge © Scanpix)

Hans tilhængere, udenlandske regeringer og læger opfordrede Kina til at lade ham rejse ud af landet for at blive behandlet. Men svaret lød, at han modtog den bedst mulige behandling for en sygdom, der allerede havde spredt sig.

Stig Thøgersen forventer ikke, at der vil blive holdt større mindehøjtideligheder for Liu Xiaobo, selvom han for sin generation var den demokratiske stridsmand og den modige forkæmper for reformer.

- Dels er det kommunistiske partis kontrol med den offentlige sfære i Kina er meget stærk. Og dels var han nærmest en modsætning til den nationalistiske bølge, der er i Kina i dag, siger han.

Det har mindsket hans betydning i den brede befolkning.

- Dem, der delte hans synspunkter og kendte ham, har sikkert lyst til at reagere på både den ene og anden måde. Men hvad kan de gøre? Det kommunistiske styre har et så stærkt greb om magten, at det vil være meget svært at gennemføre for eksempel større sørgehøjtideligheder eller udgivelser, siger Stig Thøgersen.

Vil blive slået ned med hård hånd

Stig Thøgersen fortæller, at Liu Xiaobos politiske programerklæring i dag står tydeligt i den politiske oppositions erindring, men at den er ikke noget, oppositionen offensivt forsøger at komme igennem med.

- Det tror jeg, at alle ved, er håbløst. Det vil blive slået ned med hård hånd, siger han.

- På et tidspunkt troede oppositionen i Kina på, at politiske reformer var en mulighed. Men efter 'Charter 08' er man gået en anden vej.

Liu Xiaobo mindes i Hong Kong. (Foto: Isaac Lawrence © Scanpix)

Ifølge professoren er de kraftigste røster i dag i stedet de forsvarsadvokater, der tager menneskerettighedssager op, forsvarer aktivister og fører mere eller mindre politiske sager.

- Under den nuværende leder, Xi Jinping, har der været en række nederlag for reformtænkning. Hele reformprocessen, der handlede om demokratisering og politiske valg med flere kandidater, er i dag gået fuldstændig i stå. Det er simpelthen bare ikke den vej, Kina går, siger han.