Det amerikanske præsidentvalg 2020

Demokratisk debat fokuserede på økonomi og sundhed: 'USA's regering er korrupt'

Senator Warren gjorde sig bemærket i nattens debat, vurderer USA-korrespondent.

Den amerikanske regering er korrupt, og det skal der laves om på.

Sådan lød budskabet, der var med til at sparke gang i kampen om at blive den kandidat blandt USA's demokrater, som skal udfordre Donald Trump ved præsidentvalget i 2020.

For i nat begyndte udskillelsesløbet for alvor i form af den første af to tv-transmitterede debatter i byen Miami i delstaten Florida - en af de helt afgørende svingstater ved præsidentvalget.

Ti kandidater ud af tyve var på scenen, og den brede gruppe tæller alt fra senatorer til borgmestre, mænd og kvinder, sorte, brune og kandidater med et aldersspænd fra 37 til 77 år.

Warren har politiske planer for alt

Blandt hovedtemaerne ved gårsdagens debat var immigration, sundhed og ikke mindst økonomi, som blandt andet var det, der fik senator fra delstaten Massachusetts Elizabeth Warren til at slå fast, at regeringen var korrupt.

- Vi har brug for strukturelle ændringer i vores regering, vores økonomi og i vores land, sagde hun og satte dagsordenen, som flere af kandidaterne fulgte.

Senator fra Massachusetts Elizabeth Warren slap godt fra den første af mange debatter i det demokratiske parti. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)

Og Elizabeth Warren er da også en af de kandidater, som har en politik klar på de fleste områder, lyder det fra DR's USA-korrespondent, Steffen Kretz.

- Senator Warren hører til den mere progressive fløj i partiet. Hun vil have et offentligt betalt sundhedssystem, som vi kender det, beskatte de rigeste og bryde monopolerne for techgiganter, siger Steffen Kretz og henviser til blandt andet Google og Facebook.

- Hun mener, at USA er blevet et land, hvor de rige individer og virksomhederne systematisk bliver tilgodeset på bekostning af helt almindelige mennesker, uddyber han.

Han påpeger, at Warren ligger blandt topkandidaterne i de fleste meningsmålinger - omend understreger han, at de skal tages med et vist gran salt - og at hun appellerer til den type vælgere, som måske før har stemt demokratisk, men som i 2016 valgte at stemme på Donald Trump.

- Det er arbejderklassevælgere fra eksempelvis Midtvesten, der ved sidste valg stemte på Trump, fordi han formåede at sætte ord på deres frustration og vrede over ikke at kunne få et job, ikke at kunne betale regninger og som måske har en frygt for, at immigranter kommer og tager deres job, siger Steffen Kretz.

'Grænsesituation er uacceptabel'

Og netop immigration var et andet tema, der var oppe at vende ved nattens debat, og den pressede situation på USA's sydlige grænse mod Mexico bragte sindet i kog hos flere af de demokratiske kandidater, heriblandt senator fra New Jersey Corey Booker, der på spansk udtrykte sin frustration.

- Situationen er uacceptabel. Trump har fløjtet til angreb, han har dæmoniseret immigranterne, men det har jeg tænkt mig at ændre, lød det fra Corey Booker.

Tidligere boligminister, Julian Castro, og Cory Booker, senator fra New Jersey, diskuterede blandt andet immigration ved nattens debat i Florida. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

Det er et erklæret mål for Trump-administrationen at nedbringe antallet af immigranter. Og det er de mange migranter fra de mellem- og sydamerikanske lande, hvor mange flygter fra vold, korruption og fattigdom, som er målet.

Administrationen har ændret asylprocessen, hvilket betyder, at ansøgere skal vente i Mexico, mens deres ansøgning behandles. I desperation forsøger mange alligevel at krydse grænsen til USA, og det har ført til flere dødsfald. Senest illustreret ved et omdiskuteret billede af en far, der blev fundet druknet med sin datter i en flodkant i Mexico nær grænsen.

To af demokraterne på scenen i nat kommer fra grænsestaten Texas, og den tidligere boligminister Julian Castro gjorde det under debatten klart, at han er klar til at afkriminalisere ulovlige immigranter.

Alderspræsidenter indtager scenen

Igen i nat klokken 03.00 dansk tid er der debat i Miami, og denne gang vil det blandt andet være de kandidater, der i øjeblikket klarer sig bedst i meningsmålingerne: tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Bernie Sanders.

Med en alder på henholdsvis 76 og 77 år er der tale om feltets alderspræsidenter. De er dog stadig favoritter, men ifølge DR's USA-korrespondent er det også værd at holde øje med feltets yngste:

Borgmester i byen South Bend i delstaten Indiana Pete Buttigieg er tidligere veteran fra Afghanistan. (Foto: Randall Hill © Scanpix)

En borgmester fra delstaten Indiana, som den tidligere præsident Barack Obama allerede i 2016 udpegede som en af partiets fremtidige stjerner.

- De fleste kender jo Joe Biden, som har et klart budskab: "Jeg kan slå Trump". Så er der Bernie Sanders, oprøreren fra valget i 2016, som stolt kalder sig socialist og ser Danmark som et forbilledeligt samfund, siger han og fortsætter:

- Og så er der borgmester Pete Buttigieg, som indtil for et halvt år siden var ukendt. Han er generationskandidaten, den unge, som har aktiver i fremtiden, 37 år gammel og lidt af et stjerneskud, siger Steffen Kretz.

Her er de 22 kandidater, der håber på at blive Demokraternes præsidentkandidat:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Kirsten Gillibrand. Senator fra New York. Er kendt for sin kamp mod upassende seksuel adfærd, aktiv i MeToo-bevægelsen, har kritiseret både præsidenten og kollega i Senatet Al Franken, som hun opfordrede til at gå af efter en række anklager om upassende opførsel. (Foto: SCOTT MORGAN)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser til og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af cannabis. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Beto O'Rourke. Ved hjælp af en græsrodskampagne fik han i efteråret mobiliseret så stor støtte, at han var forbløffende tæt på at slå en republikansk kandidat i kampen om en senatsplads i det stærkt republikanske Texas. Siden har mange ventet på, at den 46-årige populære texaner meldte sig ind i primærvalget. I sin tid i Kongressen faldt hans stemmer mere konservativt end flere af sine partikolleger, og han har udmærket sig som stærk modstander af Trumps grænsemur mod Mexico, støtter DREAM-programmet og er for en omfattende immigrationsreform. Derudover har han talt for en kriminalretsreform, udvidelse af sundhedsforsikringer og nægtet at tage imod penge fra de såkaldte PACs (Political Action Commitee), organisationer, der arbejder for og samler penge ind til fordel for en særlig politisk dagsorden. (Foto: Mike Segar © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Tim Ryan. Medlem af Kongressen. Ryan er fra den midtvestlige delstat Ohio, som Trump sikkert vandt tilbage i 2016. Han har blandt andet slået sig op på at ville kæmpe for job i produktionsvirksomheder og bilindustrien. Den 45-årige demokrat er også kendt som en af dem, der forsøgte at stå i vejen for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for Repræsentanternes Hus, da Demokraterne overtog efter midtvejsvalget. Ligesom flere andre kandidater har han også sundhedspolitik samt uddannelse som nogle af sine mærkesager. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Seth Moulton. Medlem af Repræsentanternes Hus for den demokratiske stat Massachusetts siden 2015. Den tidligere marinesoldat og Irak-veteran har fremhævet forsvar og udenrigspolitik blandt sine mærkesager og er fortaler for en nedskæring i finansiering af våbenprogrammer for i stedet at satse på vidensudvikling og cyberteknologi. Derudover er Moulton også kendt som en af dem, der aktivt forsøgte at blokere for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for partiet. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Steve Bullock. Guvernøren fra staten Montana, som Trump vandt i 2016, har fremhævet sin evne til gennemføre demokratisk politik i samarbejde med republikanere i den konservative bjergstat. Han er fortaler for strengere kontrol med politiske kampagnemidler og har gennemført en en lov, der tvinger de såkaldte "dark money"-grupper til at afsløre deres donorer. Derudover er han lykkedes med at få udvidet statslige sundhedsforsikringer i den republikansk-ledede stat. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Bill de Blasio. New York Citys borgmester meldte sig på banen i samme uge som Bullock og slog sig straks op på sit mangeårige kendskab til Donald Trump. "Jeg er New Yorker, jeg har længe vidst, at Trump er en bølle," sagde de Blasio. På dagsordenen er blandt andet sundhedsforsikring til lavindkomst-familier og immigranter, en forbedret uddannelsespolitik og en reform at kriminallovgivningen. (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Joe Sestak. Tidligere kongresmedlem for Pennsylvania. En for de fleste nok mere ukendt kandidat, der hævder, at Donald Trump ikke er et problem, men et symptom på et uretfærdigt system. Blandt mærkesagerne hører skattelettelser for middelklassen, men højere skatter for virksomheder og vil kæmpe mod klimaforandringer. (Foto: WILLIAM THOMAS CAIN © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
1 / 22
Facebook
Twitter