Demokratisk udfordrer vil knække Trump med online-annoncer for 100 millioner dollars

Michael Bloombergs kampagne går målrettet efter fire stater, hvor præsidenten er sårbar.

Michael Bloomberg spiste forleden frokost med borgmesteren i Little Rock i Arkansas, hvor de demokratiske vælgere nu kan stemme på den tidligere New York-borgmester ved primærvalget. (Foto: Christopher Aluka Berry © Scanpix)

Mediemogul, milliardær og tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg poster nu en del af sin formue i et forsøg på at forhindre, at Donald Trump får en ny periode i Det Hvide Hus.

Med online-annoncer for 100 millioner dollars, svarende til 677 millioner kroner, vil Bloomberg trække tæppet væk under præsidenten i delstaterne Arizona, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.

Det skriver Reuters.

Annoncekampagnen, der begynder i dag og ruller over computerskærmene frem til primærvalget næste forår, skal få vælgerne til at vende Trump ryggen i de fire stater, som han vandt ved præsidentvalget i 2016, men hvor han ifølge målinger nu står svagt.

Donald Trump og Michael Bloomberg i samtale ved en mindehøjtidelighed i 2016 for ofrene for terrorangrebet 11. september. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix)

Det er ikke første gang, at den 77-årige Michael Bloomberg, der ejer finansmediet Bloomberg News og regnes for at være verdens niende rigeste mand, støtter Demokraternes kamp for vinde magten i USA.

Sidste år pumpede han millioner af dollars i partiets kampagner ved midtvejsvalget, hvor der var valg til det amerikanske parlament, Kongressen.

Bloomberg kan blive præsidentkandidat

Meget tyder på, at Bloomberg, der var borgmester i New York fra 2002 til 2013, selv kaster sig fuldgyldigt ind i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

I oktober meldte han sig ind i partiet, og for en lille uge siden indgav han i staten Alabama formelt sin ansøgning om at blive opstillingsberettiget som demokratisk kandidat ved primærvalget.

Forleden sikrede han sig så, at han også er på stemmesedlen i delstaten Arkansas - men han mangler stadig at melde officielt ud, at han stiller op som kandidat i andre stater.

Michael Bloomberg, der politisk er kendt som midtsøgende, skiftede ved årtusindskiftet 40 års medlemsskab af Demokraterne ud med et medlemsskab af Det Republikanske Parti, før han blev uafhængig i 2007. (Foto: Brian snyder © Scanpix)

Hans rådgiver Howard Wolfson har dog tidligere sagt til CNN, at såfremt Bloomberg officielt stiller op, så bliver det ikke i de fire delstater, der afholder primærvalg i februar.

- Vi er overbeviste om, at vi kan vinde i staterne, der afholder valg fra 'Super Tuesday' og frem, sagde Wolfson med henvisning til de fleste stater, der afholder primærvalg tirsdag 3. marts.

- Men vores sene kandidatur betyder, at mange kandidater vil have et stort forspring, siger han.

I forvejen er der 16 kandidater i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Først og fremmest tidligere vicepræsident Joe Biden, Vermont-senator Bernie Sanders, Massachusetts-senator Elizabeth Warren og borgmester i South Bend i Indiana Pete Buttigieg.

Michael Bloombergs mulige opstilling til primærvalget og investering i en annoncekampagne mod Trump kommer ifølge Reuters på et tidspunkt, hvor der er stigende bekymring hos Demokraterne.

Her frygter man, at Donald Trump, der selv har investeret massivt i online-annoncer, får bedre fodfæste i de såkaldte svingstater, alt imens Demokraterne bruger ressourcer på at finde deres præsidentkandidat.

Her er de demokratiske kandidater, der håber på at blive præsident:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser til og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af cannabis. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Steve Bullock. Guvernøren fra staten Montana, som Trump vandt i 2016, har fremhævet sin evne til gennemføre demokratisk politik i samarbejde med republikanere i den konservative bjergstat. Han er fortaler for strengere kontrol med politiske kampagnemidler og har gennemført en en lov, der tvinger de såkaldte "dark money"-grupper til at afsløre deres donorer. Derudover er han lykkedes med at få udvidet statslige sundhedsforsikringer i den republikansk-ledede stat. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Michael Bloomberg. Milliardæren og den tidligere borgmester i New York City har meldt sig sent på banen i kampen om kandidaturet. Han er en af de mere moderate kandidater og har gjort især klimaforandringer og en strengere våbenlovgivning til sine mærkesager. (Foto: DREW ANGERER © Scanpix)
1 / 17

Rigsretssag overskygger valgkamp

Lige nu er det dog ikke primærvalget til foråret og præsidentvalget til efteråret, der er mest i fokus i amerikansk politik.

Donald Trump kæmper lige nu for sin overlevelse som præsident. Men der er lang vej til en afsættelse, da Republikanerne har flertal i Senatet, hvor det kræver to tredjedels flertal at starte en rigsretssag. (Foto: TOM BRENNER © Scanpix)

I går blev de offentlige høringer indledt i den såkaldte Ukraine-sag, som kan ende med at udløse en rigsretssag, der fælder Donald Trump, hvis to tredjedele af Senatet stemmer for.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Donald Trump i en telefonsamtale i sommer med den dengang nyvalgte ukrainske præsident Volodymyr Zelinskyj, misbrugte præsidentembedet.

Ifølge en efterretningsofficer, der slog alarm gennem en whistleblowerordning, forsøgte USA's siddende præsident at få Zelenskyj til at undersøge sin politiske rival Joe Bidens søn, Hunter Biden, der fra 2014 til 2019 sad i bestyrelsen i et ukrainsk energiselskab.