Demonstranter indtager igen i dag gaderne i Myanmar trods dødelig advarsel fra militæret

Flere vil miste livet, hvis demonstranter fortsætter protesterne, lyder advarslen fra landets militær.

Tusindvis af demonstranter fylder gaderne i dag i Myanmar.

Løslad regeringsleder Aung San Suu Kyi og genindsæt den demokratisk valgte regering.

Sådan lyder kravet for tredje uge i træk fra de tusindvis af strejkende demonstranter, der igen i dag fylder gaderne i Myanmars største byer i protest mod det militærkup, som fandt sted i landet i begyndelsen af februar.

Forud for dagens generalstrejke advarede militæret ellers om, at fortsat modstand ville resultere i dødsfald.

- Demonstranter opildner nu folket - og særligt letpåvirkelige teenagere og unge - til at vælge konfrontationens vej, som vil føre til tab af menneskeliv, stod der ifølge nyhedsbureauet AP i en tekst vist på den statslige tv-kanal MRTV.

Advarslen kommer, efter at demonstrationerne i weekenden tog en blodig drejning, da to demonstranter blev skudt og dræbt under sammenstød med militæret i byen Mandalay.

Også fredag mistede en ung demonstrant livet af de kvæstelser, hun havde pådraget sig under en demonstration den 9. februar.

Mange hundrede deltog i begravelsen af Mya Thwate Thwate Khaing, den unge kvinde, som i fredags døde af sine kvæstelser, efter af være blevet skudt i hovedet under en demonstration i starten af februar. (Foto: STRINGER © Scanpix)

En klar optrapning

Men truslerne om vold har altså ikke fået de vrede burmesere til at holde sig hjemme.

Dagens generalstrejke er den absolut største protestdemonstration, der har fundet sted siden militærkuppet, fortæller Danmarks ambassadør til Myanmar, John Nielsen, fra landets største by, Yangon.

- Her i Yangon er gaderne fuldstændig lukkede de fleste steder, og rundt omkring i landet er der flere store demonstrationer, siger han.

"Justice" - retfærdighed - er ordet på bannerne, som demonstranter holder op under dagens demonstration i Yangon. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Nu er det store spørgsmål ifølge den danske ambassadør, om de fredelige demonstrationer kan fortsætte med at være netop det - fredelige.

- Det er det spørgsmål, vi alle sammen stiller i de her dage, især efter det vi så i weekenden, som var udtryk for en klar optrapning. Den er fortsat natten igennem, hvor internettet har været lukket, og man har kørt kampvogne ind i alle de store byer, siger han.

- Vi frygter det værste

En eskalering af situationen vil heller ikke nødvendigvis være på foranledning af demonstranterne, fortæller han.

- Selvom protesterne indtil videre har været utroligt fredelige, specielt når man tager omfanget i betragtning, så skal man også være klar over, at der er grupper tilknyttet militæret, der forsøger at skabe spændinger, siger han og fortsætter:

- Der har også været nogle munke, der har angrebet demonstranterne. Man kan frygte, at der er nogle andre, der sætter noget i gang, som kan give militæret en undskyldning for at gå ind. Så vi frygter det værste, men indtil videre har der været utrolig roligt, særligt her i Yangon, siger han.

Både FN og USA har fordømt drabene, og 13 ambassadører i Myanmar, heriblandt den danske, har underskrevet en udtalelse, hvor man tilsvarende fordømmer militærets drab på civile og opfordrer til, at myndighederne afholder sig fra vold mod demonstranter og civile.

Et rådvildt militærstyre

Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, har siddet fængslet siden militæret afsatte den demokratisk valgte regering den 1. februar og tog magten i landet.

Ambassasør John Nielsen fortæller, at det tilsyneladende er svært for militæret at finde ud af, hvordan de skal håndtere de omfattende demonstrationer.

Ikke mindst, fordi demonstranterne ikke ligner dem, som militærstyret har været vant til at slå ned på - særligt under militærdiktaturet i 1988, hvor landet også var ramt af omfattende protester.

- Dengang var det meget synligt aktivister og medlemmer af fagforeninger, der var på gaden. Men det her er altså unge mennesker, det er studerende mellem 20 og 30 år, og det ved militæret ikke, hvordan de skal håndtere, siger han.

Demonstranter holder et portræt af Aung San Suu Kyi op under dagens demonstration i Yangon. (Foto: Lynn Bo Bo © Scanpix)

Alligevel har arrangørerne af dagens generalstrejke trukket linjer tilbage til netop demonstrationerne i 1988, blandt andet ved at kalde dagens protester for "de fem totalers-revolution" med henvisning til datoen den 22.2.2021.

Ved at fremhæve datoen trækker de nemlig linjer til 8-8-88-oprøret, som var en generalstrejke, der fandt sted over hele landet den 8. august 1988.

Strejken blev startskuddet på flere store demonstrationer mod det daværende militærstyre, som alle blev mødt med et brutalt modsvar fra militæret. Flere hundrede blev dræbt og endnu flere såret i månederne efter.

Det var også i forbindelse med dette oprør, at Aung San Suu Kyi trådte frem i lyset som eder af protestbevægelsen mod militærstyret.

Unge kvinder under dagens demonstration i Yangon, (Foto: Nyein Chan Naing © Scanpix)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter