Det kurdiske arbejderparti PKK's flag med den gule cirkel og en rød stjerne i midten vajede flere steder i Stockholm i dag, hvor omkring 500 personer gik på gaden i protest mod Tyrkiet og Sveriges måde at lade sig presse til at ændre svensk lov på.
Sverige har indført en ny terrorlov efter krav fra Tyrkiet som en del af forhandlingerne om svensk medlemskab af Nato.
Netværket ved navn Alliancen mod Nato har stået bag søndagens protest. De mener, at Sverige i for høj grad går den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans ærinde med den nye lovgivning.
- Demonstranter kritiserer, at Sverige har ændret terrorlovgivningen på Tyrkiets opfordring, og de mener, at Sverige på den måde bøjer sig for Erdogan, forklarer DR's Mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen.
Omvendt er regeringen i Ankara ikke glad for at se demonstranter vifte med flag for PKK, som er kategoriseret som en terrororganisation i både Tyrkiet, EU og USA ved en demonstration i den svenske hovedstad.
- Den tyrkiske regering anser demonstranterne for terrorister og kræver, at Sverige tager denne her nye terrorlovgivning i brug og får lukket ned for demonstrationen, så det er en test for Tyrkiet, om Sveriges nye terrorlovgivning også vil blive brugt i praksis, forklarer hun.
Løfte om at slå ned på PKK
Loven er indført som led i Sveriges løfte til Tyrkiet om at slå hårdere ned på støtter af det kurdiske arbejderparti PKK, der er på EU's terrorliste.
Den 2. juni sagde Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, dog at den nye lov ikke kan bruges til at forhindre ytringer som set ved dagens demonstration i Stockholm.
Det skete, efter at en talsperson for Tyrkiets præsident Erdogan på Twitter opfordrede Sverige til at bruge den nye lov til at standse dagens demonstration.
- Vi håber inderligt, at den nye terrorlov, som træder i kraft 1. juni, vil blive brugt ordentligt.
- Særligt må de svenske myndigheder forhindre PKK-medlemmer i at demonstrere 4. juni, hvis de (Sverige, red.) for alvor mener, at de vil adressere Tyrkiets tvivl, skrev Fahrettin Altun i et tweet i tirsdags.
På trods af at Sverige og Tyrkiet fortsat ikke har løst alle knaster imellem sig, vurderer Nanna Muus Steffensen alligevel, at et svensk medlemskab af Nato kan være på vej.
- Erdogan er meget selvsikker og ved, hvad han vil have, men jeg mener ikke, det er helt usandsynligt, han kan rykke sig på spørgsmålet.
Han er netop blevet genvalgt som præsident for tredje gang, og i sin valgkamp har han tordnet mod Sverige, men nu er valget slut, og Erdogan har vundet.
- Derfor har det her spørgsmål om Sveriges optagelse ikke længere den samme indenrigspolitiske betydning for ham, og derfor er der en større chance for, at han giver grønt lys til Sverige, siger mellemøstkorrespondenten.
Stoltenberg håber på grønt lys i juli
Desuden er Tyrkiet også et sted, hvor landet ikke har råd til at gamble for meget med forholdet til USA og andre vigtige vestlige lande. Landets dårlige økonomi gør, at Tyrkiet i den grad har brug for, at vestlige investorer igen tror på Tyrkiet, forklarer Nanna Muus Steffensen.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger parterne mødes igen i midten af denne måned til nye drøftelser, og at Sverige har gjort, hvad landet kan for at imødekomme Tyrkiets krav.
- Sverige har opfyldt, hvad det har lovet, siger Stoltenberg om de krav, som tyrkerne og svenskerneblev enige om sidste sommer på et topmøde i Madrid.
Stoltenberg har siden i går været i Tyrkiet for at deltage i indsættelsen af Erdogan som præsident efter valgsejren forleden.
Den tidligere svenske udenrigsminister Carl Bild deltog ligesom Stoltenberg ved indsættelsen af Erdogan i går, idet Bild støttede Tyrkiets forsøg på at blive medlem af EU.
Der er ifølge Nanna Muus Steffensen tale om et charmeoffensiv over for Tyrkiet, for at få præsident Erdogan og regeringen til at give grønt lys til det svenske medlemskab af forsvarsalliancen.
- Stoltenberg håber formentlig stadig, at han kan byde Sverige velkommen i alliancen på det næste topmøde i midten af juli, siger hun.