Demonstrationer i Leipzig gik helt galt: 69 betjente såret

Knap 25 personer er blevet anholdt, efter at demonstranter og politi stødte sammen i aftes i tyske Leipzig.

(Foto: SEBASTIAN WILLNOW © Scanpix)

En nynazistisk demonstration i den tyske by Leipzig blev i aftes mødt af en moddemonstration fra venstrefløjen, og det fik urolighederne til at eskalere.

I alt 69 betjente meldes kvæstet, mens cirka 50 politikøretøjer er blevet beskadiget. 23 blev anholdt.

Politifolkene blev mødt af sten, flasker og fyrværkeri, da de forsøgte at få kontrol over urolighederne. Ifølge dpa stod maskerede demonstranter bag de flyvende genstande.

Er forberedt på alt

Som svar brugte politiet vandkanoner og tåregas mod demonstranterne.

Tidligt søndag morgen melder en talsmand fra politiet dog igen om rolige gader i Leipzig.

- Der er flere politifolk end normalt på gaderne. Vi holder øje med situationen og er forberedt på alt, siger talsmanden til dpa.

Højreekstremisterne ville gå gennem et kvarter, hvor venstreorienterede er massivt overrepræsenterede, blev afvist af myndighederne.

/ritzau/