Demonstrationer i Madrid: Franco spøger stadig i Spanien

Flytningen af den afdøde diktators jordiske rester får spanierne til igen at diskutere Franco.

Højreorienterede markerede i dag Francisco Francos død i den spanske hovedstad, Madrid. (Foto: OSCAR DEL POZO © Scanpix)

I dag markerer dele af Spaniens ekstreme højre general Francos død.

Den årlige markering, som falder på søndagen tættest på diktatorens dødsdag, har i dag fået både moddemonstranter og politi på gaden i den spanske hovedstad, Madrid.

For selv om generalen døde for 43 år siden, så spøger Franco stadig i Spanien.

Det fortæller Hans Lauge Hansen, professor i spansk og erindringskultur på Aarhus Universitet.

Mens Franco-sympatisørerne blot udgør et lille mindretal i Spanien, så er diskussionen om diktatoren blusset op, efter det spanske parlament i oktober slog fast, at man vil fjerne Francos jordiske rester fra et mausoleum uden for Madrid.

- Det sætter en kæmpe diskussion i gang og har fyldt forsiderne i Spanien i et halvt år, siger Hans Lauge Hansen.

- I det øjeblik, man begynder at røre de centrale symboler, blusser diskussionen op og bliver hidsig, siger han.

På den måde fylder diktatoren stadig meget, selv om han ikke er en del af den daglige politiske diskussion i landet.

Fascister gik fri

Deltagerne i pro-Franco demonstrationer, som dem i dag, udgør et lille mindretal i Spanien, understreger Hans Lauge Hansen. De tilhører højreorienterede grupper, der ikke har synderlig opbakning eller synlig magt i Spanien.

  • Politiet måtte flere gange gribe ind under dagens demonstrationer i Madrid. (Photo by OSCAR DEL POZO / AFP). (Foto: OSCAR DEL POZO © Scanpix)
  • Ifølge AP måtte ordensmagten beskytte tre moddemonstranter med teksten "Lovlig fascisme, national skam" skrevet på overkroppen fra 200 pro-Franco demonstranter (Photo by OSCAR DEL POZO / AFP). (Foto: OSCAR DEL POZO © Scanpix)
  • Tilhængere af den tidligere diktator markerer sig på Plaza de Oriente i den spanske hovedstad. REUTERS/Paul Hanna (Foto: PAUL HANNA © Scanpix)
1 / 3

Franco-sympatisører har dog stadig en vis magt bag kulisserne, siger professoren.

- De har vigtige kontakter og sidder på nogle magtpositioner i det spanske samfund, der ikke er helt ligegyldige, siger Hans Lauge Hansen.

- Derfor udgør de en vigtig pressionsgruppe i en række spørgsmål, forklarer professoren.

En af grundene til, at folk med fascistiske sympatier kunne blive siddende på magtpositioner skyldes, at det spanske diktatur ikke blev væltet trods Francos død i 1975, siger Hans Lauge Hansen.

- I Spanien var det regimet selv, der orkestrerede overgangen til demokrati. Det vil sige, at det var de samme folk, der blev siddende på nøglepositionerne i politiet, i militæret og statsadministrationen, siger han.

Sandheden blev tiet ihjel

Blandt andet det er med til at forklare, hvorfor det først i år blev besluttet at åbne Francos grav og flytte hans jordiske rester fra De Faldnes Dal uden for Madrid. Området er ellers forbeholdt de faldne under Den Spanske Borgerkrig.

Beslutningen kom efter flere års politiske slagsmål og har medført flere protester fra Franco-tilhængere i Spanien.

Opgravningen er en del af den spanske regerings lov om "historisk erindring," der skal gøre op med de symboler, der deler spanierne.

De Faldnes Dal uden for Madrid blev rejst til ære for de faldne soldater fra Den Spanske Borgerkrig, men Francesco Franco blev også stedt til hvile der mange årtier senere. (Foto: Javier Barbancho © Scanpix)

Ifølge Hans Lauge Hansen er det først her i de senere år, at der for alvor er kommet et opgør med tabuet omkring Spaniens blodige historie - frem for stilheden, som kaldes "glemslens pagt".

Den indebar blandt andet, at man undlod at diskutere forbrydelserne, der blev begået under borgerkrigen, og at der blev givet amnesti til de skyldige ud fra argumenter om, at det var nødvendigt at se fremad for at komme videre.

Modbevægelsen mod dette tabu startede først for alvor i 1998, da den omstridte spanske dommer Baltasar Garzón forsøgte at få den chilenske diktator Augusto Pinochet retsforfulgt for drab på spanske statsborgere.

Det fik spaniere til at kræve, at man retsforfulgte de krigsforbrydere, der gik rundt på fri fod i Spanien.

- Så blev Pandoras æske åbnet, og det gik op for folk, hvor langt ude det var, at der ikke er blevet talt om det, og folk ikke er blevet stillet til ansvar, siger Hans Lauge Hansen.

Baltasar Garzón blev senere anklaget for magtmisbrug, fordi han åbnede en undersøgelse af nogle af de forbrydelser, som blev begået under Franco-regimet.

Facebook
Twitter