Demonstrationer i Myanmar tager til: Få et overblik her

Flere tusinde mennesker demonstrerer i Myanmar. Nu opfordrer politiet dem til at opløse sig eller være klar på at møde modstand.

En uge efter at militæret kuppede magten i Myanmar, er befolkningen på gaden i tusindsvis for at udtrykke deres utilfredshed. (Foto: Ye Aung Thu © Scanpix)

For blot en uge siden overtog militæret magten i Myanmar.

I store pansrede biler kørte de til hovedstaden Naypyidaw, hvor de anholdt en lang række parlamentarikere. En af dem var landets politiske leder, Aung San Suu Kyi, som var blevet Myanmars symbol i kampen for et mere demokratisk land.

Men Myanmars kamp for demokrati er lang, demonstrationer i gaderne tager til, politiske ledere verden over fordømmer militærkuppet og følger nøje den dramatiske udvikling i landet.

Men hvordan hænger det hele egentlig sammen? Det kan du blive klogere på her.

Hvad er status nu?

Demonstranter i hele Myanmar hæver deres hænder med tre strittende fingre. Det er en reference til bøgerne og filmene 'Hunger Games'. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Efter at nyheden om militærets overtagelse af magten var rullet over skærmene på den statslige tv-kanal, var gaderne i Myanmar overraskende rolige.

Men langsomt begyndte protesterne at tage til. Ved de første demonstrationer var det lyden af grydelåg, der blev slået mod hinanden, som dominerede gadebilledet. Myanmars befolkning viste deres utilfredshed ved at lave larm.

Henover weekenden har demonstrationerne taget til. Med tre fingre i vejret og skilte med ord som 'retfærdighed for Myanmar' og 'Vi vil have vores leder - befri Aung San Suu Kyi' er borgerne i Myanmar i tusindvis gået på gaden for at vise deres utilfredshed med militærets magtovertagelse.

Demonstrationerne har indtil videre været fredelige. Militæret har lukket for de sociale medier og i perioder for internetadgangen. Tidligere i dag tyede militæret så til hårdere midler og brugte vandkanoner mod de fredelige demonstranter.

Samtidig meddelte politiet demonstranterne, at de skulle opløse demonstrationerne eller være klar til at møde modstand.

Parlamentarikerne har siden sidste uge været tilbageholdt, heriblandt Aung San Suu Kyi, som bliver tilbageholdt i sit hjem.

Mens uroen breder sig i Myanmar, fastslog militærets leder, General Min Aung Hlaing, i dag at det vil afholde et nyt valg, og at vinderen af det valg vil overtage magten. Men det har tilsyneladende ikke fået indbyggerne til at stoppe demonstrationerne.

Militærkuppet fik i sidste uge en lang række af verdens politiske ledere til at fordømme handlingen, og mange af dem opfordrede militæret til at give magten tilbage til den demokratisk valgte regering.

Hvad er der sket op til militærkuppet?

Militærets leder, General Min Aung Hlaing, er efter militærkuppet i sidste uge Myanmars midlertidige leder. Da militæret kuppede magten, meddelte de, at landet ville være i undtagelsestilstand det næste år. (Foto: Soe Zeya Tun © Scanpix)

I cirka 50 år fra 1962 sad militæret på magten i det sydøstasiatiske land. Men i starten af 2010'erne løsnede militæret sit greb om magten, og Myanmar slog ind på en mere demokratisk vej.

Der blev afholdt et valg i 2010, hvor det militærstøttede parti Union Solidarity and Development Party fik størstedelen af stemmerne. Efterfølgende var der dog en del kritik af, at valget var præget af valgsvindel. Derfor blev valget i 2015 set som Myanmars første demokratiske valg, hvor Aung San Suu Kyi og NLD vandt størstedelen af pladserne i parlamentet.

Da der blev indledt demokratiske reformer i begyndelsen af 2010'erne, sikrede militæret sig, at Aung San Suu Kyi ikke kunne stille op som præsident, og derfor har hun siden 2015 haft en speciel rolle som 'statsrådgiver'.

Militæret sikrede sig også tilbage i 2010, at det på trods af de demokratiske reformer ville være sikret en vis andel af magten. Det sikrede sig blandt andet, at militæret altid ville sidde på 25 procent af sæderne i parlamentet, og at de ikke kunne retsforfølges. Derfor har militæret og en civilregering delt magten mellem sig de seneste ti år.

I november 2020 vandt NLD valget igen med helt op til 80 procent af de afgivne stemmer. Det fik tilsyneladende en nervøs stemning til at sprede sig i militæret, som frygtede for sit magtgrundlag.

Derfor kuppede militæret magten i sidste uge, på dagen hvor landets nyvalgte parlament skulle have haft første arbejdsdag. Militæret har siden kuppet påstået, at valget i november var præget af valgsvindel, og at det var grunden til at militæret måtte gribe ind.

Hvem er Aung San Suu Kyi?

Aung San Suu Kyi har opfordret burmeserne til at demonstrere fredeligt. (Foto: Jorge Silva © Scanpix)

Aung San Suu Kyi var Myanmars statsrådgiver, indtil militæret i sidste uge kuppede magten og anholdte en lang række politikere. Heriblandt Aung San Suu Kyi.

I mange år gik hun forrest i kampen for demokratiet og er derfor blevet mange borgeres symbol på et demokratisk Myanmar.

Hun er født i 1945 i Yangon. Hun er uddanet fra Oxford University og levede sammen med sin britiske mand og deres to børn i England indtil 1988, hvor hun flyttede tilbage til Myanmar for at pleje sin døende mor.

Da hun vendte hjem til Myanmar, begyndte hun fredelige demonstrationer imod landets hårde militærregime. Hun var med til at stifte partiet NLD, National League for Democracy.

I de efterfølgende år var Aung San Suu Kyi ind og ud af husarrest, hvor hun, når hun ikke var i husarrest, arrangerede demonstrationer for et demokratisk Myanmar. Fra 1989 til 2010 var hun sammenlagt i husarrest i cirka 15 år.

I 1991 vandt hun Nobels Fredspris, men efterfølgende har hendes internationale ry lidt skade på grund af hendes håndtering af forfølgelsen og udrensningen af de muslimske rohingyaer i landet.

Myanmar eller Burma?

Det sydøst asiatiske land Myanmar var fra starten af 2010'erne og frem til nu slået ind på en demokratisk vej. Men nu har militæret igen taget magten i landet.

Myanmar ligger i det sydøstlige Asien og grænser op til Thailand, Laos, Bangladesh, Kina og Indien. Der bor omkring 54 millioner mennesker i landet.

Den største by hedder Yangon og var hovedstad, indtil regeringen i 2005 gjorde byen Naypyidaw, hvor parlamentet ligger, til landets hovedstad.

Ofte hører man også Myanmar omtalt som Burma. I 1989 gennemførte militærregimet en ændring af landets navn, så det gik fra at hedde Burma til officielt at hedde Myanmar. Det gjorde man med begrundelsen, at navnet Burma kun dækkede over etniske burmesere og ikke hele landets befolkning.

Navneskiftet skyldes også et opgør med den tidligere britiske kolonisering af landet, hvor man ofte ændrede navne på en del byer i landet. Rangoon kom eksempelvis til at hedde Yangon.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk