Den britiske prins Philip er død - 99 år gammel

Prinsen ville være fyldt 100 år den 10. juni.

Prinsen ville være fyldt 100 år den 10. juni. (Foto: Andy rain © Scanpix)

Den britiske prins Philip, der er dronning Elizabeths mand, er død.

Han blev 99 år.

- Det er med stor sorg, at hendes majestæt dronning Elizabeth meddeler, at hendes elskede mand, hans kongelige højhed prins Philip, er død.

Ifølge hoffet sov han 'fredfuldt' ind her til morgen i Windsor Castle, men yderligere er der ikke meldt ud om årsagen til hans død.

Hjertesyg

Først i marts gennemgik han en hjerteoperation. Hoffet oplyste i den forbindelse ikke, hvilken hjertelidelse han er blevet behandlet for. Tidligere har man oplyst, at prinsen var indlagt med en infektion, og at det ikke var coronarelateret.

Prins Philip er far til prins Charles, prinsesse Anne, prins Andrew og prins Edward. Foruden sine børn og hustru efterlader han sig otte børnebørn og ni oldebørn.

Prins Philips officielle titel er hertug af Edinburgh, og han har danske rødder som oldebarn af Christian IX.

Han blev født 10. juni 1921 i Grækenland som Philip, prins af Danmark og Grækenland, og tilhører ligesom dronning Margrethe den glücksborgske kongeslægt.

Barndommen blev alt andet end tryg, da familien måtte flygte til Frankrig på grund af den græsk-tyrkiske krig.

  • Dronning Elisabeth på officielt besøg, her besøger Prins Phillip, Prins Henrik på hans båd. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)
  • Prins Phillip, Dronning Margrethe, Dronning Elisabeth og Prins Henrik vinker fra balkonen på Amalienborg slot. (Foto: Aage Sørensen © Scanpix)
  • Prins Phillip og Prins Henrik i Karet på tur gennem byen. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)
  • Prins Philip sammen med Dronning Elizabeth. (Foto: POOL New © Scanpix)
1 / 4

BLÅ BOG

  • Født 10. juni 1921 på den græske ø Korfu.

  • Forældrene var prins Andreas af Grækenland og prinsesse Alice af Battenberg.

  • Eneste dreng i en søskendeflok på fem.

  • Var oldebarn til kong Christian 9. og tip-tip-oldebarn af dronning Victoria.

  • Uddannet som officer i den britiske flåde.

  • Gift i 1947 med prinsesse Elizabeth der blev dronning i 1952.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk