Den danske koloni 100 år senere ....

Øgruppen, der nu hedder US Virgin Islands, opfattes stadig i FN-systemet som en koloni.

  • Turismen beskæftiger omkring halvdelen af øernes indbyggere. Men mange kommer med de enorme krydstogskibe, og lægger ikke specielt mange penge i den lokale økonomi (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Hovedgaden Dronningensgade eller Main Street i hovedstaden Charlotte Amalie på St. Thomas er et trækplaster for turister (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Det er malerisk og indbydende, men for de lokale er der kun beskedne muligheder for at få arbejde der ikke er afhængigt af turiststrømmen. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Øerne lever bogstavelig taget af turismen. Omkring 2 millioner turister kommer til øgruppen om året - omkring 20 gange øernes indbyggertal. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
1 / 4

Det er 100 år siden, at de tre vestindiske øer St. Croix, St. Thomas og St. Jan ophørte med at være en dansk koloni.

Men deres tid som koloni ophørte ikke med salget til USA, og i FN-systemet anses de stadig for at være omfattet af verdensorganisationens arbejde for at bringe kolonialismen til ophør.

Statsborgere, men....

US Virgin Islands er i forhold til USA et ikke-selvstyrende territorium, forvaltet efter regler fastsat af USAs Kongres. Og øernes indbyggere vælger ikke medlemmer af Kongressen og har ikke stemmeret i USAs præsidentvalg.

Indbyggerne fik stemmeret til lokale myndigheder i 1936, og til et lokalstyre bestående af 15 senatorer i 1954.

Først i 1970 fik øernes omkring 100.000 indbyggere adgang til at vælge øernes guvernør.

US Virgin Island har dermed den samme status som Puerto Rico, den betydeligt større ø vest for St. Thomas.

Uden forfatning

Puerto Rico er både i areal og befolkningstal betydeligt større end US Virgin Island og har en befolkning, der er overvejende spansktalende. Og Puerto Rico har en lokal forfatning.

Det har US Virgin Island ikke opnået - endnu. I fem omgange har øgruppen forsøgt at udforme en forfatning. Uden resultat - for det er USAs Kongres i Washington DC, der skal godkende den.

I 2010 afviste Kongressen den forfatnings-forslag, som øgruppens 5. forfatningskonvent havde udarbejdet. Afvisningen var blandt andet begrundet med, at teksten ikke udtrykkeligt anerkendte USAs suverænitet over øgruppen, og at teksten på nogle områder gav fortrinsret til personer med lokal oprindelse eller født på øerne.

Ret til selvbestemmelse

Indbyggerne på US Virgin Islands er godt nok statsborgere i USA, men de har ikke stemmeret til USA's valgte organer, og de er heller ikke valgbare til forbundsstatens poster og embeder.

Øgruppen falder ind under FNs definition af en område, hvor verdensorganisationens erklæring fra 1960 om afkolonisering har betydning.

I en resolution opfordrede FNs Generalforsamling i december 2015 USA til at bidrage til at øgruppen får vedtaget og indført en lokal forfatning, og FNs særlige komite for afkolonisering anbefalede sidste år, at Generalforsamlingen lægger sin autoritet bag en indsats for at informere øgruppens indbyggere om deres "umistelige ret til selvbestemmelse".