Den kinesiske regering holder for alt i verden fast i sin covid-politik

Det rammer sundhedsvæsenet, økonomien og borgernes mentale sundhed.

Coronatest i Shanghai. Størstedelen af byens 26 millioner indbyggere sidder indespærrede på fjerde, femte eller sjette uge på grund af Kinas corona-politik. (Foto: LIU Jin © Ritzau Scanpix)

De sidste to år har kineserne kunnet kigge ud på en pandemi-hærget omverden i relativ sikkerhed bag lukkede grænser. Nu er situationen vendt på hovedet. Mens langt de fleste lande har valgt at leve nogenlunde normale liv med virussen, holder den kinesiske regering fast i sin nul-covid politik.

Flere millionbyer har været lukket i uger eller måneder siden starten af 2022. I Shanghai sidder størstedelen af byens 26 millioner indbyggere spærret inde på syvende uge uden klarhed for, hvornår de kan komme ud.

Den kinesiske nul-covid strategi lover ikke mere, end navnet giver udtryk for: Grænsen for covid-19 i Kina er nul. Balancegangen mellem at bekæmpe covid, almen sundhed, økonomi og det levede liv falder ud til fordel for at bekæmpe covid.

Få senge, mange gamle og manglende tredje stik

En del af forklaringen på, at man holder fast i sin nul-covid strategi, skal findes i et kinesisk hospitalsvæsen, hvor antallet af senge på intensivafdelingerne er markant lavere, end det man ser i Europa. En anden del er, at blandt de 60-årige i befolkningen er kun 60 procent vaccineret, mens under 40 procent er blevet boostet. De kinesiske vacciner er tæt på ineffektive overfor omikron, hvis man ikke har fået sin booster.

De lave vaccinationstal blandt ældre er blandt andet et resultat af den kinesiske tilgang til vaccination, som var omvendt af for eksempel den danske. Man startede ud med at vaccinere unge mænd, blandt andet soldater, for derefter at stikke yngre civilister og til sidst de gamle.

Kina lå i lang tid langt fremme i det absolutte vaccinekapløb, men har haft begrænset succes med at få nåle i arme på ældre mennesker tre gange, og fordi man startede så godt ud med at vaccinere i 2021, er store dele af befolkningen nu "gammelvaccineret", hvilket betyder, at vaccinerne ikke er effektive mere.

WHO kritik af nul-covid

De kinesiske myndigheders fokus på coronabekæmpelse kontra borgernes livskvalitet i de mange og lange nedlukninger fik tirsdag WHO's generaldirektør, Tedros Ghebreyesus, til at kritisere de kinesiske myndigheder:

- Vi mener ikke, at nul-covid strategien er holdbar givet virussens adfærd. Med det vi ved om virusset nu, og med de redskaber vi har til rådighed, er det vigtigt at skifte strategi, sagde Tedros Ghebreyesus på et pressemøde tirsdag.

Michael Ryan, WHO's administrerende direktør, tilføjede, at virusbekæmpelsen skal overholde individets rettigheder.

Onsdag svarede en talsperson fra det kinesiske udenrigsministerium igen ved at kalde WHO's kommentarer for "uansvarlige", og han bad "relevante personer om at vurdere Kinas antivirus politik rationelt og objektivt."

Det er i lejlighedskomplekser som det her, at millioner af mennesker har været spærret inde i ugevis. (Foto: Hector retamal © Ritzau Scanpix)

Alle de andre sygdomme overses

Flemming Konradsen kan vurdere den kinesiske strategi rationelt og objektivt i sin rolle som professor i global sundhed ved Københavns Universitet og videnskabelig direktør for global sundhed ved Novo Nordisk Fonden, og han er også kritisk:

- Vi har i Kina nået et omfang, hvor de negative sundhedskonsekvenser af den her nedlukning langt, langt overstiger gevinsten, siger han.

De ressourcer, sundhedsmyndighederne bruger på at bekæmpe den relativt milde omikronvariant, bliver trukket fra steder, der skulle tilse andre sygdomme, forklarer Flemming Konradsen.

- Hvor mange har fået deres blodtryk målt, hvor mange er blevet diabetes- eller kræft screenet? Det vi har set verden over er, at når man lukker ned på den her måde, ser vi store fald i, hvor mange der bliver undersøgt, siger Flemming Konradsen.

Folk får opdaget kræft for sent, de dør af for højt blodtryk, gravide bliver ikke undersøgt, kønssygdomme bliver ikke tilset i tide og bliver et problem for fertilitet. Det er blot nogle af de konsekvenser, der følger ved månedlange nedlukninger, forklarer Flemming Konradsen.

Andre negative konsekvenser kan findes inde i folks hoveder, hvilket professor Brian J. Hall har forsket i ved New York University Shanghai i sin rolle som direktør for universitetets globale mentale research-gruppe.

Depression, angst og tilpasning

- Den her slags lockdown fører til en stigning i depressions- og angst symptomer blandt de indelukkede, og det er kombineret med stærke følelser af vrede og frustration over at være i den her situation, siger Brian J. Hall fra sit hjem i Shanghai.

En kilde til de følelser er usikkerheden og uvisheden om måden, hvorpå Shanghai er blevet lukket ned. Oprindeligt skulle nedlukningen have varet fire-fem dage, men indbyggerne sidder nu indespærret på dag 43 uden vished for, hvornår de kommer ud.

- Vores hypotese er, at jo længere den her lockdown varer, jo stærkere bliver symptomerne i befolkningen, siger Hall.

Tomme gader i Shanghai. Nedlukningen er stadig en realitet for næsten alle indbyggere i byen. (Foto: ALY SONG © Ritzau Scanpix)

Oveni usikkerheden om varighed kommer også de hyppige ændringer af den førte politik. I Shanghai har det betydet, at grønne hegn er blevet brugt til at spærre folk inde, og madleverancer er blevet forbudt, tilladt, og derefter forbudt igen. Den tilgang, kombineret med rygter om, hvad der vil eller ikke vil ske i fremtiden, er et øget psykisk pres, forklarer Hall.

- Folk bliver fanget i den her spiral af negativitet og tænker sig de værste steder hen. Det forstærkes, fordi folk sidder derhjemme og bruger enormt meget tid på sociale medier, hvor negative nyheder lever lange liv, siger Hall.

"Katastrofisering" af virkeligheden, kalder han det. Det rammer især yngre mænd og kvinder ifølge Halls research.

Et lys i det mentale mørke kan være, at folk er enormt gode til at tilpasse sig nye situationer. Både det at sidde indespærret i syv uger, men lige så meget, når situationen ændrer sig og Shanghais borgere måske en gang får lov at gå ud igen.