Du lægger nok ikke mærke til det, når du sidder med din smartphone, sætter din opvaskemaskine i gang derhjemme eller tænder for bilen.

Inde bag de massevis af apparater gemmer sig små mikrochip. De fungerer som hjerner for mange af vores elektroniske dimser og er derfor nødvendige for, at apparaterne virker.

Men de små mikrochip er også blevet centrum i det, nogle kalder en mikrochipkrig mellem Kina og USA. Søndag aften kom Kina med sit første modsvar. Her forbød den kinesiske stat mikrochips fra den amerikanske producent Micron Technology i landets kritiske infrastruktur.

Fra Kina lød det samtidig, at selskabet, der er USA's største mikrochipproducent, udgør en national sikkerhedsrisiko, men udlod at fortælle detaljer om hvorfor.

Det kinesiske forbud kommer, efter USA har investeret milliarder i den amerikanske mikrochipbranche for at stække Kinas magt på mikrochipmarkedet.

Desuden har USA tidligere forbudt at bruge en række kinesisk udstyr, fordi man er bange for aflytning, og for at Kina kan gå ind og afbryde dem.

Den seneste udvikling viser, at spændingerne er stigende. Det siger Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det her er gengældelse fra kinesisk side over for den hårde amerikanske linje. Mange i USA er utrygge og bange for, at Kina i den grad dominerer det her meget strategisk vigtige marked, siger han.

Jens Ladefoged Mortensen vurderer også, at G7-topmødet har gjort, at Kina nu har valgt at bide fra sig. Her kritiserede verdens rigeste lande Kina i det, han kalder meget hårde udmeldinger om Kinas trusler mod Taiwan og landets overtrædelser af menneskerettigheder.

Taiwan truer

Som det ser ud lige nu, er Taiwan verdens største producent af mikrochip. Mere end 60 procent bliver produceret der – heriblandt 90 procent af de mest avancerede. Desuden udvider Kina kraftigt landets produktion af de små mikrochips og er nu også en stor spiller på markedet.

Men risikoen for en militær konflikt mellem Kina og Taiwan spøger, hvilket den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, allerede har påpeget.

- Hvis der opstår en eller anden form for krise, som et resultat af noget Kina gør, vil det have forfærdelige påvirkning af verdensøkonomien, sagde han ifølge Associated Press tilbage i april.

Amerikanerne har gennem længere tid forsøgt at italesætte bekymringen – ikke bare den del om Taiwan, fortæller Jens Ladefoged Mortensen.

Kampen mod kineserne blev intensiveret, da Trump fik nøglerne til Det Hvide Hus. Det blev intensiveret, da coronanedlukning kom, og lukninger af kinesiske havne gjorde blandt andet mikrochips til en mangelvare. Det var der, bekymringen for alvor også ramte Europa.

Om der er tale om en decideret mikrochipkrig, kommer an på, hvad næste skridt bliver, lyder det fra Jens Ladefoged Mortensen. Men han siger, at retorikken i hvert fald tager til i styrke og bliver hårdere og hårdere.

- Anklagerne flyver i hvert fald hen over bordet, så det er meget sandsynligt, at der sker en form for udvikling, siger han.

Jörg Hübner, der er direktør i DTU Nanolab, kalder det mere drillerier frem for krig. Han siger, at mikrochips er det mest avancerede, menneskeheden har skabt, og at USA og Europa stadig er foran kineserne.

- Kina er en stor spiller, men ikke på de mest avancerede. Så Vesten og Taiwan har et forspring, siger han.

Dansk Industri kalder det bekymrende

I Dansk Industri holder man også øje med situationen. Ifølge Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent indenfor global handel og investeringer i Dansk Industri, er det bekymrende, at mikrochips, som bruges i ufatteligt mange produkter, er blevet til storpolitik.

- Det er noget, der bekymrer os, for det skaber øgede spændinger og behov for, at danske virksomheder er opmærksomme på, hvad det er for nogle komponenter, man anvender i sit produkt. For komponenterne kan have betydning for, om man bliver frosset ude af det amerikanske eller kinesiske marked, siger han.

Selvom det seneste forbud kun gælder kritisk infrastruktur i Kina, så fortæller han, at kineserne traditionelt definerer det meget bredt. Derfor kan det sagtens ramme danske virksomheder, hvis de bruger Micron-mikrochips, siger han.

Forventningen er også, at den økonomiske krig i hvert fald ikke stopper foreløbig. Måske kan den endda blive intensiveret.

- Der er en stigende mistillid mellem USA og Kina, og der er en stigende frygt i USA for, at kineserne vil indhente eller overhale amerikanernes teknologiske forspring. Det vil amerikanerne gøre meget for at forhindre, og hver gang det sker, vil man blive mødt af modsvar fra kinesernes side, siger Peter Bay Kirkegaard.

Kan betyde højere priser

Det vil ifølge ham også betyde, at virksomhederne bliver nødt til at finde alternative leverandører uden for Kina, som ofte er dyrere, hvis virksomhedernes slutprodukt skal eksporteres til USA. I så fald vil prisstigningen blive sendt videre til forbrugerne.

Også Jens Ladefoged Mortensen vurderer, at vi forbrugere kommer til at betale mere for at blive mere selvforsynende. Det skyldes, at vi lige nu er vidner til en omdefinering af international handel, hvor det ikke kun er pris, der spiller ind, når man producerer.

- Vi har haft store fordele ved at have Kina som verdens fabrik. Nu begynder vi at revidere, så vi bliver mere uafhængige af Kina og dermed kan handle, som vi ønsker over for Kina. Så de politiske utrygheder vejer altså meget tungere i dag, siger han.

I EU har man også forsøgt at tage kampen op mod Kina og USA. EU-landenes mål er at producere 20 procent af verdens mikrochips, inden årtiet er omme. Blot ti procent er lige nu produceret i Europa.

Om det sker, er Jörg Hübner fra DTU dog ret usikker på. Men også om målet overhovedet er ambitiøst nok.

- Det er en start. Hele processen er så kompleks. Der skal ingeniører til, og sådan en fabrik er ikke noget, man bare stamper op fra jorden. Sådan en koster cirka 20 milliarder euro at bygge – og det tager flere år.

Jörg Hübner tror dog, at den stigende fokus på at gøre regionerne uafhængige af mikrochip fra andre kan betyde, at der på sigt kommer en overproduktion.

- Og der tror jeg ikke, det bliver meget dyrere at producere mikrochips her, end det gør i Taiwan eller Sydkorea, siger han.