Der er ikke en anden bølge i gang i Europa - første bølge forsvandt aldrig

En række europæiske lande lukker nu igen ned for at begrænse smitte.

Smitten er stigende i Europa, og det er ingen overraskelse, siger to forskere. (Foto: Justin Tallis © Scanpix)

Europa blev ramt hårdt af coronavirus, der for alvor viste sig i februar og marts på kontinentet. Det fik først Italien og siden flere andre lande til at lukke ned for skoler, virksomheder og meget andet.

I løbet af foråret og sommeren faldt smittetallene markant. Men i de seneste uger har en række europæiske lande meldt om en stigning i antallet af nye smittetilfælde.

Det har betydet, at mange regeringer - inklusiv den danske - har set sig nødsaget til at indføre tiltag for at bremse smittespredningen og undgå, at hospitalerne overbelastes.

Men der er ikke tale om en anden bølge af smitte. Det er første bølge, der er her endnu, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Det her begreb med første og anden bølge er en terminologi, der er hentet fra gængse influenzaepidemier, der brænder ud af sig selv. Befolkningen opbygger immunitet, og så blusser smitte op igen i en anden og eventuel tredje bølge, siger Randrup Thomsen:

- Det er ikke det, der gør sig gældende her. Det er ikke en epidemi, der er brændt ud, eller flokimmunitet, der har nedbragt smitten. Det er menneskelige tiltag og restriktioner, der fik bragt epidemien meget langt ned.

Anden bølge eller ej er det tydeligt, at smitten igen er stigende i Europa.

- De fleste europæiske lande har igen strammet reglerne, siger Viggo Andreasen, matematik-epidemiolog og lektor ved RUC.

- Men, fortsætter han, de har været længe om at stramme. Vi ved fra i foråret, at jo tidligere man lukker ned, jo nemmere kommer man igennem første bølge. Det er en helt klar tendens, at desto flere smittede man havde, da man lukkede ned, desto flere døde fik man i sidste ende, siger han.

Det vil altså sige, at der er mange lande i Europa, der ikke har lært af det, der skete i foråret. Jo tidligere man reagerer på, at smitten er på vej op, jo billigere slipper man, er Viggo Andreasens pointe.

- Over sommeren så vi, at europæiske lande lempede restriktionerne til et punkt, hvor smitten begyndte at komme tilbage. Det er særligt det, vi ser nu, hvor folk er begyndt at være tættere på hinanden grundet dårligere vejr, siger Andreasen:

- Det tager lang tid at reagere på, om smitte stiger, eller det er statistisk tilfældigt. Der er ingen, der har lyst til at lukke ned. Men nu ved vi, at det er muligt at holde smitte med restriktioner. Det handler bare om at indføre dem i tide.

Udenrigsministeriet har valgt at bruge antallet af nye smittede som et væsentligt kriterie i vurderingen af, om der skal åbnes for turisme til landene i EU og Schengen-området.

Grundtanken er, at der kan åbnes for lande med under 20 smittede pr. 100.000 borgere på en uge (målt som et gennemsnit over 14 dage). Hvis et land får mere end 30, lukkes der igen.

I sidste uge blev Sverige føjet til listen over lande, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes til otte ud af de 21 svenske regioner. Det gælder regionerne Halland, Blekinge, Stockholm, Jämtland Härjedalen, Kronoberg, Uppsala, Västmanland og Örebro.

San Marino blev fjernet fra listen.

I efterårsferien er ydermere Norge, Tyskland, Polen, Bulgarien, Grækenland, Italien og Cypern markeret som gule lande på Udenrigsministeriets liste over EU- og Schengenlande.

Og det ikke videre overraskende, at smitten igen er stigende, siger virolog Allan Randrup Thomsen:

- I Nord-, Syd og Vesteuropa er man over sommeren begyndt at lempe på de meget hårde nedlukninger, man har haft. Og det er en nærmest biologisk forudsigelighed, at virus igen vil brede sig i lande, når man lemper disse regler. Det forudsagde sundhedsmyndighedernes modeller også meget klart, siger han.

Matematik-epidemiolog Viggo Andreasen påpeger, at når restriktionerne igen kommer i flere europæiske lande, så er spørgsmålet, om "de kommer så sent, at landene skal gennem endnu en stor bølge af dødsfald."

På infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital forklarer overlæge og professor Nina Weis, at selvom antallet af danskere indlagt på grund af corona er steget i starten af efteråret, så er patienterne mindre syge end i foråret.

- I foråret var de indlagte ældre, og det endte meget ofte med, at vi ikke kunne redde deres liv, siger hun.

Udvikling i smitte- og dødstal i udvalgte EU- og Schengenlande

Italien har gjort det obligatorisk at bære ansigtsmasker i udendørs rum over hele landet i et forsøg på at begrænse spredning af virussen.

Spanien nedlukker hovedstaden

I Spaniens hovedstad Madrid er der 723 smittede med covid-19 per 100.000 indbyggere som gennemsnit over de seneste 14 dage. Det gør Madrid til en af de hårdest ramte byer i verden.

Alligevel har den konservative regionspræsident, Isabel Diaz Ayuso, nægtet at lukke hovedstadsregionen ned. Derfor aktiverede Spaniens socialistiske regering fredag en nødretstilstand for at kunne gennemtvinge 15 dages nedlukning af Madrid.

I Frankrig er forsamlinger begrænset til 10 personer

Byerne Lyon, Lille, Grenoble og Saint-Etienne er over weekenden kommet i højeste alarmberedskab. Det betyder, at barer og restauranter bliver nødt til at lukke, som de gjorde i Paris tidligere på ugen og Marseille sidste måned, og at man skal bære maske i det offentlige rum.

Det sker, fordi smitten overstiger 250 smittede per 100.000 indbyggere.

Smittetallet fordoblet i løbet af september i Tjekkiet

Den tjekkiske premierminister, Andrej Babis, indrømmede forleden, at hans regering begik en fejltagelse, da den lempede coronarestriktioner før sommeren.

Hans erkendelse af at have handlet forkert kommer på et tidspunkt, hvor regeringer mange steder i Europa kæmper mod en ny bølge af coronavirus.

- Jeg lod mig rive med af udsigten til den kommende sommer og den almindelige stemning i landet. Det var en fejl. Og jeg vil ikke gøre det igen, siger Babis i en tv-tale.

Efter at have bekæmpet pandemien effektivt i en periode tidligt på året med rettidige indgreb som obligatoriske mundbind udendørs, så blev mange restriktioner fjernet før sommerferien.

Og alene i september er det samlede antal smittede fordoblet.

Især i det nordlige Storbritannien står det slemt til

Den britiske premierminister, Boris Johnson, vil i dag præsentere nye regler for at rejse mellem de forskellige landsdele i Storbritannien.

Det oplyser den britiske boligminister, Robert Jenrick, ifølge Reuters. Han tilføjer, at der dog ikke vil blive tale om en ny national nedlukning for at tackle den stigende coronasmitte i landet.

Kontakttallet - det, der tidligere var kendt som smittetrykket - er i øjeblikket på mellem 1,2 og 1,5 i Storbritannien, hvilket er tegn på, at smitten fortsat er stigende.

Smitten stiger i Holland

De hollandske myndigheder indførte nye restriktioner fra den 29. september, efter at antallet af daglige infektioner steg til det højeste niveau siden pandemiens start. Folk rådes til at bære en maske i butikker i større byer, og restauranter og barer skal lukke kl. 22:00 over hele landet.

50 Euro i bøde for at bryde tyske maskeregler

De tyske myndigheder har besluttet at indføre yderligere foranstaltninger i regioner, hvor infektionshastigheden er høj. Offentlige sammenkomster vil være begrænset til 50 personer og private til 25.

Folk, der ikke efterlader den korrekte identitetsinformation på restauranter og barer, får bøder.

I Belgien er masker ikke længere obligatoriske

Højst fire personer har lov til at samles rundt om bordet i en bar, og kun fire personer er tilladt i en social boble.

Og så er der Sverige

Der var intet større lockdown af Sverige, men i tråd med regeringens råd respekterer de fleste frivillig social afstand og arbejder hjemmefra, når det er muligt. Fra den 1. oktober løsnede man op for de relativt få regler, der var, og eksempelvis ophæves et besøgsforbud i ældreplejen.

Sammenligner man coronarelaterede dødsfald direkte mellem de skandinaviske lande, er Sverige dog klart i toppen både i hele og relative tal.

Facebook
Twitter