Derfor er Venezuela gået fra rig oliestat til økonomisk kaos

Tusindvis har i flere måneder demonstreret mod præsidenten i Venezuela. Forstå krisen i landet.

Anti-Maduro-demonstranter i Venezuelas hovedstad Caracas efter valget til den nye nationalforsamling, der erstattede det eksisterende parlament. (Foto: RONALDO SCHEMIDT © Scanpix)

Venezuela var for 20 år siden Sydamerikas rigeste land.

I dag er landet kastet ud i en voldsom politisk, økonomisk og humanitær krise.

Læs her hvorfor.

Hvorfor demonstrerer mange venezuelanere?

Tusindvis af demonstranter har været på gaderne i Venezuela næsten dagligt siden april.

De vil af med landets siddende præsident Nicolás Maduro og kræver derfor, at han udskriver valg inden 2018. Selv nægter han at gå af, før hans embedsperiode udløber i 2019.

Nicolás Maduro bliver støttet af landets højesteret og militæret, mens hans parti PSUV er i mindretal i Venezuelas parlament, Nationalforsamlingen.

29. april vedtog højesteretten at tage magten fra parlamentet, og senest har Maduro afholdt valg til en ny, lovgivende nationalforsamling, der udelukkende består af Maduros støtter og som har til opgave at vedtage en ny forfatning, der skal give præsidenten endnu mere magt.

To træk der er blevet mødt med massiv kritik både i og uden for Venezuela.

- Maduro har ikke bare mistet alle sine venner her på kontinentet, men har også fået flere og flere fjender, der er begyndt at rasle med sablerne, inklusiv USA og EU, siger DR Nyheders Sydamerika-korrespondent, Kristian Almblad.

Venezuelas præsident Nicolás Maduro. (Foto: RONALDO SCHEMIDT © Scanpix)

Hvorfor er Maduro så upopulær?

Nicolás Maduro kom til magten i 2013, da den tidligere, og væsentlige mere populære, præsident Hugo Chavez døde.

Chavez blev valgt som præsident i 1999 på en socialistisk agenda og brugte store pengesummer på at løfte store dele af befolkningen ud af fattigdom.

- Siden har landet været opdelt i "chavister" og "anti-chavister", forklarer Kristian Almblad.

Chavez isolerede Venezuela fra blandt andet USA, men gjorde samtidig Venezuela afhængig af eksport af sine store mængder olie og import af fødevarer - en politik der viste sig at slå fejl, da økonomien kollapsede.

- Nicolás Maduro arvede Chavez politik og en skidt økonomi, men ikke hans karisma og evner som folkeforfører, siger Kristian Almblad.

Hvorfor sejler Venezuelas økonomi?

Venezuela har baseret sin økonomi på olieproduktion, og olie udgør i dag 95 procent af Venezuelas samlede eksport.

Verdens største oliereserve ligger nemlig i Venezuela, og det er anslået, at der gemmer sig 302 milliarder tønder råolie i Venezuelas undergrund.

Det var godt for økonomien, da olieprisen var høj, men en øget olieproduktion på verdensplan har de seneste år fået de globale oliepriser til at styrtdykke - og dermed Venezuelas eksportindtægter.

I 2014 kostede en tønde olie omkring 100 dollars. I 2016 var prisen faldet til en fjerdedel, og i dag ligger den på omkring 50 dollars pr. tønde.

- Chavez og Maduros regeringer gjorde sig sårbare over for svingende oliepriser, og de var ikke gode til at styre økonomien. Man havde ingen vision for, hvad der skulle ske, forklarer Kristian Almblad.

Maduro-støtter med billeder af tidligere præsident Hugo Chavez. (Foto: HENRY ROMERO © Scanpix)

Hvilke konsekvenser har Venezuelas dårlige økonomi?

Den internationale Valutafond forudser, at Venezuelas økonomi vil skrumpe otte procent i 2017, og den kuldsejlede økonomi har resulteret i en eksplosiv inflation, så venezuelanernes penge, bolivars, bliver mindre og mindre værd på daglig basis.

I 2010 kostede én dollar otte bolivars. I dag kostede en dollar 8000 bolivars, ifølge de uofficielle valutakurser.

Det gør det enormt svært at få råd til basale fornødenheder som mad og medicin i Venezuela, i det omgang det stadig er tilgængeligt, og mange fattige venezuelanere sulter.

I 2016 tabte 75 procent af befolkningen sig i snit 8,5 kilo på grund af fejlernæring.

- Situationen er meget, meget alvorlig, og mange flygter ud af Venezuela, fortæller DR Nyheders Sydamerika-korrepondent, Kristian Almblad.

- Der er mange rapporter fra børnehospitaler om børn, der ikke kan få behandling.

Situationen kan blive yderligere forværret for befolkningen.

- Vi hører både Donald Trump og repræsentanter fra EU tale åbent om handelssanktioner mod Venezuela, og det vil i første omgang gå ud over befolkningen, siger Kristian Almblad.

- Alligevel støtter mange i oppositionen op om sanktioner, da man tror, at internationalt pres er den eneste mulighed for at Maduro går af.

Facebook
Twitter