Derfor flygter de fra Eritrea

Alene i 2013 er 30.000 båd-migranter nået til Italien, porten til Europa. En del af dem kommer fra konfliktområder, men de fleste er rejst fra et land, hvor der formelt set er fred – nemlig Eritrea.

Billede fra den italienske flåde af afrikanere, der lige er blevet reddet fra druknedøden på vej mod Europa. (Foto: AFP/Italian Navy © Scanpix)

Drømmen om en bedre tilværelse får hvert år mange tusinde desperate mennesker til at sætte livet på spil og krydse Middelhavet i flygtningebåde.

Alene Italien, der anses som vejen ind i Europa, og som også var destinationen for de mere end 350 mennesker, der omkom ud for Lampedusa sidste fredag, har modtaget 30.000 migranter i år.

Mange af dem kommer fra lande som Syrien, Afghanistan og Somalia, men de fleste kommer fra et lille land i det nordlige Østafrika, Eritrea. Et land, hvor der – på papiret – har været fred de seneste 13 år.

Og det er kun en brøkdel af de eritreanere, der vælger at flygte, som søger mod Europa, fremgår det af det internationale nyhedsmagasin The Economist.

Således har 125.000 søgt tilflugt i nabolandet Sudan, 87.000 i Etiopien, mens 40.000 er rejst til Israel.

- Den interne situation er en meget presset politisk situation for eritreanerne. Det har det været i nogle år, men det kulminerer i disse måneder, fortæller Holger Bernt Hansen, professor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet til P1Morgen.

Militærstyre

Det lille land kunne i maj fejre 20-året for dets uafhængighed af nabolandet Etiopien. Men det, der startede som en befrielsesbevægelse ved løsrivelsen i 1993, betragtes nu som et militært diktatur, fortæller Holger Bernt Hansen:

- Der er sket en betydelig stramning over årene, hvor magten ikke udgår fra folket, men fra militæret. Landet er blandt andet blevet sammenlignet med Nordkorea.

Landets præsident, Isaias Afewerki, stod selv i spidsen for befrielsesbevægelsen i start 90erne, men det fri Eritrea er gået hen og blevet alt andet end frit.

Undertrykt befolkning

Ifølge The Economist lever befolkningen under kummerlige og fangelejrslignende forhold, og det her grunden for masseflugten skal findes. Holger Bernt Hansen er enig:

- Præsident Isaias Afewerki har indført en værnepligt for folk op til 50 år, som skal indgå i hæren. Derudover er der genindkaldelser for folk helt op til 65 år.

Og det selv om den forventede levealder i Eritrea blot er 61 år

- Alene udsigten til værnepligten gør, at folk søger den – også tilsvarende usikre tilværelse – og bliver flygtninge, fortæller Holger Bernt Hansen.

Ifølge The Economist oplever Eritrea for tiden økonomisk vækst på grund af minedrift, men selv ikke udsigten til flere penge kan altså holde eritreanerne fra at flygte til Europa og deres også uroplagede nabolande.

Facebook
Twitter