Snart rammer Sandy USA. Påstanden herfra vil være, at de fleste snart ved, at Sandy er navnet på en orkan - og et helt almindeligt navn i amerikansktalende lande.
Og det er helt normalt, at orkaner får navne, som man også kan blive døbt som menneske. Der er tilmelde en mening med det.
World Meterological Organization bestemmer, hvilket navn orkanen skal have. Den navngivning afhænger af, hvor orkanen forventes at ramme på land.
Så hvis orkanen har sit klimaks over Kina, vil den blive navngivet noget kinesisk. Rammer den derimod Latinamerika, vil den kommer til at hedde noget på spansk.
Skal kunne genkendes
Tanken er, at det skal være tale om et velkendt navn for dem, der bor i det område, hvor orkanen vil hærge.
Det er også derfor, at orkaner får menneskelige navne i stedet for f.eks. en blanding af bogstaver og tal, der f.eks. kunne angive længde- og breddegrader.
For navnet skal være til at huske og genkende for borgere, så de straks kan finde ud af, hvad der bliver sagt i situationener, hvor der kan blive tale om evakuering eller andre beredskabsmæssige foranstaltninger.
Ligestilling
I 1953 begyndte man i USA at give storme kvindenavne.
Det fik dog kvindebevægelsen til at protestere, og siden 1979 har man brugt kvinde- og mandsnavne ligeligt, skriver Illustreret Videnskab.
Orkanerne bliver ikke opkaldt efter en bestemt person eller i bestemt rækkefølge, men følger dog et mønster - og det kan du finde her.
De samme navne bliver brugt igen og igen, men hvis en orkan har været særligt skadevoldende, bliver dens navn fjernet fra listerne.
Navnene Mitch og Audrey kan f.eks. ikke bruges igen.