Derfor håndterer Sverige og Danmark coronakrisen så forskelligt

Mere magtfulde myndigheder og lav befolkningstæthed er en del af forklaringen på, hvorfor svenskerne gør det helt anderledes.

Da Danmark lukkede ned, sendte svenskerne deres børn i skole, gik til ishockey, handlede ind og spiste på restaurant.

I skrivende stund er mange af de svenske skoler fortsat åbne, svenskerne må forsamle sig i grupper på op til 50 personer, og alle

EU-borgere
må rejse ind i Sverige.

Med danske øjne kan det næsten se ud som om, svenskerne hele tiden er en uge bagud med

tiltag
mod coronavirussets spredning.

Har de overhovedet forstået alvoren af situationen, spørger flere og flere.

'Ja' er det korte svar fra Anders Tegnell. Han er statsepidemiolog ved Folkhälsomyndigheten og groft sagt Sveriges svar på Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

De mindre indgribende

tiltag
mod coronasmitten i Sverige er ifølge ham et udtryk for en rationel og videnskabelig styring af krisesituationen. Noget han anser for at være den helt store forskel på Danmark og Sverige i de her coronatider.

- Mit indtryk er, at de beslutninger, som Danmark har taget, er mere styret af politiske hensyn end af videnskabeligt funderede hensyn, sagde Anders Tegnell, da han gav interview til DR Nyheder for to uger siden.

Samtidig har Mette Frederiksen flere gange begrundet de danske

tiltag
med argumentet:

- Det er vores klare overbevisning, at vi hellere skal handle i dag end at fortryde i morgen, sagde hun blandt andet på pressemødet den 11. marts, hvor store dele af Danmark blev lukket ned.

Åbne skoler eller ej?

DR
Nyheder har spurgt
Sundhedsstyrelsen
, hvilke sundhedsfaglige vurderinger, der lå til grund for lukningen af skolerne.

Svaret fra

Sundhedsstyrelsen
er, at det er en politisk beslutning og henviser derfor til Sundhedsministeriet.

I et skriftligt svar fra Sundheds- og Ældreministeriet lyder det:

- Lukningen af institutioner og skoler er sket i en forventning om, at det vil have en effekt. Det er fra andre

smitsomme
sygdomme kendt, at børn kan bidrage til smittespredning, hvorfor det sundhedsfaglige grundlag for lukning af institutioner og skoler på baggrund af Covid-19 er baseret på et forsigtighedsprincip.

Spørger man Anders Tegnell, så ser den danske strategi dog lidt forhastet ud.

- Fra et svensk perspektiv ser det ud som, at man reagerer lige lovlig hurtigt i Danmark, sagde statsepidemiologen i samme interview.

Han mener ikke, at der ikke findes gode nok faglige beviser for at lukke alle skoler. Tværtimod kan det have meget negative konsekvenser, sagde han:

- Eleverne kommer ud fra skolerne, er sammen med mange andre mennesker, og risikoen for, at smitten spreder sig til de ældre, som vi skal passe på, øges. Ud fra den videnskab, der findes, er de positive

effekter
mere tvivlsomme.

En begrundelse, som står i kontrast til den, Mette Frederiksen fremlagde på pressemødet 11. marts:

- Vi skal sætte ind, der hvor det virker, der hvor smitten spredes mest: (…)

Daginstitutioner
, skoler,
uddannelsesinstitutioner
, aktivitetstilbud, arrangementer, kollektiv trafik. Og derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned på de områder i en periode, sagde hun.

De svenske myndigheder har mere magt

Den svenske regering og Folkhälsomyndigheten har lige fra begyndelsen håndteret coronavirusudbredelsen på en helt anden måde end den danske regering og

Sundhedsstyrelsen
.

På de første mange pressemøder om coronavirusset stod Anders Tegnell uden den svenske statsminister ved sin side og præsenterede nye tal og

tiltag
, og dét billede illustrerer en del af forklaringen på forskellen.

Statsepidemiologen Anders Tegnell (th.) har stået i spidsen for de fleste pressemøder om coronavirus i Sverige. Her er han ved siden af repræsentanter for beredskabsmyndigheden, det officielle jobcenter Arbetsförmedlingen, Skolverket og Socialstyrelsen. (Foto: 10090 Claudio Bresciani/TT © Scanpix)

Den svenske regering har ansvaret for de beslutninger, der træffes, men landets skiftende regeringer har en lang tradition for at lytte godt efter, når eksperterne taler.

- Man kan godt kalde det svenske styre for et slags ekspertstyre, siger Göran Von Sydow, som er direktør for det Svenske Institut for Europapolitiske Studier.

De svenske myndigheder har mere magt end de danske, og det gælder også sundhedsmyndighederne både til daglig og i krisetider som nu, forklarer Drude Dahlerup, som er professor emeritus i statskundskab ved Stockholm Universitet og adjunkteret professor på

RUC
.

Ifølge hende betyder det rent praktisk, at ledelsen i Folkhälsomyndigheten har en del mere at skulle have sagt end Søren Brostrøm og Kåre Mølbak, som er henholdsvis den danske direktør for

Sundhedsstyrelsen
og chefen for Statens Serum Institut.

Den danske politiske styring viste sig eksempelvis, da Søren Brostrøm gik ud og sagde, at grænselukningen var "en meget, meget tydelig politisk beslutning".

- Det er ikke noget, der har ligget i værktøjskassen i den afbødningstrategi, som vi fremlagde i tirsdags, sagde han på et pressemøde 14. marts.

Sveriges myndigheder arbejder generelt mere selvstændigt, fordi Sverige ikke har ministerstyre som Danmark og de fleste andre lande i verden.

- Den svenske forvaltningsmodel er meget unik. Regeringen spiller en ret lille rolle og samarbejder meget tæt med selvstændige myndigheder, forklarer Göran Von Sydow.

Sveriges befolkningstæthed er på 25 indbyggere pr. kvadratkilometer. Danmarks ligger på 137, viser tal fra FN. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Sveriges lave befolkningstæthed er en fordel

Men de mere magtfulde svenske myndigheder er ikke den eneste forklaring på, hvorfor de to

nabolande
ser så forskellige ud i en krisetid med virus, der spreder sig.

Sveriges markant lavere befolkningstæthed har også stor betydning for, hvordan krisen

håndteres
. Det påpeger både Anders Tegnell og Göran Von Sydow.

Med en befolkningstæthed på cirka 25

indbyggere
per kvadratkilometer har svenskerne over fem gange så meget plads at boltre sig på end danskerne med vores 137
indbyggere
per kvadratkilometer, viser tal fra FN.

Sverige har knap dobbelt så mange

indbyggere
som Danmark, mens Sveriges areal er ti gange så stort som Danmark.

En forskel, der ikke er til at kimse af, når en virusspredning skal holdes nede.

- Hele øvelsen, når man skal bekæmpe smitten, er social distancering, og det er jo nemmere i Sverige end i Danmark. Det er snusfornuft, siger speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse.

Stockholm

Region
er særligt hårdt ramt. 43 procent af dem, der er bekræftet smittet med Covid-19 kommer fra Stockholm
Region
, ifølge Folkhälsomyndigheten.

- Men mange steder i Sverige er de jo næsten ikke ramt af smitten, og særligt forskellene på by og land er udtalte, påpeger Göran Von Sydow.

Tvang eller frivillighed?

Mens Danmark er blevet delvist nedlukket, og Mette Frederiksen har sat en alvorlig tone på

pressemøderne
, har Stefan Löfven kommunikeret på en anden måde.

I en sjælden tv-tale søndag aften bebudede han "flere indgribende beslutninger", men betonede mest af alt den enkelte borgers ansvar for Sveriges sundhed og sammenhængskraft.

- Vi skal tage ansvar for vores omgivelser og medborgere. Hver person har et tungt ansvar - hver og en, lød det i talen.

Sidste gang en svensk statminister holdt en "tale til nationen" var i 2003. (Foto: 10040 Anders Wiklund/TT © Scanpix)

Talen vidnede om en svensk strategi, der baserer sig mere på frivillighed end tvang, siger Göran Von Sydow:

- Folkhälsomyndigheten vil gerne have, at svenskerne ændrer deres

adfærd
frivilligt. Det skal være alle medborgeres ansvar. Svenskerne har en helt anden tilgang end danskerne.

Frivilligheden ses flere steder i landet. Flere virksomheder, for eksempel det svenskejede

Spotify
, og offentlige myndigheder, som Skatteverket, Försäkringskassan og Arbedsförmedlingen, har selv valgt at sende medarbejdere hjem i karantæne. Det skriver Aftonbladet.

Indtil videre har indgribende

tiltag
i stil med de danske dog ikke set dagens svenske lys. I stedet har den svenske regering forhandlet trepartsaftaler og krisepakker til erhvervslivet på plads med Riksdagens øvrige partier.

Spørger man infektionslægen Christian Wejse, så mener han, at det var den rigtige beslutning at lukke de danske skoler.

Han forholder sig skeptisk til den svenske strategi:

- Når jeg ser de svenske tal for indlagte coronasmittede, så bliver jeg bekymret. Men hvis det viser sig, at svenskerne får en blødere kurve i antallet af folk, der indlægges på intensiv eller dør af Covid-19, så har de nok haft fat i den lange ende. Men det er stadig for tidligt at vurdere, siger han.

Fortsat opbakning til Folkhälsomyndigheten trods kritik

Folkhälsomyndigheten og Stefan Löfven har fået meget kritik for håndteringen af coronakrisen. En kritik der har været tiltagende, efterhånden som flere og flere europæiske lande har lukket ned.

- Der har været en stor diskussion i

medierne
og befolkningen om, hvorfor regeringen ikke har taget teten på samme måde som i Danmark, siger Drude Dahlerup.

Til gengæld har der, ifølge hende, været

bemærkelsesværdigt
fredeligt rent politisk.

- Det er Anders Tegnell, der er den mest

omdiskuterede
person i Sverige, siger Drude Dahlerup.

Allerede i februar udtrykte svenske forskere skepsis over for Folkhälsomyndighetens strategi:

- Det virker, som om man vil nedtone det her for enhver pris, og jeg forstår virkelig ikke den strategi, sagde Björn Olsen, professor i infektionssygdomme ved Uppsala universitet til SVT.

Senest har flere fremtrædende forskere underskrevet et åbent klagebrev til regeringen. En af dem, Sten Linnarsson, professor i molekylær systembiologi på Karolinska Institutet i Stockholm, kalder Folkhälsomydighetens faglige grundlag for "svagt" og "pinligt". Det skriver Dagens Nyheter.

Men den svenske socialminister siger, at hun fortsat stoler på Folkhälsomyndighetens vurderinger, og det samme ser ud til at gælde for størstedelen af den svenske befolkning.

Den seneste meningsmåling fra Novus fra sidste uge viser, at 61 procent har "ret høj" eller "meget høj" tillid til Folkhälsomyndigheten. Kun 11 procent svarer, at de har "meget lidt" tillid.

- Regeringen har bakket op om Folkhälsomyndigheten indtil videre, men det er ikke umuligt, at den kommer til at ændre kurs og gøre noget andet, siger Göran Von Sydow.

Hans vurdering er dog, at det ikke kommer til at ske lige foreløbig.

- Man har set eksempler på, at politikerne har omrokeret myndighedernes ledelser, når de har lavet fejl, men det har slet ikke været på tale nu her, og regeringen bakker fortsat op om Folkhälsomyndigheten, så det tror jeg ikke kommer til at ske, siger han.

Det er kun tiden, der vil vise, om den svenske eller danske strategi er mest holdbar, og med den svenske statsministers varsel om nye

tiltag
, så kan alting hurtigt ændre sig. Også i Sverige.

- Hvis jeg var svensker, ville jeg ikke allerede begynde at sige, at den svenske måde at gøre det på er bedre end den danske, siger infektionslæge Christian Wejse.