Derfor husker du 11. september

Når vi oplever stærke følelser, bliver vores hukommelse samtidig skærpet. Det kaldes blitzerindring.

Fænomenet går under betegnelsen "blitzerindringer". Biologisk dækker begrebet over en udskillelse af nogle stoffer i hjernen, der styrker erindringen, når man er følelsesmæssigt engageret og for eksempel oplever et stort chok eller frygt. (Foto: Greg Semendinger © Scanpix)

Nogle begivenheder husker hele generationer resten af deres liv. Tit knytter erindringen sig til, hvad man selv lavede.

Sådan en dag er den 11. september 2001 for de fleste voksne danskere.

Der findes flere forklaringer på, hvorfor man kan huske, hvad man selv lavede den 11. september, forklarer Dorthe Berntsen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

- En af de ting, som påvirker erindringsevnen, er, at man følelsesmæssigt er engageret i nyheden. Generelt gør følelser erindringen skarpere, siger hun.

- Man husker ting meget klart om end ikke hundrede procent præcist, men genoplevelsen er meget livagtig.

Blitzerindring

Fænomenet går under betegnelsen "blitzerindringer". Biologisk dækker begrebet over en udskillelse af nogle stoffer i hjernen, der styrker erindringen, når man er følelsesmæssigt engageret og for eksempel oplever et stort chok eller frygt.

Da det stod klart, at terrorangrebet, der ramte New York, var historiens værste, gik billeder af angrebet samtidig verden rundt.

Billeder har central rolle

Netop medierne spiller en vigtig rolle i forhold til, hvor godt vi husker en begivenhed, forklarer Dorthe Berntsen.

- Medierne er med til at udbrede nyheden, så man kan dele den med rigtig mange og blive hokeret sammen med mange. Det er selvfølgelig også med til at skabe en følelsesmæssig reaktion.

Behov for at dele

I alt mistede 2753 mennesker livet i terroranslaget, heriblandt 343 brandmænd og 60 politibetjente.

Dermed skrev den 11. september 2001 sig ind i rækken af dage med store og dramatiske verdensbegivenheder i vores samtid. Samtidig blev det en dag, som millioner af mennesker vil blive ved at huske tilbage på og tale om.

- Vi har behov for at dele det med hinanden, og det er også med til at styrke erindringens livagtighed, lyder det fra Dorthe Berntsen.

Facebook
Twitter