Eksperter: Derfor kan der ikke komme fred i Ukraine lige nu

Selvom Rusland og Ukraine giver udtryk for, at forhandlingerne stille skrider frem, så ser tre eksperter ikke freden vente lige om hjørnet.

Børn leger foran en ødelagt bygning i den belejrede havneby Mariupol. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © ALEXANDER ERMOCHENKO)

Krigen i Ukraine har nu varet en måned, og intet tyder på fred lige nu. Det vurderer flere eksperter, som DR har talt med.

Mindst 977 civile har ifølge FN mistet livet. Dertil er 1.594 personer blevet såret siden krigen brød ud. 3,6 millioner mennesker har i den seneste måned forladt Ukraine og endnu flere anslås at være internt fordrevne.

Ukraine og Rusland har mødt hinanden mindst fem gange til fredsforhandlinger og i sidste uge udtalte Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at han så en fremgang i forhandlingerne om ukrainsk neutralitet. Alligevel er det endnu ikke lykkedes at forhandle en fredsaftale eller en våbenhvile.

Her kommer tre eksperter med deres bud på, hvorfor krigen ikke kommer til at slutte lige foreløbigt.

Russiske styrker har omringet havnebyen Mariupol. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © ALEXANDER ERMOCHENKO)

Det går for godt for militæret

For det første ville det ikke give mening militært. Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militær forsker i folkeret ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, har begge parter fremgang forskellige steder på slagmarken.

- Lige nu har ukrainerne fremgang på slagmarken mod nord, og russerne har fremgang på slagmarken mod syd. Og de forsøger hver især at opnå en gunstigere situation, hvilket gør at de ikke synes, at det ville være til fordel for dem at indgå en våbenhvile.

Mod syd har russerne omringet havnebyen Mariupol, der nu i flere dage har været uden strøm, vand og varme. Byen er blevet ramt af så mange bomber, raketter og missiler, at der næsten ikke er uskadte bygninger tilbage.

I videoen herunder kan du se droneoptagelser fra havnebyen Mariupol. Optagelserne blev lavet af Azov-bataljonen.

- Her arbejder tiden virkelig imod ukrainerne, men Mariupol er stadig af sekundær betydning for dem. Dermed ikke sagt at den ikke er vigtig for ukrainerne, men hovedstaden Kyiv er stadig topprioritet, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

For russerne derimod er havnebyen strategisk vigtig. Hvis de indtager den, giver det Rusland mulighed for at etablere en korridor fra halvøen Krim langs den ukrainske kyst til det vestlige Rusland. Det er dog ikke lykkedes dem endnu, selvom byen har været belejret af russerne siden den 3. marts.

'Putin har lidt store, chokerende nederlag'

Kenneth Øhlenschlæger Buhl peger også på en anden militær udfordring for russerne.

- Der er tegn på, at hvert russisk frontafsnit i Ukraine fører deres egen krig, og at de indbyrdes kæmper om ressourcerne. Hvis der ikke er en general eller marskal, der holder styr på alle de militære operationer i Ukraine, så ville det også rent praktisk være svært for russerne at føre en våbenhvile ud i livet.

Ruslands præsident Vladimir Putin under et møde i Moskva den 23. marts. (Foto: SPUTNIK)

Men håbet for en våbenhvile er ikke helt slukket, mener Friis Arne Petersen, der er tidligere direktør for udenrigsministeriet og tidligere ambassadør. Ser man på sagen fra en humanitær vinkel, mener han, at den bør trumfe den militære logik om fordele ved at fortsætte kampene.

- Putin har lidt store, chokerende nederlag i sin egen planlægning og implementering af krigen i Ukraine, så han bør også være parat til at give våbenhvile en chance nu.

Zelenskyj har flere gange givet udtryk for, at han gerne vil forhandle med Putin, og parterne har forsøgt sig med lokale våbenhviler ved havnebyen Mariupol, så civile havde mulighed for at flygte ud af byen. Det er dog ikke altid lykkedes parterne at overholde den.

Rusland kræver neutralitet

Ser man videre på de russiske krav til Ukraine, kan fred også synes fjern. Rusland kræver blandt andet, at Ukraine skal opgive Krim-halvøen samt de to udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk. Dertil skal Ukraine være "neutral", hvilket ville forhindre et eventuelt medlemskab af Nato, som Zelenskyj ellers længe har ønsket.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvorfor Rusland overhovedet går i krig i Ukraine, så kan du se denne explainer:

Kravene har Ukraine blankt afvist og ifølge Claus Mathiesen, der er lektor i russisk ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, så ville det være svære krav for Ukraine at acceptere.

- Det bliver for meget for Ukraine at acceptere både en påtvunget neutralitet, andre politiske begrænsninger og så også anerkende Krim og måske de to udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk.

Hvis parterne vil opnå en form for fredsaftale på et tidspunkt vil spørgsmålet om Krim, Donetsk og Luhansk ifølge ham sikkert dukke op igen.

- Det bliver umådelig svært, fordi annekteringen af Krim kostede jo ikke ukrainske menneskeliv sådan umiddelbart, men det har kampene i de selvudråbte udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk. De har kostet i hvert fald 13.000 menneskeliv derude, og derfor kan man altså ikke bare lige give afkald på regionerne.

- Det er uacceptabelt og kan kun ske, hvis resten af Ukraine får lov til at bevare sin suverænitet med fri bestemmelsesret over, hvad man vil fremover, men derimod med afgivelse af visse territorier, som Krim og udbryderrepubblikerne, siger Claus Mathiesen.

Pro-russiske styrker markerer deres vogne med bogstavet "z". (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © ALEXANDER ERMOCHENKO)

Det er dog ikke sikkert, om det ville være nok for Putin at få de områder, som han allerede har annekteret. Den russiske præsident har tidligere givet udtryk for, at det handler om, at han ikke vil have, at Nato udvider yderlige mod øst. Derfor mener Friis Arne Petersen også, at spørgsmålet om Ukraines territorie i høj grad også skal anerkendes af resten af verden.

- Putin har oprindeligt sat næsen op efter noget meget større, nemlig ændringer i hele den europæiske sikkerhedsarkitektur. Jeg tror, at det for vestlige lande er svært at acceptere grænseændringer på det europæiske territorium. Ukraine kan politisk forestille sig løsninger, men det er også noget, som hele verden og Europa skal godkende.

Nato-lande skal garantere sikkerhed

En lignende problemstilling kan også findes, når det kommer til spørgsmålet om Ukraine som neutral stat.

Ser man for eksempel på Østrig, var landet besat af de allierede fra 1945 til 1955, hvorefter man genetablerede Østrig som stat. Men for at Sovjetunionen kunne anerkende Østrig, skulle begrebet "neutral" skrives ind i den østrigske forfatning, hvilket betød at Østrig afskrev sig retten til at blive medlem af Nato.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, sammen med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg. (Foto: Evan Vucci © AFP or licensors)

Udfordringen for Ukraine er dog, at de vil have garantier for deres sikkerhed, hvis de skulle blive neutrale.

- Der skal nogle meget stærke Nato-lande til for at garantere en eventuel fredsaftale. Hvis Ukraine gerne vil have sikkerhedsgarantier fra Vesten, er der i sidste ende tale om USA. Og her er spørgsmålet, om det kan lade sig gøre, når Rusland gerne vil have sin egen sikkerhed mod Vesten og Nato, siger Claus Mathiesen.

Derfor ser det i øjeblikket ret sort ud, når det kommer til fredsaftaler og våbenhviler mellem Ukraine og Rusland. Parterne er endnu ikke bragt langt nok i knæ til for alvor at finde en fredsaftale, vurderer Claus Mathiesen og uddyber:

- Hvis krigslykken går imod russerne, så vil de på et tidspunkt, når deres tab er blevet tilpas store, blive ramt af det, som jeg kalder Vietnam og Afghanistan-logikken. Når lande har lidt tilpas mange tab på slagmarken, er der historisk belæg for, at man kaster håndklædet i ringen.

- Det vil nok ikke ske med det nuværende styre i Moskvas accept, men det kan jo være, at der på et tidspunkt kommer nogle folk, der giver Putin et ultimatum, om at de bliver nødt til at stoppe, for ikke at køre landet i sænk, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Hvis du vil høre mere om, hvorfor krigen ikke kommer til at slutte lige foreløbig, så kan du lytte til P1-programmet ”Verden ifølge Gram” her, hvor de tre eksperter går endnu mere i dybden med emnet.