Derfor vil Elon Musk have os til Mars

Elon Musk har erobret verden med sine Tesla-biler, men han vil mere end det.

I sidste uge kørte en robot ud på Mars efter en historisk svær landing. Men fremtidens raketter skal ikke kun indeholde robotter, hvis det står til grundlæggeren af rumfartsvirksomheden SpaceX, Elon Musk. Han vil bygge et samfund og sende en million mennesker til den røde planet.

Elon Musk er drevet af, at han er bange for at jorden går under. Derfor udvikler han miljøvenlige teknologier som elbiler og genbrugelige rumraketter. Det er også derfor, at han mener, at vores flugtvej bør være at flytte væk fra jorden.

Eksperter kalder iværksætteren for tidsoptimist, men de vil alligevel ikke afvise, at hans projekt kommer til at lykkedes. For Elon Musk er kendt for at følge sine projekter til dørs.

Se mere om iværksætteren i videoportrættet øverst i artiklen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter