'Det er ikke rimeligt': Vestager vil stramme spillereglerne for udenlandske virksomheder i EU

Der skal sættes en stopper for udenlandsk statsstøtte, der skævvrider konkurrencen i EU, mener Europa-Kommissionen.

Det handler om at sikre fair spilleregler for de europæiske virksomheder, lyder det fra EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R). (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Det er ikke fair over for de europæiske virksomheder, hvis de på deres egen hjemmebane skal kæmpe med konkurrenter fra eksempelvis Kina, som modtager millioner af yuan i støtte fra det kinesiske styre.

Det mener Europa-Kommissionen, der nu vil sætte en stopper udenlandsk statsstøtte, som skævvrider spillereglerne på EU’s indre marked.

- Når man åbner sit hjem for gæster, regner man selvfølgelig med, at de behandler en selv, ens møbler og hele ens hjem med lige så stor omsorg, som man selv gør. Derfor ønsker vi, at alle virksomheder, der er aktive i Europa, lever op til de regler, vi har på vores hjemmebane, lyder det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R).

Det indre marked bygger på principperne om fri og åben konkurrence, og som EU-reglerne er i dag, må regeringerne rundt om i unionen ikke give støtte, der forhindrer konkurrencen, til deres hjemlige virksomheder.

Det regelsæt kan dog ikke bruges, når det kommer til udenlandske virksomheder, som modtager økonomisk støtte hjemmefra – eksempelvis gennem gunstige lån, direkte kapitalindsprøjtninger eller særlige skattefordele.

Heller ikke hvis statsstøtten har direkte konsekvenser for forholdene på EU’s indre marked.

Kina vækker bekymring

Ifølge det nye udspil skal Europa fortsat være åben over for udenlandske investeringer, som alene i 2019 havde en samlet værdi på mere end 52 billioner kroner.

Men investorerne skal altså have grønt lys fra Europa-Kommissionen, hvis de modtager statsstøtte og eksempelvis vil opkøbe europæiske virksomheder eller byde på offentligt udbud, der løber op i mere end 1,9 milliarder kroner.

Og står det til Margrethe Vestager, skal det i yderste konsekvens være muligt helt at afvise handlen, hvis den udenlandske statsstøtte er konkurrenceforvridende.

- Det er hverken rimeligt over for de europæiske virksomheder, der ikke får den slags støtte, eller over for de europæiske arbejdere eller forbrugere, hvis de bedste virksomheder bliver presset ud af markedet. Det skal vi sætte en stopper for, lyder det fra den danske EU-kommissær, der også er ledende næstformand i Europa-Kommissionen.

Hun understreger, at udspillet ikke er målrettet et bestemt land. Men det er ingen hemmelighed, at det især er Kina og landets statsdrevne investeringsstrategi, som i de seneste år har vakt bekymring i både Bruxelles og de andre hovedstæder.

Forholdet mellem EU og Kina er blevet noget mere køligt i den seneste tid. (Foto: JASON LEE © Scanpix)

Kan betragtes som statsstøtte

Sidste år offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret, der har til opgave at granske EU’s budgetter, en analyse, der blotlagde en række af de problemer, den kinesiske investeringsstrategi har ført med sig i de seneste årtier.

Kineserne er først og fremmest gået efter at opkøbe strategisk vigtige sektorer såsom store industrihavne, jernbaner, telekommunikation og energiproduktion. Havnen i Piræus i Grækenland er eksempelvis på kinesiske hænder, og den kinesiske virksomhed Geely overtog for mere end ti år siden svenske Volvo.

Men ifølge Revisionsretten er det statsejede kinesiske virksomheder, der har stået bag halvdelen af disse investeringer i medlemslandene.

- I henhold til EU’s regler ville lignende tilskud fra en medlemsstat blive betragtet som statsstøtte. Denne forskel kan forvride konkurrencen på EU’s indre marked og gør det svært for EU at opnå lige konkurrencevilkår for sine virksomheder og investeringer, lød konklusionen fra Den Europæiske Revisionsret.

Forholdet er blevet forværret

EU er i dag Kinas største handelspartner, mens Kina er EU-landenes næststørste handelspartner. Men hvor det indre marked har været åbent over for kineserne, har deres marked omvendt været langt mere lukket, når det kommer til udenlandske investeringer og handel.

Fra EU’s side har man da også skærpet tonen over for kineserne. Senest i 2019, hvor Kina blev karakteriseret som både en samarbejdspartner og en systemisk rival – det vil sige en, der aktivt støtter andre og mere autoritære styreformer, end vi kender dem i Europa.

Derudover lød det i går fra Europa-Kommissionen, at man har valgt at sætte ratificeringen af den nye investeringsaftale, som blev indgået med kineserne lige før årsskiftet, i bero. Det skyldes nye sanktioner, som begge parter har indført mod hinanden.

- Forholdet til Kina er blevet forværret i den seneste tid, og Europa-Kommissionen lytter nu lidt mere til de medlemslande og virksomheder, som ønsker ekstra beskyttelse mod unfair konkurrence, lyder det fra Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i den økonomiske integration i Europa.

- Men der er også medlemslande, som frygter for modreaktionerne, hvis reglerne bliver vedtaget. For vi er en åben økonomi, der eksporterer meget, og derfor er der bekymring for, at det her kan spinne ud af kontrol, tilføjer han.

I 2019 var der topmøde mellem EU og Kina i Bruxelles, hvor Margrethe Vestager selv deltog. Siden da har forholdet ændret sig en del. (Foto: pool © Scanpix)

DI frygter protektionisme

Udspillet skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer. Men hos Dansk Industri hilser man forslaget velkommen.

- Vi vil gerne have, at virksomhederne har en ensartet bane at spille på, men det har de ikke altid, når de er oppe imod kinesiske eller andre udenlandske investorer. Vi har tidligere været skeptisk overfor denne slags tiltag, fordi vi troede og håbede, at Kina ville drosle sin statsstøtte ned i takt med, at deres økonomi udviklede sig. Vi må desværre konstatere, at det nærmest er det modsatte, der er sket, siger seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard.

Udspillet blev præsenteret tidligere på dagen sammen med en opdatering af EU’s industristrategi. Her lægges der blandt andet op til, at medlemslandene skal gøre sig mindre afhængig af udenlandske producenter, heriblandt kinesiske, når det kommer til eksempelvis vaccineproduktion eller batterier, som er vigtige for den grønne omstilling.

Tanken er, at medlemslandene skal kunne pulje deres ressourcer til at sikre projekter, som er strategisk vigtige for dem. Derudover skal det være lettere for medlemslandene at støtte projekter, der er kritisk vigtige for dem.

De nye tiltag er af flere iagttagere blevet udlagt som en ny og mere protektionistisk kurs fra EU’s side. Men ifølge Peter Bay Kirkegaard må hverken de nye statsstøtteregler eller skærpelsen af industristrategien føre til mere protektionisme i EU.

- Vi er fuldt ud opmærksomme på, at andre lande, såsom Frankrig, vil forsøge at dreje de nye initiativer i en mere protektionistisk retning. Men det er vi stærke modstandere er, og derfor er det vigtigt, at vi fortsat kan have en fri og fair handel i Europa, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk