Det flygter syrerne fra: 250.000 dræbt af bomber og Islamisk Stat

Bomber, frygt og undertrykkelse. Et land i opløsning er de primære årsager til, at syrere lige nu flygter i store tal.

En kvinde flygter med sit barn i en klapvogn fra et område, der er blevet ramt af bomber fra Assad-venlige styrker 12. august 2015. (Foto: Bassam Khabieh © Scanpix)

250.000 mennesker har mistet livet i krigen i Syrien, der har varet 4,5 år.

7,6 millioner syrere er flygtninge i deres eget land.

4 millioner syrere er flygtet ud over landets grænser.

Blandt de fire millioner er flere hundrede syrere ankommet til Danmark de seneste døgn - for at søge asyl og for at komme videre til andre lande.

Men hvem og hvad flygter de fra?

Det korte svar er krig og undertrykkelse.

Sådan lyder det fra mellemøstanalytiker i DR Nyheder, Birgitte Vestermark.

Se hvordan et område i Syrien så ud den 16. august:

Flygtninge har siddet i lejre i årevis

De flygtninge, vi ser på Europas landveje og banegårde netop nu, kan deles op i to grupper, fortæller hun: De, der flygtede i begyndelsen af krigen. Og de, der er flygtet inden for de seneste uger og måneder.

De, der er flygtet i krigens første år, har boet enten privat eller i flygtningelejre i nabolandene og finder efterhånden ud af, at de ikke kan vende tilbage. Krigen trækker ud og bliver ved.

De forestillede sig, at de kun skulle være væk i et begrænset tidsrum, og nu kan det ikke holde, fordi bomberne bliver ved med at falde i deres hjemland og fremtidsmulighederne, der hvor de er, er dystre.

Deres egne medbragte penge er ved at slippe op og det samme er pengene til at drive flygtningelejrene. UNHCR (FN's flygtningehøjkommisariat) får simpelthen ikke bevillinger nok ind til at kunne drive disse lejre.

- Når en krise er på sit højeste og ny, og flygtninge vælter ud, så bliver der råbt højt, og der bliver lovet masser af penge. Men ofte når pengene skal betales, bliver løfterne ikke holdt. Jo længere tid en krise trækker ud, jo mindre nyhedsinteresse har det – og jo mindre penge giver donorerne. Og så tvinges folk jo til at flygte videre, siger Birgitte Vestermark.

Svært at leve en normal hverdag

Andre af flygtningene kommer direkte fra Syrien og er flygtet de seneste uger og måneder, blandt andet fordi der stadig er heftige kampe mange steder i landet med skud og bomber.

- Der bombes stadig massivt, og civilbefolkningens huse bliver ødelagt, fortæller Birgitte Vestermark.

Og det er svært at opretholde noget, der bare minder om en normal hverdag for den syriske befolkning, og fordi krigens fronter og fokus flytter sig, bliver flere og flere berørt.

- Steder, der før var sikre, er ikke sikre nu. Andre steder er de direkte kamphandlinger måske stilnet af, men så er områderne sønderbombet og huse og skoler ødelagt, siger hun.

Bombede skoler og hospitaler

Det har store konsekvenser for civilbefolkningen, der lever i landet - ikke mindst for Syriens børn, der ikke kan komme i skole - det er for farligt.

- Hvis lærerne er flygtet og skolerne bombet, er det begrænset, hvor meget skolegang man kan få. De syriske børn går ikke i noget, der ligner regelmæssig skole, og steder hvor skolerne måske delvist fungerer, tør forældrene ikke sende deres børn af sted af frygt for, at de bliver ramt af en bombe på vej hjem, siger Birgitte Vestermark.

Heller ikke hospitaler kører på fuld kraft.

- De mangler alt mellem himmel og jord. Og især i de oprørskontrollerede områder, for myndighederne blokerer for, at der kan komme nødhjælp ind. Der er rigtig stor stor mangel på medicin og udstyr på hospitalerne, siger Birgitte Vestermark.

Alt efter, hvordan krigens fronter er trukket op, er der også problemer med at skaffe tilstrækkeligt mad og vand til lokalbefolkningen.

- Nogle steder fungerer det nogenlunde, men andre steder slet ikke. Man kan ikke sige, at hele Syriens befolkning sulter, men der er mange, der har svært ved at skaffe nok at leve af, siger Birgitte Vestermark.

Mange flygter fra Islamisk Stat

Der er flere parter i den syriske krig.

I begyndelsen var det en konflikt mellem præsident Bashar al-Assads regime og en række oprørsgrupper, hvor Vesten primært satsede på Den Frie Syriske hær, men sidstnævnte er i dag næsten ikke-eksisterende. Enten fordi den er blevet opslugt af andre og stærkere grupper, eller fordi folk er flygtet eller er gået desillusionerede hjem og har opgivet kampen.

Men billedet har de seneste par år ændret sig, og Islamisk Stat er blevet en væsentlig part i krigen.

Det er lykkedes Islamisk Stat at erobre store områder, og lige nu kontrollerer de mellem 30 - 50 procent af landet. Man skal dog huske på, at noget af det er store ørkenområder, hvor der ikke bor ret mange mennesker, siger Birgitte Vestermark.

Men Islamisk Stat har også magten i flere byer og en del af de flygtninge, der forlader Syrien, er stukket af fra området, der styres af Islamisk Stat.

- Det er et meget strikt religiøst styre. Folk, der kommer på kant med bevægelsen, risikerer at blive slået ihjel, selv for mindre forseelser. De militante islamister stiller meget skrappe krav til, hvad man må og ikke må – og de finder hele tiden folk, de mener er forræddere. Så det er ikke et særligt rart sted at bo, siger Birgitte Vestermark.

Langt fra en fredelig løsning

Hvordan ser fremtidsudsigterne så ud i landet?

Ifølge Birgitte Vestermark er præsident Assad en stor del af årsagen til, at der ikke umiddelbart er en fredelig løsning på vej.

Og selv om præsident Assad har erkendt, at han ikke kan genvinde kontrollen over de store mistede områder, så er der ikke noget, der tyder på, at han giver op og træder tilbage.

- Det man virkeligt er uenige om er, om det nuværende regime skal have en rolle i fremtidens Syrien. Det er den store knast. Vesten, Saudi Arabien, de andre golflande og den syriske opposition mener, at det skal styret bestemt ikke, for i deres øjne har Assad ingen legitim ret til magten - han skal ud, inden en fredsaftale kan komme på tale, siger Birgitte Vestermark og fortsætter:

- Men Iran og Rusland mener ikke, at andre lande bare kan beslutte, at en mand, der er præsident, skal fratages magten – De mener, at han skal som minimum være med i en overgangsregering – og så må syrerne selv finde ud af, hvad der skal ske fremover, forklarer Birgitte Vestermark.

Mange imod Islamisk Stat

Derfor er det svært at nå til enighed om en fredsaftale.

Det seneste forsøg på at opnå en sådan skete for en måned siden, hvor russerne forsøgte at forsone parterne. Der blev holdt flere møder, der gav anledning til optimisme, men konkret skete der ikke noget.

Konflikter, som den i Syrien, har det med at blive ved, indtil parterne erkender, at de ikke kan vinde - og at de ikke orker kæmpe mere, siger mellemøstanalytikeren.

- Jeg synes, at man kan spore en begyndende træthed, men det er stadig ikke nok til, at parterne er klar til at forhandle. I de seneste måneder har Islamisk Stat fået overtaget, og derfor ser det ud til, at de øvrige parter nu har et fælles ønske om at afslutte konflikten, inden Islamisk Stat konsoliderer alt for meget – og det kan betyde, at man rykker nærmere på en fredskonference. Men det går ikke hurtigt, og jeg tror, at vi ser en konflikt, der i hvert fald trækker året ud, før man finder ud af noget, slutter Birgitte Vestermark.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk