Det sydlige Europa er ramt af en voldsom hedebølge, og landene forsøger at håndtere temperaturer i omegnen af 40 grader.

Det har udløst "rød alarm" i 16 italienske byer og betyder, at varmen kan være farlig selv for raske mennesker, og de græske myndigheder har lukket for adgangen til den populære turistattraktion Akropolis.

Hedebølgen er ikke kun et europæisk fænomen.

I Kina har man registreret den varmeste sommer nogensinde i landets hovedstad, Beijing.

Dele af USA forbereder sig også på potentielle varmerekorder, som også der har udløst hedebølgealarm, da temperaturer forventes at nå 47 grader.

Tidligere på måneden blev der målt de varmeste gennemsnitstemperaturer nogensinde registreret på verdensplan.

I øjeblikket bliver der registeret temperaturer, som er ti grader over det normale i Sydeuropa, og der er ingen tvivl om, at det til dels kan tilskrives den globale opvarmning, påpeger professor i klimaforandringer Sebastian Mernild.

'Den stille dræber'

Konsekvenserne af hedebølger kan være livstruende.

- Varmen er en stille dræber, siger klimaprofessor Hannah Cloke fra Reading University i England om den nuværende situation.

Varme kan påvirke alle, men nogle sårbare grupper, såsom ældre mennesker og babyer, løber en større risiko for alvorlige skade.

Den sydeuropæiske hedebølge har allerede kostet mindst én person livet.

Det drejer sig om en 44-årig mandlig vejarbejder, som døde på hospitalet tirsdag, efter han kollapsede ved siden af vejen i den norditalienske by Lodi, har den italienske politiker Nicola Fratoianni fortalt.

Symptomer på overophedning

Men hvordan føles det i kroppen, når man får hedeslag, og hvordan holder man sig kølig?

Det giver professor i anæstesi på Odense Universitetshospital Hanne Ravn sit svar på. Hun er forfatter til artiklen 'Hedeslag og overophedning' i patienthåndbogen på Sundhed.dk.

- Ved overophedning begynder man at føle sig utilpas. De fleste kender det nok fra at have feber. Man kan føle sig træt og uoplagt.

For eksempel at man ikke gider at læse eller snakke.

Man kan også risikere at miste lysten til at drikke, og det er et problem, når der er tale om overophedning.

- Hvis man ikke får noget at drikke i varmen, mangler kroppen væske. Det organ, som hurtigst reagerer på det, er hjernen.

Herfra kan man begynde at blive sløv, konfus og irritable.

I værste fald går hjernens basale funktioner - som styrer vejrtrækning og kredsløb - helt ud.

- Så kan man kollapse, gå i krampe eller koma, siger hun.

Hanne Ravn pointerer, at det er rigtig vigtigt at være opmærksom på små børn og ældre, fordi de ikke har en lige så god fornemmelse for tørst.

Få styr på væske- og saltbalancen

Det anbefales at drikke cirka to liter væske om dagen i Danmark. Men hvis man befinder sig i en voldsom hedebølge, kan behovet være to-tre gange større, og her kan det være rigtig svært for ældre at følge med.

Men det er dog virkelig vigtigt at drikke nok, hvis man befinder sig i ekstrem varme. Hverken kaffe, the eller alkohol tæller med i det regnskab, da alle tre dele er vanddrivende og giver et væsketab.

Vi taber også en masse væske, når vi sveder. Det er både den sved, man kan se, og den der forsvinder ved fordampning.

- Der taber man også en masse salte. Hvis man kun drikker vand og ikke får erstattet det salttab, kan man få nogle af de samme symptomer.

Rådet lyder derfor også på at indtage salt gennem maden. For eksempel ved oliven eller tomater med salt.

Et tredje råd fra professoren er at søge skyggen.

- Herhjemme synes vi, det er fantastisk at komme ud i solen. Hvis man er sydpå, skal man overveje, hvor længe man skal opholde sig i solen.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at få noget at spise.

Hanne Ravn har en tommelfingerregel, man kan bruge, hvis man er tvivl om, om man har fået nok væske.

- Man kan spørge sig selv, om man har været ude at tisse. Hvis du har svedt al væske ud, kommer der ikke nogen urinproduktion, og så har du fået for lidt.

Det er sjældent, at Hanne Ravn og hendes kollegaer oplever personer, som bliver indlagt i Danmark på grund af reelt hedeslag, men en sjælden gang i mellem kan der komme en dårlig eliteidrætsudøver, som for eksempel har løbet et maraton.

Og det er en farlig tilstand, som er forbundet med dødelighed, konstaterer hun.