Det er ingen nyhed, at forholdet mellem Polen og resten af EU har været særdeles anstrengt i de senere år.

Den polske regering har blandt andet gjort sig grundigt upopulær hos EU-toppen og flere af de andre medlemslande for at indskrænke dommernes uafhængighed og for at se stort på homoseksuelle, transpersoner og andre LGBT-personers rettigheder.

Men nu er forholdet gået fra slemt til endnu værre, efter Polens forfatningsdomstol, der er den øverste domstol i landet, yderst opsigtsvækkende har fastslået, at polakkerne ikke altid behøver at rette sig efter EU-retten.

Det er ellers sådan, at alle medlemslandene er forpligtet til at følge EU’s fælles love og afgørelser for at være med i samarbejdet. Og EU’s lovgivning har forrang, hvilket helt konkret betyder, at EU’s love altid trumfer medlemslandenes egen lovgivning, hvis der skulle opstå konflikter mellem de to. Derudover skal medlemslandene altid følge EU-domstolens afgørelser.

Men nu har den polske forfatningsdomstol altså afgjort, at det ikke altid er tilfældet for Polen, som har været en del af unionen siden 2004. Der er nemlig visse dele af EU’s lovgivning, som, ifølge domstolen, ikke er forenelig med den polske grundlov.

- EU-domstolens bestræbelser på at blande sig i det polske retssystem krænker retsstatsprincippet, princippet om den polske grundlovs forrang samt princippet om at fastholde suverænitet i processen vedrørende europæiske integration, lød det blandt andet i afgørelsen, der kom sent torsdag eftermiddag efter længere tids forsinkelse.

Mistet sin troværdighed

14 dommere var med til at behandle sagen, og blot to af dem var uenige i beslutningen. Men afgørelsen bliver ikke overraskende mødt med fordømmelse fra Europa-Kommissionens side, som netop skal sikre, at medlemslandene overholder de fælles spilleregler.

I en udtalelse lyder det, at afgørelsen vækker "alvorlige bekymringer" i Bruxelles. Og det bliver endnu engang pointeret, at "EU-retten har forrang over national lovgivning".

- Alle afgørelser truffet af EU-domstolen er bindende for alle medlemsstaters myndigheder, herunder også de nationale domstole, lyder det fra Europa-Kommissionen, som nu vil nærlæse afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol og så beslutte sig for, hvad der så skal ske.

- EU er både et værdi- og retsfællesskab, som skal opretholdes i alle medlemslande. Europæernes traktatsikrede rettigheder skal beskyttes, uanset hvor de bor i den europæiske union, lyder det.

Piotr Müller, der er talsperson for det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), understreger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at afgørelsen er afgrænset og ikke har nogen effekt inden for områder som handel, konkurrence og forbrugerbeskyttelse, hvor EU har lov til at lovgive. Men det er ikke noget, der får kritikken til at stilne i Bruxelles.

- Den polske regering har mistet sin troværdighed. Det her er et angreb på EU som et samlet hele, udtaler Jeroen Lenaers, der er retstalsperson for Europa-Parlamentets kristenkonservative gruppe, EPP.

- Ved at sige, at EU-traktaterne ikke er forenelige med polsk lov, har denne ulovlige forfatningsdomstol sat landet på kurs mod et polexit, siger han med henvisning til det britiske brexit.

I strid med EU's værdier

Det var den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, der havde bedt den polske forfatningsdomstol til at tage stilling til spørgsmålet. Det skete, efter at EU-domstolen tidligere på året havde fastslået, at det system, den polske regering har indført for at udvælge nye dommere, kunne være i strid med EU’s grundlæggende krav om, at medlemslandene skal være demokratier med frie og uafhængige domstole.

Den afgørelse medførte stor frustration hos den polske stærkt højreorienterede regeringskoalition, der har siddet på magten i landet siden 2015.

For netop retsvæsnet er noget, den polske regering har haft særligt fokus på. Siden den overtog magten, har den ifølge både retseksperter og en række af menneskerettighedsorganisationer gradvist strammet grebet om den polske dommerstand og sat sig tungt på hele det system, der står for at udnævne, forfremme og straffe dommere.

Landets forfatningsdomstol, som står bag dagens afgørelse, er eksempelvis blevet underlagt politisk kontrol, og derfor er der også flere, der sætter stort spørgsmålstegn ved medlemmernes uafhængighed fra regeringen.

Derudover har regeringen etableret et særligt disciplinærkammer, som kan rejse sager mod dommere og straffe dem for de afgørelser, de kommer med. Det helt store problem med det er, at medlemmerne indirekte bliver udpeget af de polske politikere, og derfor er det ifølge blandt andet Europa-Kommissionen alt andet end sikkert, at de er uafhængige.

- Jeg er meget bekymret over udviklingen i Polen, som desværre går i den forkerte retning, lød det tidligere på året fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

'Endnu en mørk dag'

Forfatningsdomstolens afgørelse træder først i kraft, når den formelt set er blevet offentliggjort af regeringen, og det kan både tage dage og uger, før det sker – hvis det overhovedet sker.

Den polske regering kæmper lige nu med Europa-Kommissionen om at få godkendt sin corona-genopretningsplan, som vil give dem adgang til knap 270 milliarder kroner, hvoraf 180 af dem er direkte tilskud, der ikke skal betales tilbage.

Men Europa-Kommissionen vil have, at den polske regering laver en række retsstatsreformer og ændrer det omstridte disciplinærkammer, før de kan udbetalt pengene, og den armlægning er endnu ikke blevet afgjort. Og spørgsmålet er ifølge iagttagere, om det bliver lettere, hvis afgørelsen bliver endeligt blåstemplet.

Men spørger man den konservative europaparlamentariker Pernille Weiss, bør afgørelsen i den grad få konsekvenser for den polske regering.

- EU er ikke noget tag-selv-bord, og alle kasser må knaldes i nu, så befolkningen kan få syn for sagen for hvem, der egenligt vil og kan det bedste for Polen, skriver hun på Twitter.

Uanset hvor sagen ender betegner menneskerettighedsbevægelsen Amnesty International afgørelsen som "endnu en mørk dag for retfærdighed i Polen". Ifølge Eve Geddie, der er leder i den belgiske gren af bevægelsen, har Polen "udfordret EU's evne til at beskytte menneskerettigheder og retssamfundet i medlemslandene".