Det lærte vi under EU-høringerne i går - og det skal du have fokus på i dag

I dag skal fem nye EU-kommissærer høres af Europa-Parlamentet.

Svenske Ylva Johansson var med egne ord nervøs inden høringen. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Hvad har Ylva Johansson tænkt sig at svare, hvis den danske regering beder hende om at få lov til at forlænge grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse?

Det var spørgsmålet fra Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Peter Kofod, da den svenske socialdemokrat i går blev hørt af Europa-Parlamentet.

Ylva Johansson er blevet indstillet til posten som EU-kommissær for interne forhold. Og hvis hun bliver godkendt, får hun blandt andet ansvaret for Schengen-samarbejdet, som egentlig er grænseløst.

Danmark er dog et af de lande, der har fået lov til at indføre midlertidig grænsekontrol. Men sådan skal det ikke være længere, mener Ylva Johansson.

- Indre grænsekontrol er ikke i overensstemmelse med Schengen. Derfor skal vi vende tilbage til et fuldt ud fungerende Schengen-område. Det er et stort mål for mig, sagde hun til DF’eren, som gerne vil have grænsekontrol.

Peter Kofod (DF) mener, at der er brug for grænsekontrol i Danmark. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det var Ylva Johansson, der havde ansvaret for at koordinere den svenske regerings forskellige migrationstiltag, da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015.

- Jeg er stolt af, at Sverige kunne huse så mange flygtninge dengang. Og jeg er også stolt af, at så mange er blevet så godt integreret i samfundet og bidrager til vores økonomi, sagde hun.

Hun understregede, at der er brug for et nyt EU-system til at tage sig af migranter og asylansøgere. Det er en af de opgaver, der står øverst på hendes to-do-liste.

- Vi har virkelig brug for en holdbar fælleseuropæisk løsning, tilføjede Ylva Johansson, som ellers blev kritiseret for ikke at svare tydeligt nok på flere af spørgsmålene.

Nicolas Schmit fra Luxembourg vil værne om den danske model, hvis han bliver beskæftigelseskommissær. (Foto: Aris Oikonomou © Scanpix)

Udover Ylva Johansson var luxembourgske Nicolas Schmit også til kommissæreksamen i går. Og fra dansk side var der særligt fokus på, om EU’s kommende mindsteløn vil ødelægge den danske model. Men det afviste han blankt.

- Vi skal bevare det, der fungerer godt, og det er en garanti, jeg kan give dig, sagde han.

Polske Janusz Wojciechowski, der er blevet nomineret til posten som landbrugskommissær, blev også hørt. Og det gik langt fra godt.

- Han viste grundlæggende mangel på viden om landbrugssektoren i EU. Det er en katastrofe, hvis vi får en kommissær, der ved så utroligt lidt om området, han skal arbejde med, skrev Asger Christensen, der er europaparlamentariker for Venstre, efterfølgende på Twitter.

Nu har de tre største grupper i Europa-Parlamentet - den kristenkonservative EPP, den socialdemokratiske S&D og den liberale Renew Europe - krævet yderligere svar fra Janusz Wojciechowski, der kommer fra den nationalkonservative ECR-gruppe, for at kunne godkende ham.

Høringerne fortsætter i dag, hvor fem kandidater skal udspørges. Her er tre ting, du skal holde øje med:

1

Vil Macrons allierede møde modstand?

I Bruxelles forventer mange, at Sylvie Goulard står over for en hård høring. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

Franske Sylvie Goulard får travlt, hvis hun bliver kommissær for det indre marked.

Udover at sikre, at fællesmarkedet fungerer, skal hun blandt andet finde ud af, hvordan EU-landene skal håndtere udfordringerne ved kunstig intelligens, udarbejde en plan for cirkulær økonomi og stå i spidsen for det helt nye generaldirektorat for forsvarsindustri og rumfart.

Meget af det kommer til at ske i samspil med Margrethe Vestager (R), der får det overordnede ansvar for det digitale område. Men Sylvie Goulard, der er tæt allieret med præsident Emmanuel Macron, vil uden tvivl blive spurgt detaljeret ind til alle mulige hjørner af sin omfangsrige portefølje under høringen.

Derudover er hun en af de kommissærkandidater, der på forhånd har fået nogle ridser i lakken. Lige nu er EU’s antisvindelenhed ved at undersøge, om hun misbrugte EU-midler, da hun selv sad i Europa-Parlamentet. Det er noget, mange europaparlamentarikere gerne vil til bunds i.

Ved siden af det er hun en af de mest profilerede kommissærkandidater fra ’Renew Europe’-familien. Både EPP og S&D har hver måttet vinke farvel til en kommissærkandidat - henholdsvis ungarske László Trócsányi og rumænske Rovana Plumb. Og det er ikke unormalt, at der går partipolitik og noget-for-noget i den under kommissærhøringerne.

Derfor forventer flere, at hun vil møde hård modstand under høringen. Især nu, hvor Janusz Wojciechowski fra ECR-gruppen også er endt i farezonen.

2

Hvordan vil belgier være med til at håndhæve retsstatsprincipperne?

Didier Reynders kan glæde sig over, at EU’s antisvindelenhed, OLAF, i sidste uge valgte at droppe en sag om mulig korruption og hvidvask mod ham. (Foto: Tatyana Zenkovich © Scanpix)

Det nytter ikke noget, at der er EU-medlemslande, som ikke overholder de demokratiske spilleregler og eksempelvis indskrænker ytringsfriheden eller tvinger højesteretsdommere på pension.

Det mener kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen, der vil have belgiske Didier Reynders til at sikre, at EU's retsstatsprincipper bliver overholdt.

Han er blevet indstillet til posten som EU's næste retskommissær. Og sammen med sin tjekkiske kollega Vera Jourová, der får det overordnede ansvar for området, skal han blandt andet fremme retsstatsprincipperne og udarbejde en ’vidtfavnende mekanisme’ til at holde medlemslandene på rette spor.

Det er noget, som flere østeuropæiske lande utvivlsomt vil følge grundigt med i. Polen, Rumænien og Ungarn har i de seneste år haft flere sammenstød med Europa-Kommissionen og resten af EU på grund af overtrædelser af retsstatsprincipperne.

Og debatten bliver ved med at skabe splid internt i unionen.

3

Hvordan skal ligestillingen sikres i EU?

Helena Dalli er blevet indstillet til posten som ligestilingskommissær. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Der har været skarpt fokus på ligestilling i EU i den seneste tid. Da EU’s toppostkabale skulle lægges i forsommeren, var der et udbredt ønske om, at mindst to af posterne gik til kvinder.

Og Ursula von der Leyen, der fik posten som kommissionsformand, har arbejdet meget målrettet med at få den mest kønsbalancerede Europa-Kommission nogensinde – 13 kvinder og 14 mænd var fordelingen på det oprindelige kandidathold.

Nu bliver det op til Helena Dalli fra Malta at sikre, at der også fremover er ligestilling i EU. Hun er blevet indstillet til posten som ligestillingskommissær, og på hendes arbejdsprogram står der blandt andet, at hun skal styrke ligestillingen i hele EU.

Det gælder ikke kun, når det kommer til køn, men også i forhold til eksempelvis alder, etnicitet, seksuel orientering og religion.

Men spørgsmålet er, hvor langt hun vil gå, og om ligestilling kan styrkes gennem hensigtserklæringer og strategier, eller om der skal konkret lovgivning på bordet. Eksempelvis kvoter for kvinder i bestyrelser, som EU tidligere har haft på programmet.

FacebookTwitter