DF afviser nyt EU-forslag: Det er et 'korstog' mod EU-skeptikerne

Man kan sagtens være EU-skeptisk og leve op til EU's værdier, understreger De Radikale.

Anders Vistisen fra det EU-skeptiske Dansk Folkeparti mener ikke, at økonomiske sanktioner er vejen frem for at fremme den demokratiske udvikling i alle EU-lande. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Der er tale om ”et usagligt korstog” mod EU-kritiske regeringer, når et flertal i Europa-Parlamentet nu vil straffe medlemslande, der ser stort på unionens grundlæggende retsstatsprincip.

Det mener Anders Vistisen, som er Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet.

Sammen med sine to partifæller stemte han i går imod et nyt lovforslag fra Europa-Kommissionen, der blandt andet skal gøre det muligt at bremse eller skære i EU-støtten, hvis et medlemsland eksempelvis indskrænker domstolens uafhængighed eller ser gennem fingre med korruption.

Det har man blandt andet oplevet i lande som Ungarn og Polen, som begge bliver ledet af højrenationale regeringer, der ligesom Dansk Folkeparti er skeptiske over for den europæiske union.

- Som jeg ser det, handler det mest af alt om at ramme de lande, der tillader sig at have en anden holdning til EU end den, Europa-Kommissionen har. Hvis ikke man kan lide projektet, skal man heller ikke have nogle penge, siger han.

Ifølge lovudspillet er det et uafhængigt panel af finans- og forfatningseksperter, der sammen med Europa-Kommissionen skal holde øje med medlemslandene. Det er dog Europa-Parlamentet og medlemslandene, der skal udpege eksperterne, og derfor giver Anders Vistisen ikke meget for det.

- Alle lande gør ting, der er forkerte. Men jeg forudser, at de lande, der er imod Kommissionen, vil blive vurderet hårdere end dem, der er følgagtige, siger han.

Vil få modsatte effekt

Europa-Kommissionen fremsatte forslaget sidste år, og det skete ifølge budgetkommissær Günther Oettingers for at "sikre EU's budget mod misbrug og bedrag".

Ifølge den finske europaparlamentariker Petri Sarvamaa, der har været en af Europa-Parlamentets ordførere på sagen, skal de nye regler være med til at styrke demokratiet i Europa.

- Demokrati er aldrig selvindlysende, men retsstatsprincipperne er den bedste måde at sikre demokratiet på, sagde Petri Sarvamaa onsdag under en debat i Strasbourg.

Men Anders Vistisen tror ikke, at det vil få hverken Polen og Ungarn, der er blevet kritiseret for at begrænse domstolenes magt og indskrænke ytringsfriheden, til at gå i en mere demokratisk retning, hvis EU smækker kassen for støttekroner i.

Snarere tværtimod.

- Ungarn vil noget andet, og sådan er det i et demokrati. Det her vil blive brugt af de regeringer, der i forvejen føler, at EU er imod dem, til at underbygge deres påstand. Det vil betyde, at både Victor Orban og Lech Kaczyński (EU-skeptiske ledere i henholdsvis Ungarn og Polen, red.) vil blive genvalgt, og på den måde udstiller EU sin egen magtesløshed, når den vil lege overdommer, siger DF’eren, der sidder i samme gruppe i Europa-Parlamentet som det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed.

- En bedre demokratiske proces kan kun skabes nede- og indefra. Det skal være rodfæstet, og det kan ikke løses på fem minutter med et hurtigt tiltag som dette. Derfor vil det få den modsatte effekt.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, er blevet kritiseret for at se stort på retsstaten. (Foto: SZILARD KOSZTICSAK © Scanpix)

R: 'Noget værre vrøvl'

Både Polen og Ungarn blev medlem af EU i 2004. Det var blot 15 år efter Berlin-murens fald, hvor begge lande havde stået på den kommunistiske side af muren.

Derfor kan det ifølge Anders Vistisen heller ikke komme bag på nogen, at de lande ikke har den samme demokratiske tradition, som man har i de gamle, vestlige EU-medlemslande.

- Vi skulle slet ikke have lukket de lande, der ikke var klar, ind. De lande har ikke den samme rodfæstede, demokratiske proces som os, og det er jo ikke overraskende, at der er korruption i de lande. Men det skulle vi have reflekteret over før, og derfor er forslaget hyklerisk, siger han.

Men at forslaget skulle være hyklerisk, afviser De Radikale, der stemte for Europa-Kommissionens forslag i går.

Og ifølge Morten Helveg Petersen, der sidder i Europa-Parlamentet for det EU-positive parti, er det ”noget værre vrøvl”, når Anders Vistisen påstår, at forslaget reelt handler om at ramme EU-skeptiske regeringer i Europa.

- Man er mere end velkommen til at være kritisk over for EU. Men som medlemsland kan man ikke knægte EU’s grundlæggende værdier med åben pande og samtidig modtage midler fra unionen. Det hænger simpelthen ikke sammen, siger han og fortsætter:

- Derfor er der god fornuft i, at man nu vil ramme de lande på pengepungen. Det skal have en konsekvens, når man ikke lever op til det sæt af værdier, man har skrevet under på for at blive en del af EU.

Den radikale europaparlamentariker Morten Helveg Petersen tror, at økonomiske sanktioner kan få en positiv effekt på EU-landene. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Tror på effekt

Morten Helveg Petersen tror i modsætning til Anders Vistisen, at det vil få en positiv effekt på den demokratiske udvikling, hvis man fra EU’s side lukker kassen i for de lande, der ikke overholder retsstatsprincippet.

- Det er ikke sådan, at Orban pludselig bliver fuldblodsdemokrat, og at alt i Europa vil komme til at fungere som i en dansk kommune. Den demokratiske udvikling tager tid, men jeg tror, at loven vil have en effekt, siger den radikale politiker og fortsætter:

- Ungarn modtager mange penge fra EU’s strukturfonde, og man skal ikke bare kunne modtage i pose og sæk, mens man samtidig bryder EU’s spilleregler.

Før Europa-Kommissionens lovforslag kan blive ført ud i livet, skal de først forhandles på plads mellem europaparlamentarikerne og medlemsstaternes regeringer i Ministerrådet.

Det er uvist, hvor EU-landenes regeringer står i forhold til spørgsmålet. Både Ungarn og Polen har udtrykt kritik af det.

Facebook
Twitter