Hvad gør man med de danske børn og deres forældre, der er rejst til Islamisk Stat og nu sidder i fangelejre i det nordøstlige Syrien?

Det skal statsminister Mette Frederiksen (S) nu svare Folketinget på.

- De er utroligt vigtigt, at vi ikke ender i situation, hvor de, der har kæmpet for Islamisk Stat, ender i Danmark. Derfor er det vigtigt for os at få statsministerens garanti for, at regeringen ikke på en eller anden måde accepterer en situation, hvor det kommer til at ske, siger Kristian Thulesen Dahl (DF), der har indkaldt statsministeren til hasteforespørgselsdebat om sagen:

- De her mennesker har med deres beslutning om at tilslutte sig et islamisk kalifat vendt Danmark ryggen. Og det er ret barokt, at man kan gøre det den ene dag og bede Danmark om hjælp den næste. De må sejle deres egen sø, havde jeg nær sagt.

Debatten er kalendersat til den 3. marts i Folketingssalen, og statsminister Mette Frederiksen har bedt om, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) som den ansvarlige ressortminister også deltager i besvarelsen af hasteforespørgslen.

Det bekræfter Folketingets Administration og Statsministeriet overfor DR Nyheder.

- Vores linje er den samme, som den har været, lige så længe som regeringen har siddet i regeringskontorerne: Vi henter ikke nogen syrienkrigere til Danmark, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund:

- De her mennesker er rejst ned for at blive en del af et islamisk kalifat, hvor man uden videre har skåret halsen over på dem, man kalder for vantro, og har haft som mål, at hele verden skulle underlægges en meget fundamentalistisk udgave af islam.

’Politikerne forholder sig på ingen måde til forskning og fakta’

Spørgsmålene til statsminister Mette Frederiksen kommer, efter at blandt andre DR Nyheder, Ekstra Bladet og Berlingske i en række artikler har beskrevet forholdene i de syriske fangelejre.

Herunder at eksperter i flere udredninger bestilt af Udenrigsministeriet anbefaler, at en fireårig dansk pige, der er tilbageholdt i al-Roj-lejren i det nordlige Syrien, hurtigst muligt fjernes fra lejren for at modtage behandling. Derudover vil det ifølge sagkyndige være traumatiserende for pigen, hvis hun adskilles fra sin mor.

I to særlige tilfælde har Danmark repatrieret en såret 13-årig og et forældreløst spædbarn. Ingen danske myndigheder har ifølge flere syrienfarere, DR Nyheder har talt med, besøgt familierne i lejrene.

Ifølge PET’s Center for Terroranalyses seneste vurdering lyder det om de voksne danskere, som frivilligt valgte at rejse til Islamisk Stats terrorkalifat, at det fortsat vurderes, at de "kan udgøre en trussel mod Danmark."

Små børn udgør ifølge samme vurdering ikke en selvstændig trussel, men risikoen for radikalisering stiger med alderen og desto længere, de opholder sig i fangelejrene.

Tore Refslund Hamming, der er ph.d. i militant islamisme og non-resident fellow ved the International Centre for the Study of Radicalisation, King’s College, mener, at den politiske debat er ”ude af proportion”:

- Hvis man kigger på tallene, så har der siden 2014 været 23 terrorangreb i USA, ikke ét foretaget af fremmedkrigere. På samme tid har der været 68 i Europa, hvoraf seks er foretaget af fremmedkrigere. Så ja, hjemvendte fremmedkrigere kan udgøre en terrortrussel, men sandsynligheden for det er, når man kigger i tallene, ikke særlig stor, siger han.

PET vurderer, at mindst 159 personer siden 2012 er rejst fra Danmark til Syrien og Irak for at tilslutte sig militante islamistiske grupper. Halvdelen er vendt tilbage til Danmark eller et andet europæisk land. En tredjedel er omkommet.

- Jeg mener, at det bliver blæst fuldstændigt ud af proportion, og politikerne forholder sig på ingen måde til forskning og fakta. Man kunne starte med at kigge på dem, der er vendt hjem, der er ikke nogen af dem, der har lavet terror. Det er omkring 60-70 danskere, der har været hjemme i adskillige år uden at begå terror, siger Tore Refslund Hamming:

- Det er en meget god stikprøve, når man skal vurdere, hvor stor terrortruslen er fra hjemvendte.

Ifølge Socialdemokratiet er risikoen, hvis man tager de danske statsborgere hjem, at de ikke kan straffes for det, de måtte have begået, da vidner, ofre og gerningssteder er flere tusinde kilometer væk.

- Så kan vi være tvunget til i løbet af relativt kort tid, at vi har en terrorist gående rundt i en dansk storby, siger udlændingeordfører Rasmus Stoklund.

Hvordan kan det være mere sikkert for Danmark, at de sidder i lejre, hvor der stadig er IS-celler og i en vis udstrækning også foregår radikalisering?

- Det er rigtigt, at lejrene er ikke noget godt sted at opholde sig, og der er radikalisering dernede. Derfor har vi endnu mindre lyst til at få de her syrienkrigere hjem, siger han og fortsætter:

- Det er mere sikkert, at de er tusindvis af kilometer væk, end at de kommer til Danmark. Men det er rigtigt, at det er ikke nogen optimal situation, det er derfor, vi arbejder sammen med vores allierede på, at der skal foretages retsforfølgelse af de her mennesker i nærområdet.

Hvad med forældrene?

Den nu fireårige pige er datter af en 31-årig dansk kvinde, der var i begyndelsen af 20'erne, da hun konverterede til islam og i 2014 rejste til Syrien Islamisk Stat, netop som terrorbevægelsen erklærede deres selvbestaltede kalifat. I august 2014 begyndte den internationale koalition at bombe de områder, terrororganisationen havde indtaget.

- Vi kommer til at afkræve regeringen svar på, hvorfor vi ikke tager de danske børn hjem hurtigst muligt. I særdeleshed det her kun fireårige barn, der har PTSD, og som får varige sundhedsproblemer ved at blive dernede. Det giver ingen mening, siger Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale.

Hvad med deres forældre?

- Det må bero på en vurdering fra sag til sag. Men PET og de danske sikkerhedstjenester skulle mig bekendt godt kunne håndtere de risici, de måtte udgøre.

Den danske regering traf i 2019 en principbeslutning om, at personer udrejst til krigen i Syrien har vendt Danmark ryggen og ikke på nogen måde skal have hjælp. Både børnene og de voksne syrienfarere er uønskede: De voksne direkte, fordi de anses for at være en terrortrussel og børnene indirekte, fordi de kan have ret til familiesammenføring med deres forældre.

Frygten er altså, at hvis barnet kommer hjem, har moderen også krav på det.

- Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne, har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt til Ritzau.

Ingen hjælp, hvis forældrene følger med

Udenrigsministeriet bekræfter overfor DR Nyheder, at Danmark nu i udgangspunktet kun hjemtager børn, såfremt deres forældre ”eksplicit samtykker” til adskillelse. Men det beroliger ikke Dansk Folkeparti.

- Jeg er nervøs for, at der kører et dobbeltspil, hvor regeringen tror, at man kan hente børnene til Danmark uden deres forældre, hvor risikoen så er, at forældrene alligevel kommer efterfølgende, siger Kristian Thulesen Dahl:

- Det er forældrenes ansvar, at de har bragt deres børn i den her situation.

Statsministeriet henviser til udenrigsministeren, da DR Nyheder forelægger bekymringen fra Dansk Folkeparti. Udenrigsministeren afviser via sin pressetjeneste tilbuddet om interview.

- Der er mange ting, vi gerne vil spørge statsministeren og udenrigsministeren om i den her sag, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

- Det er for os i Enhedslisten helt uforståeligt, at man lader danske statsborgere sidde og – undskyld udtrykket – rådne op i en IS-fangelejr i Syrien. Der er tale om børn her, der ikke har noget ansvar for deres forældres grusomme handlinger.

- Det kan ikke være nogen tvivl om, at en IS-fangelejr ikke er et sted for et barn.

Indtil videre er sammenlagt 975 børn blevet hjemtaget på verdensplan fra Syrien siden 2017. Nye tal fra organisationen Red Barnet viser, at antallet af børn, der er hjemvendt fra det nordøstlige Syrien, faldt til anslået 200 børn i 2020 fra 685 det foregående år.

Der findes ingen præcise opgørelser over tilfangetagne statsborgere fra EU, der tilsluttede sig IS. Men ifølge de seneste estimater opholder mellem 940 og 1.140 europæere sig i de syriske fængsler og fangelejre. Heraf er de fleste børn.

Fra Danmark opholder sig mindst to mænd, syv kvinder og 19 børn i al-Roj-lejren, dertil et par kvinder og børn i al-Hol-lejren.

Den fireårige piges og hendes mors rigtige identiteter er redaktionen bekendt.