USA, Storbritannien og Australien skal de næste årtier samarbejde om en fælles flåde af atomubåde.

Aftalen, der har fået navnet Aukus-aftalen - efter de tre landes forkortelser - skal sikre stabiliteten i regionerne i den asiatiske del af Stillehavet.

Flåden skal etableres i Australien, og det er Kina bestemt ikke glade for.

Ifølge avisen The Guardian kan aftalen være med til at skabe et smuthul i international lovgivning i forhold til at forsyne en ikke-atommagt med uranium. Og kinesiske myndigheder er bange for, at den vil underminere det internationale atomsamarbejde.

Det kinesiske udenrigsministeriums talsperson Wang Wenbin siger i dag ifølge Reuters, at de tre lande har "overhørt det internationale samfunds bekymringer og fortsætter ned ad en farlig vej".

Desuden siger de kinesiske myndigheder, at aftalen er i strid med de globale aftaler. Det fortæller DR's Asien-korrespondent Philip Róin.

- Man siger også, at det er endnu et amerikansk forsøg på at sætte en mindre nation foran sig i det våbenkapløb, de siger, man har med Kina. Og man beder USA om at stoppe deres koldkrigsmentalitet, hvor man opruster med militære våben, siger han.

Grov, dobbeltmoralsk handling

Kinas mission i FN kalder aftalen "en grov handling, der underminierer internationalt samarbejde og stailitet i regionen".

Det skriver de på Twitter, og det er især USA og Storbritannien, de er vrede på.

- Det er ironisk, at to stater med atomvåben, der påstår at opretholde de højeste standarder, vil transportere tonsvis af uranium til en stat uden atomvåben. Det strider imod det internationale samarbejde om atomvåben, skriver de og kalder det "et skoleeksempel på dobbeltmoral".

Nordkoreas statsejede nyhedsbureau, KCNA, skrev søndag, at landet havde besluttet sig for at iværksætte "vigtige praktiske" krigsforebyggende tiltag.

Sent mandag aften dansk tid oplyste det sydkoreanske militær så, at Nordkorea havde affyret to ballistiske missiler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det vides ikke, om affyringen eller udtalelsen fra statsmediet har med atomubådsaftalen at gøre.

Chefen for Det Internationale Atomeniergiagentur, Rafael Grossi, er dog fortrøstningsfuld, efter aftalen blev offentliggjort, skriver The Guardian.

- Jeg er sikker på, at de tre lande forpligter sig til at opretholde alle regler og procedurer. Og jeg har indtil nu været tilfreds med den transparens, de har udvist, og det samarbejde, vi har haft, siger han.

USA, Storbritannien og Australien har understreget, at der ikke vil være atomvåben på ubådene, men at de udelukkende skal fungere ved hjælp af atomkraft.

Aftalen kommer i kølvandet på en tendens i regionen, hvor stort set alle lande omkring Kina de seneste år har oprustet ret markant, forklarer Philip Róin.

Det gælder også Kina selv, der i forvejen - mener flere eksperter - har verdens største flåde og øget deres forsvarsbudget.

- I de kinesiske nabolande er der også oprustning. Og det er det, USA på en eller anden måde håber at kunne kapitalisere på med aftalen om de her atomubåde. Så har de isenkrammet, der skal være med til at sikre deres alliancer omkring Stillehavet og Kina, siger DR's Asien-korrespondent.

'Husk prisen, når de afviser mere velfærd'

Fra 2027 kommer der til at være base for et ukendt antal britiske og amerikanske atomubåde, inden australierne fra omkring 2030 har mulighed for at købe op til fem amerikanske atomubåde.

De næste årtier skal Australien så være hovedkvarteret for et fælles samarbejde med landene om at udvikle den næste generations atomubåde - en helt ny type med navnet SSN-AUKUS, opkaldt efter alliancen.

Aftalen kommer ifølge den australske premierminister, Anthony Albanese, til at generere omkring 20.000 jobs til australiere.

Men det kommer også til at koste omkring 1.700 milliarder kroner over de næste årtier.

Og selvom der er et politisk flertal bag beslutning, så er det australske parti De Grønne kritiske over for planen.

Det skriver lederen fra De Grønne, Adam Bandt, på Twitter, ifølge avisen The Sydney Morning Herald.

- Der er altid nok penge til krig og milliardærer, men aldrig nok til dem, der har brug for hjælp, skriver han.

De Grønne mener, at de mange penge, der er sat af til atomubådene, var bedre brugt på uddannelse, børnepasning, gratis skoler og udryddelsen af studiegæld.

- Husk prisen for denne aftale, næste gang regeringen siger, at der ikke er råd til mere velfærd, skriver Adam Bandt.

Hos partiet er der også bekymring for, at planerne kommer til at gøre de baser, hvor flåden skal etableres, til et militært mål.

Det siger Cath Blakey, også fra De Grønne, til det australske medie ABC News.

- Flere i min valgkreds er bekymrede over udsigten til at have en base med atomubåde i nærheden. Jeg mener, der er en potentiel risiko ved, at Australien på den måde hægter sig på USA og Storbritannien, siger hun.