Dødstal slår rekord i New York: 731 døde på et døgn

Dødstal er en sen indikator på smittespredning, og det virker, at folk bliver hjemme, siger New York-guvernør.

En coronapatient ses gennem glasruden til akutmodtagelsen på Maimonides Medical Center i Brooklyn, New York, tirsdag. (Foto: Brendan McDermid / POOL © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

I løbet af det seneste

døgn
er 731 mennesker, der var smittet med coronavirus, døde i delstaten New York.

Det er det hidtil højeste antal coronadødsfald, delstaten har registreret på et enkelt

døgn
, siger guvernør Andrew Cuomo tirsdag.

Det kommer efter, at

myndighederne
i delstaten har registreret henholdsvis 594 og 630 dødsofre mandag og søndag.

I alt har 5489 mennesker med coronasmitte nu mistet livet i delstaten New York, der er USA's hårdest ramte.

Smittekurven flader ud

Guvernør Cuomo understreger, at antallet af døde er en sen indikator på, hvordan smittespredningen udvikler sig. Han peger på, at antallet af indlæggelser ikke ser helt så slemt ud, skriver New York Times.

Ifølge avisen mener delstaten stadig, at smittekurven er ved at flade ud, takket være de

tiltag
, der er indført.

Cuomo siger ifølge New York Times, at det har virket, at folk holder sig hjemme og sørger for at holde afstand til hinanden, når de går ud.

- I det omfang, vi ser en fladere kurve eller et muligt plateau, er det på grund af det, vi gør, og vi skal blive ved med at gøre det, siger

guvernøren
ifølge New York Times.

656 indlagte på et døgn

Der er næsten 139.000 bekræftede smittetilfælde i delstaten.

I løbet af det seneste

døgn
er 656 coronasmittede patienter blevet indlagt på et af delstatens hospitaler i det seneste
døgn
. Det er en markant stigning i forhold til de 358, der blev indlagt i det foregående
døgn
.

/ritzau/Reuters