Dødslejren Auschwitz forfalder

Nazisternes værste dødslejr ligger i Auschwitz i det sydlige Polen. Her mistede over en million mennesker livet. Men nu forfalder bygningerne. Polen har ikke penge nok til at vedligeholde dem.

Den berømte og berygtede port ind til Auschwitz-lejren. Mange af bygningerne derinde er nu spærret af fordi de er i så dårlig forfatning at de ikke er sikre for besøgende. (© ap Graphics)

Oswiecim - eller Auschwitz på tysk - var i mange år en stille by i det sydlige Polen. Men det ændrede sig under Den Anden Verdenskrig.

Auschwitz blev den største dødslejr, hvor nazisterne dræbte over en million mennesker, langt de fleste jøder. Men også romaer,

sovjetiske
krigsfanger
og polakker.

På UNESCOs liste

I dag står lejren der stadig - eller rettere lejrene. Den oprindelige Auschwitz-koncentrationslejr og udryddelseslejren Birkenau. Men bygningerne forfalder. Den polske stat har ikke råd til at holde lejrene vedlige. Og penge fra andre lande - dem er der ikke mange af, selv om

FNs
kulturorganisation
Unesco
allerede i 1979 satte Auschwitz på listen over
mindesmærker
, der bør bevares.

Hundredvis af mennesker går hver dag rundt mellem de røde murstensbarakker, ruiner af krematorier og gaskamre i et forsøg på at fatte, at så mange mennesker - langt de fleste jøder - mistede livet her. De døde fordi nazisterne ville udrydde alle, som de så som undermennesker.

Hurtigt forfald

I dag er spørgsmålet, hvor længe de besøgende kan se lejrens barakker og ruiner tæt på. For forfaldet skrider hurtigt frem.

For som Jaroslav Mensfelt,

talsmand
for Auschwitz-museet, siger: - Da jeg begyndte her for 13 år siden, var alle murstensbarakkerne tilgængelige. Nu er mere end halvdelen lukket, fordi de er i for dårlig stand.

Det var aldrig meningen, at disse bygninger skulle holde. Nazisterne fik Birkenau-lejren bygget i 1941-42, og da nazisterne besluttede at udrydde alle jøder - den såkaldte Endlösung - blev Birkenau fra foråret og sommeren 1942 til den mest effektive dødslejr.

Nu

haster
det med penge for at forhindre yderligere forfald. Og det er et stort arbejde for der er over 150 bygninger og 300 ruiner spredt ud over et område på knap to kvadratkilometer.

- For hvert år, der går, bliver det værre. Der er et stort behov for penge, der skal komme så hurtigt som muligt, siger Jaroslav Mensfelt.

En million besøgende hvert år

Det

haster
især, fordi Auschwitz-komplekset trækker stadig flere besøgende til. På bare seks år er antallet fordoblet., så nu går der hvert år over en million mennesker gennem den berygtede port med indskriften "Arbeit macht frei".

Det koster ikke noget at besøge lejren. Lige siden museets oprettelse i 1947 har den polske stat sagt, at alle skal kunne se, hvordan nazisterne berøvede ofrene alle deres

ejendele
, lige fra guldplomber i tænderne til de mange ton hår, som skulle bruges i den tyske tekstilindustri.

Indtægterne
fra de guidede rundture og bogsalget rækker ikke langt, så den polske stat betaler langt det meste. Andre lande bidrager kun med et par procent af det årlige
budget
på ca. 60 millioner kroner.

Tyskerne skal betale

Og det ærgrer de overlevende. Som f.eks. den 89-årige Jozef Stos, der i sommeren 1940 kom som en af de første til den oprindelige Auschwitz-lejr.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, hvem der skal betale. De som byggede lejren. Tyskerne byggede den, siger Jozef Stos, der i dag bor i en lille lejlighed i Krakow ca. 70 km fra lejren.

På hans venstre

underarm
kan man stadig ane det tatoverede nummer - nummer 752 - som han fik, da han ankom. Han blev sendt til lejren ved en fejltagelse - nazisterne ville egentlig have fat i hans far.

Men han var heldig, siger han. Som polsk ikke-jøde blev han placeret i den oprindelige Auschwitz-lejr, der er en gammel polsk militærkaserne tre km væk fra det, som senere blev til Birkenau-lejren. Her var bygningerne bedre, og han klarede sig gennem de fem år ved bl.a. at være bygningsarbejder.

- Vi troede alle, at det blot var for en kort tid. Nazisterne fortalte os, at vi var gidsler. Men gidsler for hvem, det sagde de aldrig noget om, fortæller han.

I dag har han skrevet en bog om sine oplevelser i håbet om, at han kan være med til at bevare mindet om de mange, der døde.

Vil have fond på 900 millioner

Også museet i Auschwitz håber, der er en vej ud af pengeproblemerne. Det har oprettet en fond, der gerne skulle nå op på 900 millioner kroner. Renterne af dette store beløb skal så løbende betale for

vedligeholdelsen
.

Men det er svært at nå de 900 millioner. Tyskland har givet knap otte millioner kroner til fonden, altså under en procent. Men da øvrige lande mener, at Tyskland bør bidrage mest, er der meget lang vej op til endemålet.

Både museet og de polske myndigheder håber dog, at andre lande giver mere. Godt nok har Polen lige siden krigens afslutning lovet at bevare bygningerne i Auschwitz for eftertiden, men i dag er situationen en anden. Polakkerne kan ikke klare det alene.

Facebook
Twitter