Dokumentarist om sin hovedperson: Han antændte USA's demokratiske krise

I noget nær et halvt århundrede har han været en central skikkelse i det republikanske parti, og fra skyggesiden af amerikansk politik har han givet næring til den bevægelse, der kulminerede med angrebet på Kongressen forrige år.

Dokumentarist Christoffer Guldbrandsen har fulgt Donald Trumps kontroversielle, excentriske og kompromisløse rådgiver Roger Stone. Resultatet er filmen 'A storm foretold', der netop har haft premiere.

Filmen er blevet et centralt vidnesbyrd i kulegravning af stormløbet på Kongressen. Og Guldbrandsen er ikke i tvivl om, at Stone bærer en stor del af ansvaret for både angrebet og den udbredte mistillid til landets demokratiske institutioner. Det var nemlig ham, der var ophavsmand til 'Stop the steal'-kampagnen.

- Rogers inspiration spredte sig viralt og endte i angrebet 6. januar, siger Guldbrandsen i Deadline

Deadline: Roger Stones stormløb på demokratiet