Dokumenter afslører: Ni danske børn vokser op i al-Hol-fangelejren blandt mord, gidseltagning og våben

Interne dokumenter vidner om et ekstremt voldsomt miljø, hvor humanitære organisationer i perioder ikke kan udføre deres arbejde.

(Foto: Ivor Prickett/New York Times/Ritzau Scanpix)

I fangelejren al-Hol vokser børn op - også danske - omgivet af skyderier, drab, trusler og maltrakterede lig, der ligger begravet mellem teltene. Kvinder slår andre kvinder ihjel, og smuglernetværk har gjort det muligt for udenlandske kvinder og børn at flygte.

Det bekræfter interne dokumenter fra al-Hol-lejren, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

De viser en kraftig stigning i vold og drab de seneste måneder. I løbet af de første tre måneder af 2021 er der blevet dræbt flere, end der gjorde i hele 2020. Ingen af beboerne i lejren kan vide sig sikre, og nok er der hegn omkring lejren, men indenfor hersker jungleloven.

- Der er ingen tvivl om, at al-Hol er den lokation med de største bekymringer og betænkeligheder om sikkerheden. Dels for beboerne i lejren men også for vores ansatte, fortæller Magnus Corfixen.

Han var i halvandet år, indtil februar 2021, ansvarlig for en større international NGO’s arbejde i det nordøstlige Syrien, herunder også al-Hol-lejren, som han har besøgt mange gange.

En optælling i de interne dokumenter om lejren viser, at der:

  • I 2019 samlet var ni drab i lejren.

  • I 2020 blev der registeret 34 drab.

  • I 2021 er der frem til den 23. marts begået hele 40 drab i al-Hol lejren.

Der bor omkring 60.000 mennesker i al-Hol-lejren. Af dem er langt størstedelen kvinder og børn, heriblandt ni børn med tilknytning til Danmark og deres mødre. Der bor kun omkring 4.000 mænd over 18 år i lejren.

Af dokumenterne fremgår det, at de fleste drab foregår blandt irakiske og syriske lejrbeboere, men at der også rapporteres drab i ”annekset”, der er hjem for 8-9.000 kvinder og børn fra tredjelande - herunder Danmark.

Ifølge Udenrigsministeriet opholder der sig ni børn med tilknytning til Danmark og deres mødre, der har angiveligt tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat, i annekset i al-Hol-lejren. For flere af børnene i lejren gælder det ifølge Udenrigsministeriet, at deres danske indfødsret ikke er fastslået.

- I anden halvdel af 2020 begyndte sikkerhedssituationen at eskalere. Lige pludselig så vi en drastisk stigning, og der opstod sikkerhedsudfordringer for folk, der boede i lejren og dem, der arbejder for humanitære organisationer, husker Magnus Corfixen.

- Det er heller ikke nyt for mig med våben. Det er ikke fordi, der ikke var kriminalitet eller drab før. Men det var færre, og det var oftest æresdrab med hjemmelavede våben. Men fra august 2020 bliver det mere avanceret. Folk er blevet skudt med lyddæmper. Det er ikke noget, du bare får fingre i, og det er en indikation på, at et netværk kan få de her ting ind i lejren, siger Magnus Corfixen.

Dette bekræftes i dokumenterne. En lyddæmper blev første gang brugt i forbindelse med et mord i lejren i sommeren 2020, og siden er 10 personer blevet dræbt af lyddæmpede våben.

Samtidig stiger antallet af drab i anden halvdel af 2020 og fortsætter i 2021. Der er allerede per 23. marts dræbt flere i 2021, end der blev i hele 2020, og i marts måned er der tæt på et drab om dagen.

En kurdisk soldat kigger ud over al-Hol-lejren. (arkiv) (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)
En kurdisk soldat kigger ud over al-Hol-lejren. (arkiv) (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

- Mere end 30 kvinder og mænd er blevet anholdt, oplyser Rami Abdul Rahman, som er i spidsen for Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, til nyhedsbureaet AFP.

Ni danske børn i lejren

DR Nyheder har talt med en række organisationer, der har deres gang i al-Hol-lejren. Alle bekræfter i tråd med dokumenterne, at forholdene i lejren er stærkt forværret de seneste måneder, og alle udtrykker de bekymring for stigningen i antallet af drab.

- Vi ser helt klart en virkelig stor stigning i volden i lejren, siger UNICEF's landechef i Syrien, Viktor Bo Nyland, der bekræfter, at der har været mindst 40 drab i lejren i år.

- Det er jo i sig selv tragisk, men det betyder, at vores arbejde med at levere humanitær bistand bliver besværliggjort. Flere gange i år har de her hændelser betydet, at vores kolleger, der skulle ind i lejren, er blevet forment adgang, fordi lejrledelsen skulle tage sig af sikkerhedshensyn, fortsætter han.

Dokumenterne beskriver, hvordan lejren har været helt eller delvist nedlukket 13 gange de seneste to år, fordi lejrledelsen skulle håndtere sikkerhedssituation i lejren.

Videre fremgår det af dokumenterne, at volden også går ud over børn. En 16-årig dreng blev dræbt den 6. marts 2021, og at en 15-årig dreng blev dræbt den 23. marts 2021. Disse dødsfald og datoer bekræftes af UNICEF.

Al-Hol-lejren er opdelt i syv sektorer og et anneks. Hver gang flere beboere er kommet til, har de kurdiske myndigheder udvidet lejren med endnu et afsnit. Således voksede lejren på få år fra at huse omkring 10.000 til de 60.000 fanger, der nu sidder i al-Hol. Omkring 40.000 af dem er børn under 18.

Og blandt dem har altså ni børn i lejren tilknytning til Danmark.

Internationalt Røde Kors, ICRC, talsperson Ruth Hetherington nikker også bekymret og genkendende til stigningen i vold og drab i al-Hol-lejen.

- Det skaber en generel følelse af frygt blandt beboerne. Vores største bekymring er, at sådanne hændelser kan forstyrre vores og andre humanitære aktørers arbejde med at yde humanitær hjælp til titusinder af mennesker, der bor i lejren, hvoraf de fleste er børn og kvinder, og som er afhængige af vores kollektive tilstedeværelse.

- Vi er i regelmæssig kontakt med lejrens administration for at modtage opdateringer om situationen i lejren med hensyn til sikkerhed og humanitære behov, fortsætter Ruth Hetherington.

NGO-folk taget som gidsler

I dokumenterne kan man læse om en episode fra den 30. september 2019, hvor en række kvinder i annekset forsøger at igangsætte en Sharia-rite, hvor en kvinde skal straffes.

Da lejrens sikkerhedsfolk forsøger at stoppe dette opstår et kaos, hvor fire sikkerhedsansvarlige og 29 ansatte fra Læger Uden Grænser bliver taget som gidsler af udenlandske kvinder fra annekset.

De lokale myndigheder indsætter 1.000 bevæbnede soldater, befrier gidslerne og laver razziaer i annekset. Her bliver en kvinde dræbt, syv såret, heraf fire kritisk. Kurdiske styrker overtager i en periode herefter kontrollen med lejren.

Denne hændelse bekræfter to af hinanden uafhængige kilder.

Magnus Corfixen har selv oplevet, at det kunne være ubehageligt at befinde sig i annekset.

- Der har været gange, hvor børn har kastet sten efter mig. Der er en rigtig intens stemning i annekset og spændinger i luften. Vi skal træde varsomt, i forhold til, hvilke områder i annekset, vi går ind i, siger han:

- Men børn er børn, de keder sig. Og de vil gerne fremprovokere en reaktion. Samtidig er der områder i annekset, hvor jeg kan tale med kvinderne. Mange vil gerne have hjælp, ellers ville de ikke tale med en hvid mand. Det er at tage en chance at tale med en fremmed fra en NGO.

- I annekset har der været meget bekymring om radikalisering. Der er stadig masser af familier, der ikke vil IS. Men der er en kerne, der vil og skubber grænser, og de vil ikke tillade, at børn modtager støtte og læring fra NGO’er, og insisterer på, at børnene tilhører IS, fortsætter Magnus Corfixen.

I august tager truslerne også til på tjenesten Telegram, hvor der florerer en gruppe, der kalder sig “Hasakahs mareridt”. Hasakah er den største nærliggende by til al-Hol-lejren, og gruppen, der består af lejrbeboere, udgiver sig for at være IS-relateret.

Gennem den gruppe er der forsøgt afpresning af nogle af lejrens ansatte.

- Dem, der blev truet, var både folk i forbindelse med humanitære organisationer, men oftest dem, de troede havde et link til lejradministrationen, eller som de troede var informanter eller optrevlede smuglernetværk, siger Magnus Corfixen.

NGO'en Rights and Security International (RSI) bekræfter også historierne om stigningen i vold og drab i lejrene. Organisationen har på baggrund af observationer og interviews med fanger i al-Hol- og den noget mindre al-Roj-lejr, hvor de fleste danskere er, udgivet en rapport, hvori de omtaler lejrene som ”Europas Guantanamo”.

- Det er meget beskrivende for, hvad der foregår i de her lejre, siger Emily Ramsden, der er juridisk og politisk ansvarlig for organisationen.

- Således er der jo også et moralsk og humanistisk imperativ for, at vestlige stater tager ansvar for deres borgere i de her lejre. Sikkerhedssituationen bliver kun værre og værre, bekræfter hun.

I Læger uden Grænsers klinik i lejren, hvor børn bliver behandlet for underernæring, har læger og sygeplejersker i januar behandlet fire skudofre fra to forskellige skyderier. To af ofrene var en mor og hendes barn. Hændelserne fremgår af DR Nyheders dokumenter, hvoraf man kan se, at mindst fire kvinder er dræbt i januar i år.

- Folk bliver dræbt med en brutal frekvens, ofte i de telte, de bor i. Mange af dem, der bliver slået ihjel, efterlader sig børn, som ikke har andre, der kan tage sig af dem, fortæller Læger uden Grænsers katastrofechef i Syrien, Will Turner, i en pressemeddelelse.

På grund af udviklingen har Læger uden Grænser været tvunget til midlertidigt at sætte opsøgende aktiviteter i lejren på hold.

Dansk advokat: 'Hun har selv valgt at rejse dertil'

DR Nyheder har vist Advokat Bjørn Elmquist de interne dokumenter fra al-Hol. Han repræsenterer to danske børn på halvandet og fire år og deres mor i al-Hol-lejren.

- Det er jo tortur, det er mishandling, det er drab. Nu ved vi sort på hvidt, at en dansk regering og andre regeringer i samme situation ikke kan tillade sig at sige, ”vi vidste ikke, hvad det var”.

Er der nogen, der har tvunget din klient til at rejse derned. Kan man ikke sige, at hun selv har valgt at leve som hun gør?

- Jeg tror, hun selv har valgt at rejse derned, men jeg tror samtidig, at hun ikke på nogen måde har været klar over, hvad det i enhver henseende indebar.

Moderen var omkring 18 år, da hun i 2015 rejste til Islamisk Stat i Syrien. Hun havde mødt en australsk mand på nettet, som hun efterfølgende har fået børn med.

Kvinden har fået administrativt frataget sit danske statsborgerskab, men hendes børn er født inden da og er, ifølge advokaten, danske statsborgere. Kvindens statsborgerskabssag har Elmquist klaget over, og den sag er undervejs ved Østre Landsret.

I aften afslører 21Søndag nye detaljer om forholdene i al-Hol-lejren. Det er klokken 21 på DR1 og DRTV.

  • DR Nyheder har uden held forsøgt at få et interview med talsmanden for den internationale koalition (OIR), oberst Wayne Marotto, der henviser til de kurdiske myndigheder for spørgsmål om forhold i lejrene. Her er man ikke vendt tilbage på DR Nyheders henvendelse før deadline.

  • Også Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har gennem sin pressetjeneste afvist at stille op til interview med DR Nyheder. Danmark har i to særlige tilfælde hentet børn ud af al-Hol-lejren. Man har hjemtaget en såret 13-årig og et forældreløst spædbarn.

  • UNICEF fortæller til DR Nyheder, at man ikke været i kontakt med de danske myndigheder omkring personer i lejren med tilknytning til Danmark. Også de kurdiske myndigheder og de danske Syriensfarere, som DR Nyheder har mødt, afviser, at der skulle have været danske delegationer til stede i lejrene.

FacebookTwitter