Dom: Holland uden skyld i Srebrenica-massakre

I 1995 blev 8000 mænd og drenge dræbt i den bosniske by Srebrenica, uden at hollandske soldater greb ind. Men landet kan ikke drages til ansvar, siger dom.

Disse kvinders afdøde mænd blev først begravet i 2004, ni år efter massakren i Srebrenica. Omkring 8000 muslimske mænd og drenge blev dræbt. (© Hrvoje Polan)

Den hollandske stat kan ikke drages til ansvar for massakren på 8000 muslimske mænd og drenge i den bosniske by Srebrenica i 1995.

Det fastslår en distriktsdomstol Haag, som dermed

afviser
overlevende bosnieres søgsmål.

Mødre fra Srebrenica, der er

slægtninge
til de mange mænd og drenge, der blev dræbt, var blandt dem, der søgte
kompensation
ved et civilt søgsmål.

Undlod at gribe ind

Mændene blev dræbt af bosnisk-serbiske styrker, mens enklaven formelt blev beskyttet af hollandske

FN
-soldater, efter at Srebrenica var erklæret som et sikkert tilflugtssted.

De hollandske fredsbevarende soldater

undlod
at gribe ind, da de 8000 mænd og drenge blev ført bort og herefter blev henrettet.

En af sagsøgerne, den 40-årige Hasan Nuhanovic, som mistede sine forældre og lillebror i massakren, kaldte afgørelsen "uretfærdig".

- Jeg er blevet forrådt så mange gange før i mit liv, sagde han efter domstolens afgørelse.

Den 10. juli slog domstolen i Haag ligeledes fast, at

FN
ikke kan blive
retsforfulgt
for Srebrenicamassakren.

Facebook
Twitter