Dommedag er rykket længere væk

En gruppe videnskabsmænd, der jævnligt vurderer risikoen for en verdensomspændende atomkatastrofe, har nedjusteret deres "Doomsday Clock" til seks minutter i 12.

Dommedagsuret er justeret et minut tilbage, så klokken nu er seks minutter i midnat. Beslutningen om at sætte uret tilbage kommer som en vurdering fra atomforskerne af en mere håbefuld verdenssituation. (Foto: Justin Lane © Scanpix)

Dommedag er rykket et skridt længere væk. Det mener i hvert fald en gruppe videnskabsmænd, der under navnet Bulletin of the Atomic Scientists udgiver dommedagsuret - et barometer for hvor tæt verden er på en kernevåbenkatastrofe. Det skriver BBC News.

Uret er justeret et minut tilbage, så klokken nu er seks minutter i midnat. Beslutningen om at sætte uret tilbage kommer som en vurdering fra forskerne af en mere håbefuld verdenssituation.

Uret optrådte i et amerikansk magasin i 1947 kort efter US smed atombomber over Japan, og ved starten stod uret på syv minutter i midnat.

Facebook
Twitter