Donald Trump vil anerkende omstridt bjergområde som Israels

Israel besatte området ved Golanhøjderne efter at have vristet dem fra Syrien i 1967.

Bjergområdet giver udsigt over store dele af Israel. (Foto: Nir Elias)

Efter 52 år er det på tide, at USA fuldt ud anerkender Israels suverænitet i forhold til Golanhøjderne.

Sådan lyder det fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

- De er strategisk og sikkerhedsmæssighedsmæssigt kritisk vigtige for staten Israel og for regionens stabilitet, skriver han på Twitter.

Golanhøjderne er et bjergområde, der er strategisk vigtigt, fordi man mange steder fra de op til 1.200 meter høje højdedrag kan se ud over store dele af Israel.

Området, der ligger i det sydvestlige Syrien, blev besat af Israel i 1967 under Seksdageskrigen og blev annekteret i 1981.

Den annektering er dog aldrig blevet anerkendt af verdenssamfundet, og Syrien har konsekvent forsøgt at vinde området tilbage.

Fordi de to lande teknisk set stadig er i krig mod hinanden, har FN fredsbevarende styrker i området for at bevogte et 70 kilometer langt område ved grænsen.

Golanhøjderne ligger på grænsen mellem Israel og det sydvestlige Syrien.

'Du har skabt historie'

Bjergområdet har da også spillet en rolle under den syriske borgerkrig, hvor israelske soldater blandt andet er blevet angrebet af rakketer affyret af iranske styrker i Syrien.

Der lyder da også tak til den amerikanske præsident fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

- Du har skabt historie, har han ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt i et telefonsamtale med den amerikanske præsident.

- På et tidspunkt, hvor Iran forsøger at bruge Syrien som platform til at tilintetgøre Israel, anerkender præsident Trump modigt Israels suverænitet over Golanhøjderne, skriver han på Twitter.

Meldingen fra Donald Trump kommer, mens USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, er på besøg i Israel. Der er samtidig ikke mere end to uger til, at Israel afholder valg, hvor Benjamin Netanyahu kan genvælges som premierminister.

Også Donald Trumps regerings særlige udsending til Mellemøsten, Jason Greenblatt, hylder beslutningen på Twitter.

- Endnu en stærk, modig og historisk beslutning af præsidenten, der forstår Israel og dets behov for sikkerhed, skriver han.

Israel besatte Golanhøjderne under Seksdageskrigen mod nabolandene Egypten, Syrien og Jordan i 1967. (Foto: Ho)

Har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad

Det er ikke første gang, at Donald Trump har truffet opsigtsvækkende beslutninger om at anerkende territorier i Mellemøsten som Israels.

I december 2017 vakte det stort postyr, da den amerikanske præsident valge at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad og at flytte den amerikanske ambassade dertil.

Jerusalem er vigtig, fordi både israelske jøder og palæstinensiske muslimer anser den som hellig. De har begge gjort krav på byen, og det har ført til blodige konflikter gennem årene.

Selvom flere lande fulgte i hælene på Donald Trump, fastholder det internationale samfund, at Jerusalems status skal fastlægges gennem forhandlinger.

Derfor har langt de fleste lande deres ambassader i den israelske storby Tel Aviv.

Historisk skifte

Trumps melding om Golanhøjderne, markerer et historisk skifte i USA's udenrigspolitik i forhold til det omstridte område.

Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Helle Malmvig.

Også selv om meldingen egentlig ikke er så overraskende.

- Det er et kæmpe skifte i forhold til den formelle amerikanske politik lige siden 1967. Det er også et brud med andre allieredes linje og FN-resolutioner, siger Helle Malmvig.

- På den anden side har USA og Israel jo været meget nære allierede i årevis, og med Trump-administrationen har der ikke været nogen tvivl om, hvordan USA har stået i forhold til Israel.

Bryder med FN

FN's Sikkerhedsråd støtter Syriens ret til højderne, hvilket blandt andet blev bekræftet i 2016. Derfor mener Lektor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Globale Studier Søren Schmidt at udmeldingen underminerer USA’s troværdighed som international aftalepartner.

- Det ligger i virkeligheden i forlængelse af det, man har oplevet på flere andre områder, for eksempel klimaaftalen og Iran-aftalen. Nu ser man det så også i forhold til FN-traktaten, som USA jo også er underskriver af, siger han.

- Hvad man end laver af aftaler med USA, er det under Trump blevet sådan, at det spiller ingen rolle.

Også i forhold til folkeretten ser lektoren udmeldingen som særdeles problematisk.

- Det er ifølge FN-traktaten forbudt at erhverve territorium i forbindelse med krig. Det er så det, Trump vælger at se stort på i forhold til Israel, siger han.

Facebook
Twitter