DR i Alaska: Huse synker og veje bølger, når permafrosten smelter

Klimaforandringerne giver meget håndgribelige problemer i Alaska, hvor permafrosten smelter.

Tag med USA-korrespondent Johannes Langkilde ind i Alaskas permafrost i videoen.

- Prøv at se hvor meget huset er sunket i den ene ende, siger 84-årige Ruth Macchione.

DR Nyheder møder hende lidt udenfor byen Fairbanks i det centrale Alaska. Huset, som Ruth Macchione peger på, er hendes tidligere hjem, som i dag er sunket, fordi permafrosten under huset, er smeltet væk. Derfor er hun flyttet til et nybygget og klimasikret hus få meter fra det gamle.

85 procent af Alaskas undrgrund er permafrost. Jord, sten og vand der er permanent frosset. Når permafrosten smelter, giver det en lang række lokale problemer i de artiske egne.

Veje som bølgepap

Ruth Macchione er blot en af hundredvis af lokale, hvis huse vælter, og når man kører på vejene i området omkring Fairbanks, er det som at køre på bølgepap.

Ruth Macchiones gamle hus er sunket på grund af den smeltende permafrost. (Foto: Jacob Lorenzen © dr)

- Permafrosten og isen er ikke jævnt fordelt, så derfor får asfaltvejene en bølgeform, når undergrunden smelter, siger Vladimir Romanovski, som er professor i geofysik ved universitetet i Fairbanks.

Han forklarer, hvordan de længere og varmere somre er en udfordring for permafrosten. Den smelter langsomt men sikkert.

- Det er ikke engang videnskab. Det er et faktum, siger han.

(Foto: Jacob Lorenzen © dr)

Gemte drivhusgasser

Når permafrosten smelter i de arktiske egne, er det naturligvis en udfordring, at private og offentlige bygninger vælter, og at vejene synker og skal repareres konstant. Men det helt store problem er den mængde drivhusgasser, der er gemt i den frosne permafrost.

- Det har ikke kun lokale konsekvenser, at permafrosten smelter, siger professor Vladimir Romanovski:

- Det har også store globale konsekvenser. Den mængde co2 og methangas, der er opbevaret i permafrosten, bliver frigivet op i atmosfæren, og så er der tale om en ond cirkel. Drivhusgasserne bidrager til endnu mere global opvarmning, og så smelter endnu mere af permafrosten,” forklarer han.

Professor Vladimir Romanovski ser alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne i Alaska. (Foto: Jacob Lorenzen © dr)

Konsekvenserne af den globale opvarmning er markante i Alaska. Huse, der vælter, veje, der synker, er en del af problemet. Men hele samfund er i øjeblikket ved at planlægge evakuering, fordi vandstanden stiger og gør deres nuværende placering umulig at bevare.

Vladimir Romanovski siger, at der kun er én måde at stoppe, at Alaska smelter:

- Den globale opvarmning skal vendes. Det er det eneste, der er at gøre.

Miljøkatastrofe truer

Der findes en række mekaniske løsninger på huse, der vælter, når fundamentet synker.

Ruth Macchiones søn har bygget et hus ved siden af hendes, og det står på noget, der minder om donkrafte. Så når permafrosten smelter, kan han hæve huset til vandret niveau.

84-årige Ruth Macchione ønsker klimaforhandlerne i Paris held og lykke. (Foto: Jacob Lorenzen © dr)

Andre steder eksperimenterer man med kølemekanismer i jorden, så undergrundet kunstigt bliver holdt kold. Men det er dyre løsninger, og hvis man eksempelvis skal sikre hele olieledninger, der er gravet ned i permafrosten, er det en bekostelig affære.

Olieledninger er en potentiel miljømæssig katastrofe, forklarer Professor Romanovski. Hvis en olieledning, som i sin tid blev gravet ned i permafrosten, knækker, så vil olieudslippet være endnu en ødelæggende konsekvens af det varmere klima.

Forud for klimatopmødet COP21 i Paris har USA lovet at reducere sin Co2-udledning med 28 % over de næste 10 år. Men der er også noget at tage af. USA er i dag den næststørste udleder af Co2 efter Kina.