DR i Amazonas: Mennesker slås ihjel i kampen om regnskoven

I øjeblikket brænder verdens største regnskov. Men året rundt raser en kamp på liv og død, hvor mennesker kæmper om Amazonas.

De seneste uger har massive skovbrande hærget Amazonas.

Skovbrandene i regnskoven har i perioder ødelagt skovområder svarende til en fodboldbane i minuttet, og mange af dem er påsat af mennesker, der ønsker at omdanne regnskoven til landbrug eller minedrift.

De enorme brande har fanget verdens opmærksomhed, hvor alt fra præsidenter til astronauter og kendisser har blandet sig i debatten.

Men nede på den brasilianske skovbund foregår et mindst ligeså så stort drama. Her udspiller der sig en krig mellem dem, som vil bevare regnskoven, og dem der vil udnytte den.

Og det er en kamp på liv og død.

DR Nyheder dykker ned under røgskyerne og ser nærmere på krigen om Amazonas.

Den brasilianske drøm

(Foto: Mads Køngerskov)

Den brasilianske økonomi er gået i stå, og landets præsident, Jair Bolsonaro, vil have bedre udnyttelse af Amazonas' ressourcer.

Det betyder blandt andet, at de, der vil fælde regnskov for at dyrke jorden, skal have lov, og dermed brændes tusind år gammel regnskov af i fremskridtets navn.

En af dem, der hylder præsident Bolsonaro, er Valmir Climaco. Han er den største jordbesidder i området nær byen Itaituba dybt inde i Amazonas.

Han ved ikke, hvor mange kvæg han ejer, men de skal tælles i tusinder. Og han vil gerne have mere plads.

Mød Valmir Climaco i videoen her.

Foruden sin rolle som jordbesidder og kvægavler er Valmir Climaco også Itaitubas borgmester. Og det er en by, der ligesom borgmesteren nyder godt af et større fokus på at udnytte Amazonas' ressourcer.

  • Byen Itaituba har vokset sig stor i de seneste årtier. (Foto: DR Nyheder)
  • I dag bor der knap 100.000 mennesker i byen i Amazonas. (Foto: DR Nyheder)
  • De er afhængige af minedrift eller landbrug. (Foto: DR Nyheder)
1 / 3

De seneste årtier er byen vokset enormt og har nu knap 100.000 indbyggere. De fleste af dem er afhængige af landbrug eller minedrift.

Konflikt fører til drab

Ivanete tør ikke længere bo i sit hjem. (Foto: Mads Køngerskov)

Over for blandt andre kvægavlerne står modstanderne af udnyttelsen af regnskoven.

På landjorden i Brasilien - langt fra G7-topmøder i franske badebyer eller Hollywoods røde løbere - finder man indianere, efterkommere af afrikanske slaver bosat i regnskoven samt lokale miljøforkæmpere.

De har det til fælles, at de er imod udviklingen, der finder sted i Amazonas.

En af dem, som kender alt til at være i forreste linje i krigen om Amazonas, hedder Ivanete dos Santos Brito. Hendes mand, Nazildo, var aktivist og kæmpede mod rydning af regnskoven. For et år siden blev han skudt.

- Det var en konflikt om land. Ikke andet. Det handlede kun om land, siger hun.

I det hele taget er Brasilien verdens farligste land at være miljøforkæmper i.

De seneste tal er fra 2017, og de viser, at 57 miljøaktivister det år blev slået ihjel i Brasilien.

Og mange af dem var altså lokale folk, der kæmpede for det oprindelige folks ret til at bevare deres del af regnskoven i Amazonas.

  • Amazonas er hjem for vidt forskellige mennesker. (Foto: Mads Køngerskov)
  • (Foto: Mads Køngerskov)
  • (Foto: Mads Køngerskov)
1 / 3

Efter mordet på hendes mand er Ivanete gået under jorden og bor nu et andet sted i staten.

- Folk siger, at de også vil slå mig ihjel. Det er også derfor, at jeg tog væk herfra, fortæller hun.

Gennem en jordreform har den brasilianske stat pålagt Amazonas' største jordejere at afgive en procentdel af deres jord.

Dels til indianersamfund. Dels til de såkaldte quilombolaer, som er landsbyer bestående af efterkommere af tidligere slaver.

Netop disse områder har i mange tilfælde udgjort krigsskuepladsen i kampen om Amazonas.

For selv om omfordelingen af jord er bestemt af den brasilianske stat, så møder reformen modstand.

Bevæbnet med bue, pil og riffel

(Foto: Mads Køngerskov)

De væbnede konflikter er taget til i år, og flere steder har minefolk og skovarbejdere angrebet indianersamfund.

Også her i delstaten Pará få kilometer fra området, hvor Ivanete dos Santos Britos mand, Nazildo, blev slået ihjel, oplever man, at forholdet mellem de lokale indianerstammer og storfarmere er forværret.

- Der har været mange konflikter. Rigtig mange, siger Lucio Tembe, som tilhører den såkaldte Tembe-stamme.

- Vi har været nødt til at bruge våben. Med bue og pil. Vi var også nødt til at bruge skydevåben for at vise dem, at vi bliver her.

Tembe-stammens mænd patruljerer jævnligt deres territorium for at se, om nogle af de lokale landmænd planter afgrøder på deres land.

En af Tembe-stammens yngste mænd hedder Parate. Han var gode venner med den afdøde Nazildo. De kæmpede sammen mod de landmænd i området, som ikke respekterede indianernes og quilombolaernes fredede regnskov.

Han siger, at også han er kommet i lyssky bagmænds sigtekorn.

- Der var en pris på vores hoveder. En pris på vores død. Der var en pris på 50.000 kroner på begge vores hoveder - til den, der ville dræbe os.

Hvordan ved du det?

- Det sagde folk. Ja, faktisk var der lejemordere, der sagde det direkte til mig.

Bolsonaro puster til ilden

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro. (Foto: ADRIANO MACHADO © Scanpix)

Væk fra Amazonas' fugtige skovbund på de bonede gulve udkæmpes der en anden kamp. Mens enorme brande har raseret Amazonas, har præsident Bolsonaro pustet til ilden og lagt sig ud med blandt andre den franske præsident, Emmanuel Macron.

Den brasilianske præsident er hurtigt blevet stemplet som regnskovens fjende nummer et.

Da han kom til magten i starten af i år, blev ansvaret for det oprindelige folk i Amazonas flyttet fra miljøagenturet til Landbrugsministeriet, hvor landbrugslobbyen har stor indflydelse.

Som noget af det første kritiserede præsidenten på Twitter, at 15 procent af Brasiliens areal angiveligt er afmærket som indiansk territorium, selv om landets oprindelige befolkning kun udgør omkring en million personer.

- Lad os sammen integrere disse borgere og således værdsætte alle brasilianere, lød opfordringen fra præsidenten.

Brasiliens oprindelige befolkning har flere gange demonstreret mod Bolsonaro, som de beskylder for ikke at beskytte deres landområder. (Foto: CARL DE SOUZA © Scanpix)

Bolsonaro ønsker altså bedre muligheder for at udvikle Amazonas, der er hjem for over 20 millioner brasilianere.

Men kritikere frygter, at Bolsonaros holdning har opildnet landmænd og skovhugstfirmaer til yderligere afbrænding af regnskoven.

Mens blandt andre præsident Macron har kritiseret Bolsonaro for sin indstilling til regnskoven, har den brasilianske præsident beskyldt Macron for at opfatte Amazonas som en koloni eller et ingenmandsland.

I skyggen af striden mellem de to præsidenter vedtog et brasiliansk kongresudvalg i slutningen af sidste måned en forfatningsændring, som tillader kommercielt landbrug i de dele af Amazonas, som er reservater for de oprindelige befolkningsgrupper.

I går blev der så afholdt et regionalt topmøde om brandene i Amazonas i Colombia. Det blev dog uden den brasilianske præsident, som meldte afbud på grund af en forestående operation.

Han har dog lovet at dukke op ved FN's generalforsamling den 24. september "selv i kørestol" for at forsvare sin Amazonas-politik, beretter BBC.

- Jeg kommer, for jeg vil gerne snakke om Amazonas, siger han.

Du kan se mere om kampen om Amazonas i Horisont på mandag 21.55 på DR1 eller på DRTV.

Facebook
Twitter