DR i Bruxelles: Græsk valgresultat er et mareridt for EU

Søndagens græske valg skræmmer i Bruxelles, hvor man frygter mere magt til fløjpartier.

EU's finansministre mødes her til aften i Bruxelles. Her er det EU's økonomiske kommissær, Pierre Moscovici (t.v.), og Italiens finansminister Pier Carlo Padoan. (Foto: Olivier Hoslet © Scanpix)

EU's finansministre mødes mandag aften i Bruxelles og her lurer utilfredsheden med det græske valg under høflige overflader.

- Udadtil er der afmålt høflighed og lykønskninger, men det er noget af et mareridt for EU, at de politiske fløje nu går sammen i et frontalangreb på den økonomiske politik, som midten hidtil har ført både i Grækenland og EU, siger DR's EU-korrespondent Niels Kvale.

EU frygter fløj-tendens

Valget endte med en stor sejr til venstrefløjspartiet Syriza, der er gået sammen med et parti helt ovre i den anden ende af det politiske spektrum for at danne regering.

Det skaber ifølge Niels Kvale usikkerhed om de aftaler, man har indgået med den hidtidige regering om tilbagebetaling af de mange milliarder, EU har lånt Grækenland.

- EU's top håber ikke, at tendensen med at stemme på fløjpartierne spreder sig til de mange andre EU-lande, der skal til valg i det kommende år, siger han.

Det kan virke mærkeligt, at to partier, der er uenige om stort set alt, overhovedet kan danne regering sammen. Men det skyldes, at grækerne lige nu kun er optaget af én ting.

- Det kan lade sig gøre, fordi de er enige om det eneste vigtige, nemlig økonomien. På alle andre områder er de to partier uenige, men det betyder ikke meget i den situation, grækerne er i lige nu, siger DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

Så bredt som smilet var hos den nye statsminister Alexis Tsipras, lige så stive var de hos EU's finansministre, der mødes her til aften. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Scanpix)

Bliver svært at indfri valgløfter

Både Syriza og deres højreorienterede samarbejdspartnere, De Uafhængige Grækere, har under valgkampen blandt andet slået sig op på, at de vil få den enorme græske gæld reduceret af EU.

Men ifølge Niels Kvale ser det svært ud, da EU-landene ikke har råd til at give Grækenland særlige privilegier.

- Selvom nogle lande kan se gode argumenter for at eftergive dele af gælden, ønsker de ikke at gøre det. For siger man først ja til Grækenland, vil andre lande forlange det samme, siger han.

Både Anna Gaarslev og Niels Kvale forventer derfor, at regeringens valgløfter hurtigt vil blive udstillet som umulige at indfri.

- Det ser meget svært ud. Kravet om, at gælden skal nedskrives eller eftergives bliver mødt med en kold skulder, siger Niels Kvale fra Bruxelles.