DR i Sverige: Uppsalas kvinder fikser det selv

Mød de kvinder i Uppsala, der selv forsøger at skabe den tryghed, som de mangler fra systemet.

Neda Ameli var lige kommet hjem fra byen den aften i august.

Derhjemme poppede nyheds-beskederne op: Voldtægt, voldtægtsforsøg. Fire voldtægter og voldtægtsforsøg på fire dage. Neda Ameli havde fået nok.

- Jeg tænkte: Det her går simpelthen ikke. En Facebook-gruppe for kvinder løser ikke problemerne i sig selv – men det er et sted at starte. I løbet af to timer havde vi rundet 2.000 medlemmer. Og jeg sad og tænkte: Hvad sker der? fortæller hun.

I dag har Uppsala Gäris (gäris: slang for piger) næsten 20.000 medlemmer. Her advarer kvinderne hinanden om farlige situationer, deler erfaringer og ideer – finder energi og fællesskab i det, der egentlig var et dårligt udgangspunkt: Følelsen af at være utryg som kvinde i byen.

Nedal Ameli har startet Facebook-gruppen "Uppsala Gäris" - Uppsala Piger. (Foto: Omid Jafi © DR Nyheder)

Et symbol på Sveriges dilemma

Debatten om kvinders tryghed i det offentlige rum - i Uppsala og resten af Sverige - tog for alvor fart i foråret.

Her fortalte kvinder i Uppsalas lokale avis UNT i en række artikler om tilråb, tilnærmelser, gramserier – mest fra grupper af unge mænd, der driver omkring i byen om aftenen. Uppsala har – ligesom andre svenske byer - gennem de seneste år taget imod mange unge mænd og mindreårige, der kom med migrationsbølgen fra 2015 og frem.

Det er ikke officiel statistik, at det er de nytilkomne, der er hovedårsagen til, at svenske kvinder føler sig mere udsatte. Svensk politi offentliggør ikke signalementer af mulige gerningsmænd. Og debatten om, hvorvidt oprindelse og kultur overhovedet betyder noget, er én, der har været som en betændt byld, ingen vil prikke hul på.

Men Uppsala er blevet symbolet på dilemmaet om, hvordan man integrerer nye borgere fra en anden kultur i det moderne Sverige. Det udviklede sig hurtigt til et landspolitisk slagsmål – og til en diskussion om, hvorvidt kvinderne har ret i at føle, som de gør.

Ingen fælles klarhed

Antallet af anmeldelser om voldtægt og andre seksuelle overgreb er steget – men det er uvist, hvor meget af det skyldes, at kvinder i dag vil være mere tilbøjelige til at anmelde et overgreb – og at Sverige har udvidet voldtægtsbegrebet gennem årene.

Hvor den skal skæres, er svenskerne langt fra enige om. Ikke engang store mediers minutiøse gennemgang af voldtægtsdomme, der viser, at mænd født i udlandet er kraftigt overrepræsenterede i rettens statistikker, har bragt nogen fælles form for klarhed.

For, indvender kritikerne, det er langt de færreste overgreb, der rent faktisk ender med en dom – og her vil politi og anklagere gå hårdere efter en gerningsmand, der ikke er gammelsvensk.

Tilbage står kvinderne. Her oplyser hver tredje kvinde, at hun føler sig utryg ved at gå ud om aftenen. For særligt udsatte boligområder i Sveriges 'miljonprogram' er det hver anden.

- Vi føler en uro. Den baserer sig på det vi ser, det vi oplever. Så er jeg mindre interesseret i, hvad de officielle statistikker siger. Vi er urolige – og vi finder en enorm energi i at handle – og gøre det sammen, siger Neda Ameli.

Facebook-gruppen "Uppsala Piger" har samlet knap 20.000 medlemmer indtil videre. (Foto: Omid Jafi © DR Nyheder)

Gør krav på det fælles rum

Så Uppsalas kvinder traver gaderne i centrum tynde om aftenen, eller kører rundt i bil. For at være synlige i gadebilledet og for at vise andre kvinder, at det fælles rum i byen – det tilhører også kvinderne.

For Malin Pasha og Susanne Norén er hverdagen blevet en anden den seneste måned. De tilhører en gruppe kvinder, der på kryds og tværs mødes når de kan og går gennem byen. Susanne og Malin går flere gange om ugen.

Malin Pasha og Susanne Norén (t.h.) er nogle af de unge kvinder, der er begyndt at patruljere i Uppsalas gader for at skabe et mere trygt byrum. (Foto: Omid Jafi © DR Nyheder)

- Vi skal være herude – simpelthen for at være synlige. Vi er ved at etablere kontakt til både de private og kommunale ordensvagter, og de er begyndt at ringe til os, når der er en pige, der føler sig utryg. Så hjælper vi hende, følger hende til bussen eller hjem. Vores frustration forsvinder, når vi handler. Det giver enorme mængder energi – og så får vi masser af motion og møder nye mennesker, siger Malin Pasha.

Og kvindernes mobilisering stopper ikke her. En tidligere Sverigesmester i thaiboksning tilbyder gratis søndagskurser i selvforsvar. Og kvinderne strømmer til. Denne søndag er rundt regnet 50 kvinder på plads i træningscentret midt i Uppsala. De slår, sveder og brydes – og griner.

- Jeg synes, det her er virkelig vigtigt. Jeg er rigtig bange, når jeg skal hjem om aftenen, og jeg vil lære, hvad jeg skal gøre, hvis der sker noget, fortæller 19-årige Clara Thomas.

Et større personligt ansvar

Kvinderne kontakter politikerne med alt fra manglende gadebelysning til ønsker om flere ordensvagter i gaderne. De vil samarbejde med politikere, politi, socialarbejdere – ja, alle der vil. For spørger man kvinderne, er det her en fælles opgave, som alle skal være med til at løse:

- Har vi tydeligt vist de nye mennesker i vores land, hvad der er svenske værdier? Nej, det har vi ikke. Vi har trukket os tilbage fra det, vi var stolte af. Jeg elsker Sverige, men det er ikke længere det land, jeg voksede op i, siger Neda Ameli og fortsætter:

- Vi kan løse det her – men alle instanser skal hjælpe til. Og vi almindelige mennesker skal tage et langt større personligt ansvar.