DR-journalist: Spørgsmål om tid før Islands statsminister træder af

Nye demonstrationer ventes i aften i protest mod regeringen.

Der er klar besked til statsminister Sigmundur Gunnlaugsson. "Gå af tak", lyder det på plakatene. (Foto: Bøe © Scanpix)

Det er lidt af en farce, der udspiller sig i Island. Men det er kun et spørgsmål om tid, før statsminister Sigmundur Gunnlaugsson trækker sig officielt.

Det fortæller DR's journalist i Reykjavik Sabrina Bojsen Møller.

- Officielt er han stadig statsminister, men ifølge de journalister, jeg taler med, er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver meldt ud, at han træder af, fortæller Sabrina Bojsen Møller.

Samtidig har Altingets formand meldt ud, at regeringen fortsætter.

I går blev en rodet affære, hvor parlamentet først blev forsøgt opløst, det blev afvist, og statsminister Gunnlaugsson trak sig som så statsminister - og siden trak han sig så alligevel ikke.

Der var store demonstrationer, og de fortsætter tilsyneladende i aften.

- Islændingene demonstrerer ikke alene fordi, de er utilfredse med statsministeren. De har heller ikke tillid til resten af regeringen. En frisk meningsmåling viser, at kun 26 procent støtter regeringen, så vi vil se nye protester i Reykjavik i aften, fortæller Sabrina Bojsen Møller.

Balladen begyndte søndag aften, da den store skattelæk, #panamapapers, afslørede, at statsministeren og hans kone i 2007 oprettede et selskab i skattely, hvor en stor arv blev parkeret.

Facebook
Twitter