DR-korrespondent besøger affaldslejr i Bosnien: Her bor de, som ingen vil have

Det ser ud, som om EU forsøger at betale sig fra at løse et problem, der rettelig er deres, skriver Anna Gaarslev.

Affaldssækkelejre er et velkendt syn i Bosnien. (Foto: (C) DR Nyheder)

Kraftige affaldssække udgør tag og vægge. De bliver holdt på plads af en konstruktion af grene. Under dem ligger mad og en bunke tøj. Det er en smuk dag, men det er stadig vinter og fem frostgrader. Røgen fra små bål med gryder på snor sig op mod den klare blå himmel.

Det er her under sækkene på en skråning i det nordvestlige Bosnien, at Salim bor sammen med 20-25 andre mænd fra Bangladesh.

Salim fra Bangladesh bor i en affaldssæk-lejr i Bosnien. I det nordvestlige hjørne af Bosnien lever tusinder af migranter. De prøver på at komme ind i EU via Kroatien. (Foto: (C) DR Nyheder)

- Jeg har ikke noget ID-kort, så jeg kan ikke bo i en almindelig lejr, forklarer Salim.

For andre gælder det, at de hellere vil være tæt på den kroatiske grænse og dermed lettere gribe det rette øjeblik til at forsøge at krydse grænsen til Kroatien og dermed EU.

Hver dag kommer FN-organisationen IOM (Den Internationale Migrationsorganisation) med mad og andre basale fornødenheder. Resten klarer migranterne selv.

- Jeg håber på at komme til Italien. Jeg har venner der. Det er bedre end her i "jungle camp", fortæller Kamal. Han har boet her i otte måneder og har prøvet et utal af gange at krydse grænsen til Kroatien - kun for at blive smidt tilbage igen.

Affaldssække-lejren er et velkendt syn på disse kanter: I sagens natur kender ingen de præcise tal, men det anslås, at omkring 1.000 mennesker lever sådan her i et område på størrelse med Sønderjylland. De fleste klumper sig sammen her tæt ved den kroatiske grænse, hvor der er flere muligheder for at forsøge på at komme over.

  • Internt i Bosnien-Herzegovina står striden om, hvor lejrene skal placeres. Derfor tager flere migranter sagen i egen hånd. (Foto: (C) DR Nyheder)
  • Migranterne får hver dag mad fra FN-organisationen IOM. De får blandt andet nudler, nødder og vand udleveret. (Foto: (C) DR Nyheder)
1 / 2

Lejrbrænde har sat gang i strøm af mennesker

Det har vist sig at være tæt på umuligt at drive lejre, der er til at leve i på bare nogenlunde stabil basis. Internt i Bosnien-Herzegovina står striden om, hvor lejrene skal placeres.

De serbiske dele af landet nægter at huse migranter, derfor er det den muslimske del, der skal klare det praktiske. Blandt andet derfor søger migranterne selv til Una-Sana kantonen i den nordvestlige del af landet - og til området omkring hovedbyen Bihac.

Her er lejre åbnet og lukket de senere år i forsøg på at løse et akut problem, men med politisk ballade på stort set alle niveauer til følge.

I Bihac er de lokale godt trætte af de mange nye indbyggere, og lejren midt i byen blev derfor lukket sidste år. Hos afløseren var forholdene så ringe, at IOM trak sig ud af driften, og lejren brændte ned ved juletid sidste år. Samtidig brændte Moria-lejren på den græske ø Lesbos i september sidste år. Det har sat gang i en strøm af mennesker, der alle vil nord på - og som pludselig fik chancen, fordi de befandt sig på det græske fastland.

De søgte nordpå, og en del af dem er endt her.

Omkring 1.000 mennesker lever i en lejr som den her i Bosnien. (Foto: (C) DR Nyheder)

I en forladt lagerhal få kilometer væk fra lejren på skråningen ligger en familie fra Afghanistan og sover. De kom tilbage tidligt i morges efter endnu et mislykket forsøg på at komme ind i EU.

- Betjentene tog vores telefoner og sagde, at hvis vi kom tilbage, ville de skyde os, fortæller familiens mor søvndrukkent.

Da jeg spørger, om de ikke kan overveje at tage tilbage til Afghanistan, er svaret bestemt nej: Det kommer ikke til at ske. Der er kun en vej – og det er fremad. Videre. Det er det svar, vi altid får. At rejse tilbage er udelukket. Tallene underbygger det: I år har blot 19 mennesker taget imod tilbuddet om repatriering.

2 ud af 3 får succes med at komme videre i systemet, som de drømmer om. Derfor nægter mange at rejse hjem. (Foto: (C) DR Nyheder)

Flere er på vej, og sådan bliver det ved

Ikke alene slås Bosnien-Herzegovina internt med sig selv om, hvordan de uønskede migranter skal håndteres, og hvor de skal bo. Landet er også i strid med EU. EU har betalt til drift af lejre og så videre i Bosnien-Herzegovina - og har for nylig også forstærket grænsekontrollen i Kroatien.

Brande i flygtningelejre som for eksempel Moria-lejren på Lesbos har sagt gang i en strøm af mennesker, der alle vil nordpå. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)

Det er veldokumenteret, at kroatisk politi er brutale, når de sender migranter tilbage: Der er efterhånden så mange beretninger om, hvordan migranter er blevet stoppet langt inde i landet, har fået taget deres tasker, overtøj og mobiltelefoner - og er blevet fragtet tilbage over grænsen uden hensyntagen til, at migranter har lov til at søge om asyl, når først de befinder sig på kroatisk jord.

Jeg har selv mødt dem, traskende slukørede ned ad bjerget på den bosniske side i blot jeans og t-shirt. Og borgmesteren i Bihac, der er en ivrig jæger, har fortalt os, hvordan han på en jagttur har mødt kroatiske politifolk med en flok migranter langt inde i Bosnien-Herzegovina - helt åbenlyst i færd med at sende dem tilbage.

Set her fra dette hjørne af Europa ser det ud, som om EU forsøger på at betale sig fra ikke at løse et problem, der rettelig er deres: De migranter, som alle vil til EU - men som ingen vil have.

Imens forsøger nødhjælpsarbejdere at hjælpe så godt, de kan med den vished i baghovedet, at flere er på vej. Sådan går det nemlig hvert år. Og sådan bliver det ved, så længe ingen finder en fælles løsning.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter