DR-korrespondent: Færger skal lette flygtningepres på den græske ferieø Kos

1.000 syriske flygtninge er hjulpet væk fra flygtningekaos på den græske ferieø Kos.

En syrisk flygtning sidder med sit barn i armene, mens hun venter i havnen på Kos. En person blandt 124.000 andre, der er ankommet til Grækenland i år. Et Grækenland præget af massiv flygtningekrise. (Foto: YANNIS BEHRAKIS © Scanpix)

Flygtninge spærret inde på et stadion på den græske ø Kos.

Billederne illustrerede forleden det massive problem, ferieøen for tiden har med at tage imod de mange flygtninge, der disse måneder ankommer i både til Grækenland.

124.000 i år. 50.000 bare i juli. Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat en stigning på 750 procent i forhold til sidste år.

Men nu er presset lettet en smule på Kos.

Færge letter flygtningepres på Kos

I går satte grækerne en færge ind, der skulle sejle fra Kos til den græske hovedstad Athen. Færgen skulle transportere omkring 1.000 af øens syriske flygtninge med en midlertidig rejsetilladelse i hånden videre.

Det har hjulpet på den kaotiske situation på Kos, fortæller DR's Europakorrespondent.

- Nu er flygtningepresset på Kos lettet en smule, men selvom der rejste 1.000 med færgen i går, så kommer der stadig nogle hundrede flygtninge ind til Kos hver dag, siger Anna Gaarslev.

Samtidig har mere end 1.000 andre flygtninge fået tag over hovedet, fordi en stor færge er lavet om til midlertidig bolig for flygtningene.

Planlægger den videre rejse

DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev var med på færgen til Athen og oplevede, at flygtningene talte om, hvordan deres videre rejse mod fredelige himmelstrøg skulle forløbe, nu hvor de var kommet over Middelhavet til Grækenland.

- Det var et skib fyldt med syrere, som sad og talte om, hvordan de kommer videre op gennem Europa. De diskuterede flygtningeruter, smuglerpriser og transportmuligheder, fortæller Anna Gaarslev.

Tilbage på Kos sidder flygtninge fra andre lande, som har ventet længe og er frustrerede.

For det er kun syriske flygtninge, der får behandlet deres sag hurtigt.

- Det kan være pakistanere, irakere og afghanere. De får ikke deres papirer, for dem har græsk politi og myndigheder ikke tid eller mandskab til at tage sig af. Det er mennesker, som ikke med samme indlysende ret kan påberåbe sig at stå midt i en borgerkrig. Derfor kommer de bagerst i køen, og de kommer ingen steder foreløbigt, siger hun.

Ikke kun et problem på øerne

Grækerne er ikke i stand til at håndtere de mange flygtninge, der for tiden kommer til det land, der også befinder sig midt i en økonomisk krise.

- De har ikke pladsen, mandskabet eller kapaciteten til at håndtere det her, siger DR's Europakorrespondent.

Det kan man også se i hovestaden Athen, hvor Anna Gaarslev er stået af færgen.

- I Athen, hvor vi står nu, findes teltlejre som bliver større og større. Folk sover på gaden. Der er ikke noget sted de kan være, fortæller hun.

FN's flygtningehøjkommissariat beder både Grækenland og resten af Europa om at løse det kaotiske flygtningeproblem:

https://twitter.com/RefugeesCE/status/632159967206866944

Nogle har råd til mad - andre har ikke

Blandt de flygtninge, Anna Gaarslev mødte på ferieøen Kos, er der både rige og fattige. Dem, der ankommer til Europa med penge på lommen, kan sagtens få mad.

- Hvis du har penge med, og du kan købe dig noget at spise, så skal det nok gå. Det her er jo turist-ø, der er masser af restauranter og cafeer. Der er masser at købe. Så du kan se en syrisk familie i pænt tøj sidde mor, far og to børn og spise en dejlig is, siger hun.

Problemet er, at der også er mennesker, som ikke har penge til at købe noget.

- Du kan gå hen i teltlejren og se mennesker, som sidder med noget gammelt tørt brød, fordi de ingen penge har og er helt afhængige af andre menneskers velvilje, fortæller Europakorrespondenten.

De er afhængige af hjælpeorganisationer.

- Fra den græske stat, det græske samfund får de ingenting, siger hun.