DR-korrespondent i Hongkong: De store demonstrationer har gjort indtryk

Hongkongs regeringsleder har skudt en kontroversiel udleveringsaftale med Kina til hjørne efter masseprotester.

Titusinder og atter titusinder af borgere har i den seneste uge været på gaden i Hongkong. (Foto: Jorge Silva © Scanpix)

I kølvandet på store folkelige protester, oplyste Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, i dag, at hun har valgt at suspendere et kontroversielt lovforslag på ubestemt tid.

Den omstridte udleveringslov ville betyde, at Hongkongs omkring syv millioner borgere kunne blive udleveret til retsforfølgelse på det kinesiske fastland, og det har i den seneste tid fået enorme folkemængder til at gå på gaden i protest.

Det er tydeligt, at de store protester har haft en effekt, siger DR's korrespondent Kristian Almblad, der lige nu befinder sig i Hongkong.

- Når man så pressemødet, var der ikke nogen tvivl om, at protesterne har gjort indtryk på regeringen i Hongkong, siger han.

- Selv om hun ikke direkte siger, at man lægger lovforslaget til side på grund af demonstrationerne, så lagde Carrie Lam vægt på, at man er bange for at splitte Hongkong for meget.

Ifølge politiet var der i søndags knap en kvart million mennesker på gaden for at vise deres utilfredshed med lovforslaget, mens arrangørerne taler om over en million demonstranter.

I løbet af ugen har der været voldsomme sammenstød mellem demonstranter og kampklædt politi i gaderne, hvor ordensmagten tog både tåregas og gummikugler i brug.

Frygt for at miste særstatus

De store protester mod forslaget om en udleveringsaftale skyldes blandt andet frygt for, at folk kan blive retsforfulgt i Kina i stedet for Hongkong, fortæller Kristian Almblad.

- Folk, der bor i Hongkong, har meget mere tillid til systemet her og finder det mere menneskeligt, mens vi ved, at der i Kina foregår tortur under afhøring og lignende, siger han.

Kritikere af lovforslaget siger blandt andet, at udleveringsaftalen er et værktøj, som den kinesiske regering vil bruge til at lukke munden på politiske modstandere i Hongkong.

En anden vigtig årsag til de store folkelige protester skal findes i et ønske om at beholde Hongkongs særstatus, siger Kristian Almblad.

Hongkong var i over 150 år en britisk koloni, men blev i 1997 givet tilbage til Kina med lovning om, at byen skulle være semiautonom under parolen "et land, to systemer".

Mange frygter, at den foreslåede udleveringslov ville være et skridt væk fra denne særstatus.

- Det her ville være et skridt på vej hen mod at være en mere integreret del af Kina. Så det handler også om Hongkong-borgernes trang til at være selvstændige i den grad, at de kan være det, siger korrespondenten.

- Rigtig mange her føler, at det mere og mere bliver ét land og ét system, hvor det er Kinas regler, der gælder, siger han.

Holder fast i planlagt demonstration

Trods meldingen fra styret i Hongkong er der stadig udsigt til demonstrationer i morgen.

Lederen af gruppen Civil Human Rights Front, Jimmy Sham, kræver, at Carrie Lam trækker lovforslaget tilbage og undskylder for politiets fremfærd, skriver nyhedsbureauet AP.

Begge dele har Lam afvist indtil videre. Hun har blandt andet forsvaret politiets brug af gummikugler, men opfordrede på dagens pressemøde til at få genoprettet ro og orden.

- Vi kan godt være uenige og forblive i harmoni, lyder budskabet fra Lam.

Den 62-årige Carrie Lam overtog rollen som Hongkongs øverste politiske leder i 2017, efter hun blev stemt ind af pro-kinesiske politikere i det finansielle center og blev set som Beijings foretrukne kandidat.

På dagens pressemøde fortalte Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, at man suspenderer diskussionerne om en udleveringsaftale med Kina. (Foto: Hector retamal © Scanpix)

Hun har også afvist at trække lovforslaget tilbage og siger i stedet, at man vil suspendere diskussionerne om loven, og at der nu kommer en periode, hvor Hongkongs styre vil være åben for input og kritik.

- De næste skridt vil blive besluttet efter konsultationer med forskellige parter, siger Lam.

Hun insisterer på, at hendes eneste fejl ligger i kommunikationen omkring lovforslaget, som hun kalder nødvendigt.

Så sent som i går sagde flere fremtrædende medlemmer af byens lovgivende forsamling, at man burde afstå fra at indføre loven set i lyset af den massive folkelige modstand.

Meldingen fra Kina er, at man støtter Lams beslutning om at suspendere loven.

- Vi støtter, respekterer og forstår denne beslutning, siger en talsmand for Kinas regering i en erklæring, beretter Ritzau.

Facebook
Twitter