DR-korrespondent: Midtvejsvalget er et valg for eller imod Obama

Præsident Barack Obama og Demokraterne kæmper for at mobilisere de vælgere, som stemte præsidenten ind.

Præsident Barack Obama har to år tilbage af sin anden præsidentperiode. (Foto: KEVIN LAMARQUE © Scanpix)

Valgtrommerne buldrer i USA, hvor der er midtvejsvalg 4. november.

Valget ligger midt i præsidentens fire-årige embedsperiode, og selvom præsident Barack Obama ikke selv er på valg, spiller han en hovedrolle i valgkampen, forklarer DR's korrespondent i USA, Oliver Routhe Skov, fra staten Kentucky.

- På mange måder er det her en valgkamp, der handler om Obama eller ikke Obama. Det handler om, at i en række stater, blandt andet Kentucky, er Obama ikke særligt populær. Det er konservative stater, hvor man af og til stemmer på en demokrat. Alligevel har de demokratiske kandidater travlt med at lægge luft til præsidenten, siger Oliver Routhe Skov.

Vælgerne svigterIfølge DR's korrespondent er det både præsidentens politik og person, som gør, at demokratiske kandidater visse steder tager afstand fra ham. Og for Obama og Demokraterne er der særligt ét problem, fortæller Oliver Routhe Skov.

- De vælgere, som stemte Obama ind, sidder hjemme på deres sofaer, og de går med stor sandsynlighed ikke ned og stemmer. Det er ikke, fordi republikanerne har fået fat i nye vælgergrupper, som kan ophæve demokraternes flertal, men demokraternes vælgere er svære at mobilisere ved et midtvejsvalg, som ikke har samme wauw-effekt, som et præsidentvalg, siger DR's korrespondent.

Demokraterne bruger derfor mange kræfter på at appellere til blandt andet kvinderne og minoritetsgrupperne i USA, som er to af de vælgergrupper, der tidligere har sat kryds ved Obama.

Vingeskudt præsidentVed midtvejsvalget er alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus, en tredjedel af de 100 sæder i Senatet samt guvernørposterne i 36 stater på spil.

Lykkes det ikke for demokraterne at mobilisere deres vante støtter, kan konsekvenserne blive store for Barack Obama.

- Han er afhængig af Senatet de næste to år, og han kan gå hen og blive en præsident, der ikke kan stille ret meget op. Han er i forvejen hæmmet af, at republikanerne har magten i Repræsentanternes Hus, og hvis de også får flertal i Senatet, kan præsidenten få meget svært ved at gennemføre sin politik, forklarer Oliver Routhe Skov.

Når præsident Barack Obama vil have gennemført sin politik, skal han bruge et flertal i Kongressen, som består af de to kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet.

Forskellig længde på valgperioder

I USA er der valg til Kongressen hvert andet år. Grunden til, at alle pladser i Repræsentanternes Hus er på valg, mens det kun er en tredjedel af senatorerne, skyldes, at man sidder seks år i Senatet og kun to i Repræsentanternes Hus.

I de år, hvor der ikke er præsidentvalg, kaldes valget for midtvejsvalg, fordi man er midt mellem to præsidentvalg.

Facebook
Twitter