DR på grænsen til Idlib: 'Børn dør, og folk sover under træerne’

Tusinder er drevet på flugt i det nordlige Syrien, men de kan ikke flygte ud af landet.

Med et par tasker og sin seksårige søn krydser 32-årige Okbah Badly grænsen til Tyrkiet.

I et par dage er han og sønnen nu i sikkerhed fra daglige bombeangreb i Idlib-provinsen i Syrien.

- Der er forfærdeligt. Der er daglige bombeangreb, og de rammer børn, kvinder og hospitaler. Jeg kan ikke beskrive for dig, hvordan det er at leve der, siger han.

Han er en af de få syrere, der er i stand til at krydse grænsen og komme væk fra bombardementerne i Idlib-provinsen.

Okbah Badly er en af de få syrere, som kan krydse grænsen fra Idlib til Tyrkiet. Hans seksårige søn har kræft og har fået lov at få behandling i nabolandet. Bagefter skal de tilbage.

Tyrkiet har bygget en 764 kilometer lang mur langs grænsen, og det er derfor stort set umuligt for hundrede tusinder af internt fordrevne i det nordlige Syrien at komme til Tyrkiet.

Okbah Badlys søn, Ahmad, har kræft, og derfor får han lov af de syriske myndigheder til at krydse grænsen for at få behandling i Tyrkiet.

- Det er vi selvfølgelig glade for, men vi ville ønske, at nogen forsøgte at stoppe bombardementerne. Folk lever i frygt og søger mod grænsen for at være i sikkerhed.

- Nogle sover under træerne i olivenlunde, fordi de ikke har nogen steder at være, siger faren.

Tyrkiet har bygget en 764 kilometer lang mur med bevæbnede vagter langs grænsen til Syrien, som gør det stort set umuligt at krydse grænsen. (Foto: Michael S. Lund)

’Du føler dig aldrig sikker’

Hans historie er stort set identisk med mange andre syreres beretninger, jeg hører ved grænsen.

Nogen af dem får lov at krydse grænsen på grund af lægebehandling. Andre har opholdstilladelse i Tyrkiet og har fået lov at besøge deres familie i Idlib under den muslimske helligdag Eid.

Den våbenhvile i provinsen, Rusland tidligere på ugen annoncerede, holdt blot et par timer, førend Tyrkiet beskyldte syriske regeringsstyrker for at stå bag et nyt angreb.

Og de syriske og russiske bombeangreb fortsætter, mens ekstremistiske grupper og oprørere sender raketter og granater den anden vej. Imens er de civile ude af stand til at flygte ud af landet.

Læreren Muhammad al-Ara har opholdstilladelse i Tyrkiet og har krydset grænsen for at besøge sin familie under Eid-helligdagene.

- Hver dag var der bombeangreb. Hospitaler og markeder bliver bombet, og du føler dig aldrig sikker. Og grænsen er lukket, og du risikerer at blive skudt, hvis du forsøge at krydse den ulovligt, siger han, efter han netop har krydset grænsen.

Fanget mellem bomber og ekstremister

Store dele af Idlib-provinsen er kontrolleret af jihadist-gruppen Hayat Tahrir al-Sham, der tidligere var al-Qaedas officielle afdeling i Syrien.

Rusland og Syrien siger, at de blot forsøger at bekæmpe gruppen ved at bombe fra luften.

Muhammad al-Ara griner let, da jeg spørger ham, om ikke det er forståeligt, at russerne og syrerne bomber den ekstremistiske gruppe.

- Det er jo slet ikke dem, de rammer. De rammer huse og hospitaler, men ikke de væbnede grupper, siger han.

Andre flygtninge, jeg taler med, ser de ekstremistiske grupper, som nogen der forsvarer de civile.

Og nogle vil meget nødigt tale om de jihadistiske grupper i provinsen. Måske fordi de samme grupper tidligere har slået hårdt ned på folk, der kritiserer dem offentligt.

- Dem ved jeg ikke noget om. Jeg har meget travlt, siger en af flygtningene og skynder sig væk, da jeg spørger ind til emnet.

Familiefar: Hele verden er tavs

Enkelte syrere har mulighed for at krydse grænsen til Tyrkiet, fordi de har opholdstilladelse i landet eller skal modtage lægebehandling. De fortæller alle om angreb på civile og folk på flugt. (Foto: Michael S. Lund)

Imens advarer FN om, at en russisk-syrisk storoffensiv i Idlib kan føre til, at flere millioner syrere bliver sendt på flugt og at hvis der ikke sættes ind, kan situationen ende i en "humanitær katastrofe".

Okbah Badly og hans seksårige søn har nu et par dage væk fra krigszonen, mens sønnen får sin kræftbehandling. Derefter skal de tilbage til Idlib.

- Der er ekstremister i Idlib, men det er de civile, der bliver dræbt. Jeg har set det med mine egne øjne, siger han og går af sted med sønnen og fortsætter:

- Men ingen gør noget. Det er, som om hele verden er tavs.

Facebook
Twitter