DR på Lesbos: Flygtninge lever mellem afføring og affald

Mange tusind flygtninge er strandet på de græske øer og bor i overfyldte lejre, fortæller DR's Europa-korrespondent.

Bushra Aldham er 20 år og fra Syrien. Hun sidder i venteværelset på Læger uden Grænsers børneklinik ved Moria-lejren på den græske ø Lesbos. I armene holder hun sin 8 måneder gamle søn Ayman.

- Har han diarre?, spørger sygeplejersken.

Ja, Ayman har også diarre. Som mange andre børn her i lejren.

Forklaringen ligger rundt om fødderne på folk i Moria-lejren, der i øjeblikket huser flere end dobbelt så mange, som der egentlig er plads til.

Mellem bunker af plastikflasker og udtjente, mudrede sko ligger gammel mad, brugte bleer og menneskelig afføring. Her er ikke en vandhane til at vaske hænder, der er alt for få toiletter, og fra dem, der er, står en stank så ram, at man godt kan forstå, at folk undgår toiletterne. Og der er mange, der vælger den løsning. Bakkerne omkring lejren er ét stort toilet.

De katastrofale forhold på den græske ø er blot en af konsekvenserne ved den flygtningeaftale, der blev indgået i foråret 2016 mellem EU og Tyrkiet.

Aftale har ikke løftet flygtningepres

Aftalen skulle dæmme op for antallet af flygtninge og migranter, som tager turen over Middelhavet for at komme til Europa. Siden aftalen blev indgået, er der ankommet over 50.000 flygtninge og migranter til de græske øer fra Tyrkiet, men ved udgangen af december 2017 var blot 2.000 sendt tilbage til Tyrkiet.

- Det er altså kun en brøkdel af de mange tusinder, som befinder sig her, man har sendt tilbage, så aftalen fungerer ikke efter hensigten, vurderer DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev, som har været på øen Lesbos.

Vi kan konstatere, at der i runde tal er er godt 2.000, som er blevet sendt tilbage fra de græske øer til Tyrkiet ud af de over 50.000, der er kommet til.

DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

Det er vinter på de græske øer. Ikke en iskold skandinavisk vinter, men det regner ofte, der er fugt i luften, interimistiske bål brænder for at give varme – og hjælper med at tørre tøjet, der hænger mellem teltene.

Når man lever sådan her, så udvikler banale forkølelser sig, mavesygdomme bliver helt almindelige, og lægerne på børneklinikken, som drives af Læger Uden Grænser, har noget at se til hver dag.

- Det bliver hele tiden værre, fortæller Josefsdottir, der er læge i lejren.

Grækerne kan ikke følge med

En intention med aftalen var, at det skulle afskrække mennesker fra at tage fra Tyrkiet til Grækenland, men der kommer stadig langt flere mennesker, end det græske system kan kapere, forklarer Anna Gaarslev.

- Det græske system kan simpelthen ikke følge med, og det tager alt for lang tid at behandle de asylansøgninger, der bliver indgivet. Det var meningen, at flygtninge og migranter, der kom hertil, skulle opholde sig i de såkaldte EU-hotspots, mens deres sag blev behandlet, og fik de afslag, skulle de hurtigt tilbage til Tyrkiet, siger hun.

Virkeligheden er dog, at sagsbehandlingen går så langsomt, at der lige nu er mellem to og tre gange så mange på de græske øer, som der egentlig er plads til.

- Jeg har talt med en skolelærer fra Damaskus, og han har været her i over to måneder. Han har lige modtaget sin registrering af, at han er asylansøger og skal først til interview i juni 2019.

I dag opholder flere end 14.000 flygtninge og migranter sig stadig på øerne, hvor mange mennesker nu lever under kummerlige forhold i de overfyldte lejre med dybt kritisable sanitære forhold.

I en rapport fra sidste år rettede menneskerettighedsorganisationen Amnesty International en hård kritik af konsekvenserne af aftalen, fordi tusindvis af mennesker kom i klemme mellem Grækenland og Tyrkiet.

Kritikpunkterne var blandt andet manglen på varmt vand, de dårlige hygiejneforhold og manglen på tilstrækkelig lægehjælp. Forholdene i dag er ifølge Anna Gaarslev uforandrede.

For at løse problemet med de overfyldte øer har de græske myndigheder overflyttet nogle af de mange flygtninge og migranter til det græske fastland, og det betyder, at de ikke længere er omfattet af flygtningeaftalen, som er målrettet de græske øer.

Vil arbejde og sende penge hjem

Mange af de flygtninge og migranter, der er på øen, vil også selv gerne videre. Såsom marrokkaneren Yousouf.

- Parli italiano?

Marrokkaneren Yousouf er lykkelig for at få lov til at tale italiensk igen. Han vil allerhelst tilbage til Milano. Efter 6 år i Norditaliens hovedstad uden opholdstilladelse – men med sorte rengøringsjobs - blev han sendt tilbage til Marokko. Her kørte han taxa, sparede op og tog til Tyrkiet for at sejle til Lesbos – og nu vil han tilbage til Italien og arbejde.

At han ikke har en chance for at få asyl i Europa, blæser han på. Ligesom han ved, at risikoen for at blive sendt tilbage til Tyrkiet ikke er særlig stor.

- Der er intet for mig i Marokko. Jeg vil bare arbejde, sende lidt penge hjem engang imellem. Jeg vil til Italien. Jeg savner også maden, siger han.