DR på patrulje med den tyrkiske hær: Teknologi gør Tyrkiet til ny magtfaktor

Tyrkiets mere og mere avancerede hær kæmper på flere og flere fronter, men strategien kan være risikabel.

Jeg kører ind i det nordlige Syrien i en tyrkisk pansret mandskabsvogn.

På sædet ved siden af mig styrer en tyrkisk soldat vognens maskingevær med to joysticks og en computerskærm.

Det hele er tyrkisk produceret og et billede på de teknologiske kvantespring, den tyrkiske hær har taget de senere år.

- Det vi ser nu, er gevinsten af en lang investering og udvikling i våbenindustrien. Der er ikke mange af landene i regionen, som har samme teknologiske kunnen, siger Tyrkiet-eksperten Howard Eissenstat fra det amerikanske St. Lawrence Universitet og nævner blandt andet Tyrkiets drone-program, som har spillet en kæmpe rolle i Libyen og Syrien og Azerbaijan.

Det tyrkiske militær har i dag kampsoldater i det nordlige Syrien og i Libyen, mens landets højteknologiske droner er i brug i konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien sammen med - ifølge en række kilder – syriske lejesoldater. I Middelhavet patruljerer tyrkiske krigsskibe over for græske, mens tyrkerne leder efter naturgas. Og landet har også soldater i blandt andet Irak, Somalia og Afghanistan.

Det område af Syrien, jeg kører ind i, indtog den tyrkiske hær sidste år fra en kurdiskdomineret milits. En milits, som Tyrkiet betragter som en terrororganisation, men som blev støttet af USA og flere europæiske lande i kampen mod Islamisk Stat-gruppen.

Bonde: ’Mangel på brød’

Trods kritik fra Vesten indtog Tyrkiet området med droner, artilleri og specialstyrker i samarbejde med syriske oprørere.

Mandskabsvognen kører mig mod den syriske by Tel Abyad, hvor den tyrkiske hær ønsker at vise udenlandske journalister, hvordan man tager sig af lokalbefolkningen og holder styr på sikkerheden i området. Men turen er både et eksempel på fordelene og ulemperne ved Tyrkiets militære enegang i lande som Syrien og Libyen.

En syrisk soldat holder vagt i byen Tel Abyad, som Tyrkiet indtog sidste år i samarbejde med syriske oprørere. Foto: Michael S. Lund

Byens indbyggere er fortrinsvis arabere, og mange af dem støtter Tyrkiets indtog i området, siger de. Men de klager også over helt basale mangler.

- Situationen er ikke god. Vi har en brødkrise i øjeblikket, og det er ikke til at opdrive brød, siger bonden Muhammed al-Mustafa, da jeg møder ham på byens støvede hovedgade.

En butiksejer bryder ind:

- Sikkerheden er god, men vi mangler basale tjenester, i dag er der intet brød. Der er meget få hjælpeorganisationer. Der er næsten ingen hjælp til de fattige, siger Omar Abdullah.

På hovedgaden i den syriske by Tel Abyad står mange skilte nu på tyrkisk. Foto: Michael S. Lund
På hovedgaden i den syriske by Tel Abyad står mange skilte nu på tyrkisk. Foto: Michael S. Lund

Tyrkiske flag på skole

Da ingen af Tyrkiets traditionelle allierede støtter landets militære tilstedeværelse i det nordlige Syrien, står Tyrkiet også alene med at skaffe nødhjælp og lægehjælp til området. En tyrkisk embedsmand leder nu det lokale hospital, og på en af byens skoler vifter syriske børn med tyrkiske flag.

Selvom tyrkiske hjælpeorganisationer leverer nødhjælp, er det ifølge de lokale langt fra nok.

Imens understreger tyrkisk-støttede embedsmænd igen og igen, hvordan de kurdiske grupper i området begik overgreb.

- Her på skolen gravede de tunneller, hvor de kunne gemme våben, siger en mand, der viser os udenlandske journalister rundt på skolen.

  • Her har et par skoleelever fået et tyrkisk flag at flage med. Foto: Michael S. Lund
  • Tyrkiets indflydelse er tydelig overalt i den syriske by Tel Abyad. Foto: Michael S. Lund
  • Hvis børnene senere skal på universitetet, vil det foregå i Tyrkiet, siger lærerne på skolen. Foto: Michael S. Lund
1 / 3

Mens Vesten ofte ser Tyrkiets nye militære offensiver som aggression, så ser landets præsident Recep Tayyip Erdogan og mange tyrkere det som et helt naturligt forsvar af landets interesser, forklarer lektor Howard Eissenstat.

- Tyrkiet ser det som om, at landets interesser ikke bliver respekteret, og Syrien er et godt eksempel på det. Landet føler en pligt til at gøre sig gældende også militært. Det er nyt for Tyrkiet og bliver set som destabiliserende af dets traditionelle allierede, siger han.

Borgmester: ’Der sker overgreb i alle krige’

Og så er der Tyrkiets venner i konflikterne i lande som Libyen og Syrien. I det nordlige Syrien udruster og samarbejder den tyrkiske hær med arabiske oprørsgrupper. Grupper, som FN sidste måned dokumenterede har stået bag en række overgreb mod specielt kurdiske civile, lige fra tortur og bortførelser til voldtægter.

  • Lokale syrere venter på at modtage nødhjælp fra en tyrkisk hjælpeorganisation. Men flere klager over, at der mangler hjælp i området. Foto: Michael S. Lund
  • Flere klager over, at der mangler hjælp i området. Foto: Michael S. Lund
1 / 2

De tyrkiske soldater kører mig over til et møde med den lokale borgmester, som blev indsat efter Tyrkiets offensiv i området. Han afviser en del af anklagerne mod de syriske soldater, men erkender noget af kritikken.

- Vi benægter ikke, at der er sket overtrædelser. Det sker i alle krige. Men det kan ikke sammenlignes med for eksempel russerne eller amerikanerne. Se, hvad amerikanerne gjorde i Irak, siger borgmesteren, Wael al-Hamdo.

Samme ambition, men nye midler

Tyrkiets højteknologiske kampdroner og veluddannede militær har givet landet succes på slagmarkerne i Syrien og Libyen. Ambitionen om at være en regional stormagt er ikke ny for Tyrkiet. Men midlerne er anderledes, siger eksperten Howard Eissenstat.

Hvor Tyrkiet i begyndelsen af 00’erne satsede på forhandlinger og handel med nabolandene og havde en erklæret udenrigspolitik om ’nul problemer med naboerne’, så ændrede omvæltningerne i Mellemøsten under det såkaldte arabiske forår i 2011 den strategi.

I dag er Tyrkiet villig til at bruge sit militær meget mere.

- En af de slående ting ved den nye aggressivitet i Tyrkiets udenrigspolitik er ikke ambitionerne. Det er de risici, man er villig til at tage. For selvom det er lykkedes indtil videre for Tyrkiet, så kan man ikke vinde hele tiden, når man spiller højt spil. Hvis konflikterne udvikler sig anderledes, end Tyrkiet regner med, kan man stå i en svær situation, siger Howard Eissenstat.

I det nordlige Syrien ser de tyrkiske soldater ud til at være kommet for at blive. Selvom tyrkerne lader lokale syriske soldater stå for den daglige sikkerhed, så gør de af de lokale, der støtter Tyrkiet, sig ingen illusioner om, hvem der reelt garanterer deres sikkerhed.

- Der er næsten ingen hjælp til de fattige her, siger butiksejeren Omar Abdullah, som støtter Tyrkiets offensiv i området. Foto: Michael S. Lund

Som den arabiske butiksejer Omar siger, inden jeg forlader området.

- Hvis den tyrkiske hær tager tilbage, så vil vi alle sammen forsøge at komme til Tyrkiet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk