DR-reporter vækket af eksplosioner i Kyiv: 'Man ser det som et frustrationsangreb'

Ukraines hovedstad, Kyiv, er igen blevet ramt af et luftangreb. Det første i tre uger.

Et luftangreb tidligt i morges har ramt to beboelsesejendomme centralt i Ukraines hovedstad Kyiv. (Foto: ROMAN PILIPEY © Ritzau Scanpix)

Tidligt søndag morgen lød fire store eksplosioner i Sjevsjenkivskyj-distriktet i det centrale Kyiv. Eksplosionerne kunne høres flere kilometer væk af DR’s reporter i Kyiv, Louise Brodthagen.

- Jeg vågnede af flere kæmpestore brag ved 5.30-tiden, og det har været netop de eksplosioner. Det var nok til at få hevet mig ud af sengen ret tidligt. Eksplosionerne skete i et kvarter små fire kilometer fra, hvor jeg befinder mig, så de har været voldsomme, siger Louise Brodthagen.

Fra både Kyivs borgmesterkontor og Ukraines præsidentkontor lyder det, at de fire eksplosioner var resultatet af et russisk luftangreb, der slog ned i to beboelsesejendomme.

- I dag vågnede Kyiv ikke op til lyden af fuglesang, men til lyden af eksplosioner. Fire præcisionsmissiler ramte beboelsesejendomme i centrum af hovedstaden, skriver præsidentens talsmand, Mykhajlo Podoljak, på Twitter.

  • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: ROMAN PILIPEY © Ritzau Scanpix)
  • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
  • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
  • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
1 / 4

Borgmesteren i Kyiv, Vitalij Klytjko, fortæller via beskedtjenesten Telegram, at redningsarbejdet er i fuld gang ved beboelsesejendommene, hvor reddere leder efter mennesker i ruinerne.

- Der er folk under murbrokkerne. Redderne har trukket en syv-årig pige ud. Hun er i live. Nu forsøger de at finde hendes mor, skrev Klytjsko tidligere i morges.

Et parlamentsmedlem, Lesia Vasylenko, har siden fortalt på Twitter, at den syv-årige piges mor er blevet reddet ud fra under murbrokkerne. Pigens far er blevet dræbt.

Angreb skaber frygt

I de seneste måneder har kampene i Ukraine mest foregået i de østlige egne. Rusland angreb Ukraine den 24. februar med fronter i hele landet. Siden april har russerne dog fokuseret på at tage kontrollen i Donbas-regionen i Østukraine.

Kyiv har derfor været ganske fredelig, og mange civile ukrainere er vendt hjem til byen, efter at de var nødsaget til at flygte fra deres hjem på grund af russiske angreb.

Der har ikke været større angreb mod Kyiv siden den 5. juni, hvor et togværksted blev ramt i udkanten af byen. Og før det var seneste angreb mod hovedstaden i slutningen af april, da en beboelsesejendom blev ramt og kostede en kvinde livet.

- Jeg talte med en bekendt her til morgen, og han har fået flere aftaler aflyst. Der er mange, der ikke tør gå ud, og som holder sig hjemme her til morgen, siger Louise Brodthagen.

- Her i Kyiv tolkes det sådan, at det er russerne, der er pressede, fordi ukrainerne nu har slået igen over den seneste tid. Man ser det som et frustrationsangreb rettet mod hovedstaden.

Russisk frustration

Og det er der god grund til, vurderer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Han er enig i, at morgenens angreb mod Kyiv kan ses som et tegn på russisk frustration over krigens gang.

- Man kan godt se angrebet i Kyiv som et frustrationsangreb. Jeg synes, der er flere tegn på, at russerne lige nu er frustrerede. Der er flere tegn på, at det ikke lige går, som de ønsker, siger Anders Puck Nielsen.

I videoen herunder kan du se redningsarbejderne i ruinen af en beboelsesejendom, der blev ramt i Kyiv i morges.

- Jeg tror, der er en form for frustration over, at Ukraine er blevet anerkendt som kandidatland til EU. Der er frustration over, at de ikke har den ønskede succes i Donbas-området, og også en frustration over, at russerne faktisk mister territorium i det sydlige Ukraine.

- Russerne er på flere måder frustrerede over, at det egentlig ikke går som det skal, og derfor har man følt et behov for at sende nogle signaler med de her omfattende bombeangreb om, at man stadig har kapaciteten til at ramme hele Ukraine, hvis det er det, man vil, siger Anders Puck Nielsen.

Men selvom Rusland har kapacitet til at ramme hvor som helst i Ukraine, har man ikke kapaciteten til et afgørende angreb. Derfor er angrebet mod Kyiv i morges mest psykologisk, mener Anders Puck Nielsen.

- Jeg tror, det handler meget om at skabe frygt. Russerne har ikke kapacitet til at levere den ene kampafgørende ildkraft. De har missiler til at lave spektakulære angreb en gang imellem, men de har ikke nok til at opretholde en bombekampagne over lang tid. Det er mest den psykologiske effekt af det her, det betyder noget.